En lærer, en lektion på 45 minutter og en propfyldt klasse med 28 elever. Det kan umuligt give særlig mange minutter til hver enkelt elev.
Og så kan det ikke undgås, at nogle elever bliver overset, at alle ikke får den hjælp og støtte, de har brug for.
»Det er frustrerende, når det ikke lykkes. Jeg ved godt, jeg ikke er en dårlig lærer, at det bare er sådan, vilkårene er. Men jeg kommer til at vende det indad og bliver skamfuld, når jeg ikke slår til,« siger lærer Bine Herold.
Hun er 58 år gammel og har mange års lærererfaring med sig i rygsækken. De seneste ti år har hun været ansat på Rundhøjskolen i Højbjerg i Aarhus, hvor hun aktuelt underviser i religion og dansk.
»Den måde, vi driver skole på i dag, presser både børn og voksne. Jeg kan tydeligt mærke, at rammerne for, at vi som lærere kan løse vores opgave, er blevet forringet,« siger hun.
Klassekvotienten i Aarhus Kommune er steget de seneste år, og ifølge prognoserne fortsætter den udvikling fremover. Tal fra Danmarks Statistik viser også, at kommunen ligger i top-ti over landets største klassekvotienter.
Sidste skoleår var der 42 klasser med 28 elever eller mere, som B.T. Aarhus kunne fortælle i forrige uge.
Og for Bine Herold betyder det altså noget, hvor fyldte klasserne er.
»Store klasser presser mig som lærer, og eleverne bliver også påvirket af det. For uanset hvor meget ro og orden man prøver at holde, er støjniveauet bare højere, når klassen er helt fyldt,« siger hun og peger også på, at klasseværelserne sjældent er tidssvarende.
Og hvis man sidder mange mennesker på lidt plads i dårlige lokaler, går det ud over indeklimaet, som kan påvirke elevernes koncentration og trivsel.
»De faglige krav til eleverne er blevet pokkers høje. Og god undervisning kræver tid og nærvær. Men jo flere elever, jo nemmere er det at overse signaler. Når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg godt ærgre mig over, at jeg simpelthen ikke nåede at hive fat i ham eller hende, der sad og puttede sig lidt i hjørnet i timen,« siger hun.
Bine Herold er ikke den eneste, der oplever, at forholdene i de aarhusianske folkeskoler ikke er gode nok, fortæller næstformand i Århus Lærerforening Søren Hansen.
»Folkeskolen i Aarhus er komplet underfinansieret. 45 minutter med 28 elever giver ikke mange sekunder pr elev, og ofte står lærerne med et svært valg om at hjælpe den enkelte elev eller prioritere hele klassen. Tiden til relationsarbejde er under stærkt pres,« siger næstformand Søren Hansen.
Mette Mejdal, der har været lærer i 15 år, er en af dem, der til dagligt kæmper med at skulle undervise propfyldte klasser. Hun arbejder på Solbjergskolen syd for Aarhus og har kun klasser med 28 eller 29 elever.
»Relationelt er det svært at nå omkring så mange elever. Tiden bliver for sparsom, og det går ud over kvaliteten. Det er enormt utilfredsstillende, så selvom jeg har en meget stor kærlighed til folkeskolen, overvejer jeg at skifte til en friskole, for at kunne levere den undervisning, jeg ved, jeg kan,« siger hun.
Hun ville ønske, der kun var 24 elever i klassen. Det ville også passe bedre med de fysiske rammer på skolen, mener hun.
»Klasseværelserne er simpelthen ikke bygget til så mange elever. Der er ikke plads til bevægelse i undervisningen, der er ikke nogle steder, eleverne kan lave gruppearbejde, og der er simpelthen ikke ilt nok i lokalerne. Sidst på dagen gisper de nærmest efter luft som fisk på land. Det er dræbende for selv den mest ivrige elev,« siger hun.
Konsekvensen, når pladsen er for trangt, er, at konfliktniveauet stiger, mener hun. Det går ud over både trivsel og faglighed.
»Det gør mig vred, at det er kroner og ører, der bestemmer den pædagogiske dagsorden i folkeskolerne. I Aarhus slår man på tromme for effektiv klassedannelse og vil for Guds skyld ikke lave mindre klasser, selvom det kunne være godt for eleverne,« siger Mette Mejdal.
Kigger man på den forskning, der er på området, kan der være både fordele og ulemper ved store og små klasser.
Frans Ørsted Andersen, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, har tidligere fortalt til B.T. Aarhus, at mindre klasser – måske ikke så overraskende – opleves som lettere at tackle for lærerne. Derudover er de fysiske rammer på mange ældre skoler ikke gearet til store klasser.
Omvendt kan fordelen ved store klasser være, at der er større mulighed for eleverne for at finde kammerater, og at der kan være et mere »levende fagligt miljø«, hvor der er større chance for, at der er dygtige elever, der kan trække deres kammerater op fagligt.
»Der er altså mange forskellige faktorer, der spiller ind. Men i forhold til vores danske folkeskole er det et godt 20 elever, der er det optimale,« siger Frans Ørsted Andersen.
Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) lover, at han vil arbejde for et klasseloft på 24 elever.
»Vi har en skole, der kører meget langt på literen, og det bliver et absolut hovedkrav fra mig at få gjort noget ved. Når klasserne er fyldte, er der mindre tid pr. elev, og der kan være mere støj,« siger han.
Hvorfor har I så ikke prioriteret det i budgetforhandlingerne for næste år?
»Vi havde det også med til forhandlingerne, men vi må være ærlige og sige, at denne gang valgte vi, at de penge, der er afsat til at løfte folkeskolen, skal gå til specialområdet, for der er store udfordringer.«
