B.T. har tidligere beskrevet, hvordan den 21-årige Carl Gustav var alene med flere beboere på bostedet Arenahuset i Ørestaden, da en 33-årig kvinde sprang ud fra fjerde sal og mirakuløst overlevede.

Nu sætter moren til den 33-årige Camilla ord på, hvordan hun og hendes mand oplevede at blive ringet op om natten med en chokerende besked 15. august og efterfølgende være ignoreret af ledelsen på bostedet.

»Vi er ikke kommet over det her, og det kommer vi aldrig til,« indleder Jette Andersen.

Jette Andersen og hendes mand var gået i seng, da de modtog opkaldet. Deres datter var sprunget fra fjerde sal og var blevet kørt på Hvidovre Hospital.

»Vi går i koma. Vi kan ikke engang sætte os i bilen og køre ud til Camilla,« fortæller Jette Andersen.

Hospitalets besked var, at Camillas tilstand var O.K. på trods af faldet fra fjerde til tredje sal, hvor hun hang i armene ned mod åben grund. Camilla var ifølge Jette Andersen gul, blå og rød fra knæet og op til skridtet og med mange skrammer og sår på armene.

»Det var billigt sluppet. Hun kunne brække halsen eller det, der var værre. Og jeg kan simpelthen ikke stoppe min hjerne i at tænke, hvad der kunne have sket,« siger Jette Andersen og understreger, at Camilla ikke ville begå selvmord, da hun ikke har evnerne til at vurdere risikoen ved de ting, hun gør.

Camilla ved ifølge Jette Andersen heller ikke, hvad der var foregik helt præcist den aften, da hun har evner som en seksårig. Springet var derimod et råb om, at personalet skulle give hende opmærksomhed.

Torsdag i sidste uge holdt pårørende og ledelsen et ekstraordinært møde, hvor de kritisable forhold i Arenahuset blev vendt. Nils Meilvang

Torsdag i sidste uge holdt ledelsen og pårørende i Arenahuset ekstraordinært møde. Her viste de pårørende stor bekymring for, hvordan bo- og aflastning kører med stor udskiftning i personalet og uerfarne vikarer, der ifølge de pårørende gør beboerne pressede, fordi de har brug for stabilitet.

Samme bekymringer har Jette Andersen og hendes mand oplevet på nærmeste hånd. B.T. har tidligere talt med centerchefen for Handicapcenter i København, der erkender, at Arenahuset har haft vanskeligheder på det nyligt åbnede bosted.

»Med så mange borgere med disse udfordringer samlet på ét sted, vil det være uundgåeligt med udadreagerende adfærd. Men hvis man har et stabilt personale, vil den udadreagerende adfærd sandsynligvis blive minimeret,« sagde Lasse Falck Steenland til B.T. sidste onsdag.

Dagen efter ulykken i midten af august tog Jette Andersen og hendes mand ud i Arenahuset. Her talte de med afdelingslederen Morten Høy omkring hændelsen. Der var dog flere ting, der undrede dem.

»Bostedslederen så fra vinduet, at vi stod og talte med Morten, men hun kom ikke ud og hilste. Hun kunne da i det mindste have vist sin medfølelse. Men vi hørte intet, og vi er heller ikke blevet ringet op siden og spurgt, hvordan vi har det,« siger Jette Andersen.

Den vikar, der var på arbejde, da det skete, blev efterfølgende tilbudt krisehjælp af ledelsen. Dette tilbud har Jette Andersen og hendes mand ikke fået. Ifølge dem er der heller ikke blevet lavet en indberetning med ulykken.

»Så sent som i sidste uge spurgte jeg min sagsbehandler, om de havde fået en indberetning. Men det var der ikke. Jeg kan ikke forstå det,« siger Jette Andersen.

Inden episoden havde Jette Andersen og hendes mand gentagne gange forsøgt at få et møde med ledelsen samt at få tilknyttet en kontaktperson til Camilla.

Carl Gustav var på vagt den aften, hvor ulykke skete. Han blev efterfølgende tilbudt krisehjælp, modsat Camillas familie. Nils Meilvang

Det var særligt vigtig med et møde, da Jette Andersen ønskede, at personalet kendte til Camilla og hendes udfordring, da hun kan være udadreagerende og opfører sig uhensigtsmæssigt, hvis ikke man kender til hende.

Det møde kom i stand hurtigt efter den voldsomme episode.

»Samtalen blev hele tiden aflyst, fordi nu var den og den syg. Men vi fik en samtale med en kontaktperson hurtigt efter det her (ulykken, red.). Men vi skulle også være henvist til krisehjælp. Vi sad herhjemme og tudede og følte os magtesløse,« siger Jette Andersen.

Jette Andersen understreger, at hun ikke bebrejder den unge vikar, der var på arbejde den aften, for det, der skete.

»Jeg vil aldrig bebrejde ham for det. De mennesker, der arbejder i Arenahuset, er søde og rare. De kan bare ikke klare det hele. Derfor bebrejder jeg ledelsen, og jeg bebrejder, at de ikke er opmærksomme på Camilla og os,« siger Jette Andersen.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra ledelsen i Arenahuset torsdag aften, fredag eller mandag.

B.T. har således forgæves forsøgt at stille spørgsmål til kritikken fra de pårørende, Camillas ulykke, ledelsens håndtering af samme samt oplæringen af nye vikarer.