Det store udsving i personalegruppen i bostedet Arenahuset, som B.T. kunne afsløre onsdag, har medført, at uerfarne og uuddannede vikarer bliver sat til at passe handicappede og psykisk syge voksne.
En af dem var den dengang 21-årige Carl Gustav, der var fastansat i en måneds sommervikariat i august. Egentlig følte han, at han var godt klædt på til opgaven af ledelsen, men det slog fejl, da en voldsom episode opstod.
Da han var på en aftenvagt i midten af august, fik hans sit livs forskrækkelse, da en beboer med psykisk handicap stod ved altangelænderet på fjerde sal.
»Hun svingede benene ud over gelænderet. Da jeg så det, fik jeg et chok. Jeg rejste mig og ville skynde mig ud til hende. Jeg sagde, hun skulle komme ind. Men hun afbrød mig ved at springe ud fra altanen,« siger Carl Gustav, der i dag er 22 år og går på universitetet.
Torsdag i denne uge holdt ledelsen og pårørende i Arenahuset ekstraordinært møde. Her viste de pårørende stor bekymring for, hvordan bo- og aflastning kører med stor udskiftning i personalet og med uerfarne vikarer, der ifølge de pårørende gør beboerne pressede, fordi de har brug for stabilitet.
Carl Gustav oplevede på nærmeste hånd de pressede beboere, der skreg på opmærksomhed fra medarbejderne.
Den aften i midten af august faldt Carl Gustav i knæ, da beboeren sprang fra fjerde sal. Han hørte et bump. Hun måtte have ramt en af altanerne nedenunder, tænkte han. Han ventede på det næste bump. Men det udeblev.
I stedet hørte han skrig fra tredje sal. Beboeren kaldte desperat efter ham.
»Helt mirakuløst hang hun i armene på tredje sal. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Bagefter gik jeg i choktilstand og græd,« fortæller Carl Gustav.
Carl Gustav var alene i stuen på det tidspunkt, hvor han opdagede beboeren stå på gelænderet. En erfaren kollega var ved at lægge en af de andre beboere i seng på samme sal.
Da ulykken skete, kom medarbejderne fra andre etager i Arenahuset op på fjerde sal. En tog sig af Carl Gustav, en anden fik tilkaldt en ambulance til beboeren, der slap med en håndledsskade.
»Hun reagerer nogle gange, som en seksårig vil gøre. Hun gjorde det ikke for at tage sit eget liv. Hun gjorde det for at få min opmærksomhed. Det var helt mørkt på det her tidspunkt, og hun havde ingen anelse om, hvor langt der var ned,« siger Carl Gustav.
Flere tidligere medarbejdere har bekræftet over for B.T., at episoden fandt sted.
Set i bakspejlet havde Carl Gustav ikke erfaring nok til at håndtere en krisesituation som denne.
»Jeg var ikke klædt på til denne situation. Det siger jo sig selv, når jeg gik i så stort chok. Jeg havde hørt om, hvad vi skulle gøre i krisesituationen, men jeg havde ikke forestillet mig en situation som den,« siger Carl Gustav.
Carl Gustav fortæller, at ledelsen var gode til at tale med ham om episoden. Han fik tilbudt krisehjælp, som han afslog, fordi hans far er psykolog, og han mest af alt havde brug for at være sammen med sin familie.
Carl Gustav var sygemeldt i et par dage efter episoden, hvorefter han kom tilbage i jobbet. Han undrer sig desuden over, hvorfor gelænderet på altanen i Arenahuset er så lavt, at beboere, der ikke sidder i kørestol, nemt kan kravle over det.
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra ledelsen i Arenahuset torsdag aften eller fredag. B.T. ville have spurgt ind til kritikken fra de pårørende, Carl Gustavs oplevelse samt oplæringen af nye vikarer.
Carl Gustav ønsker kun at stå frem med fornavn, da han ikke ønsker, at hans fulde navn kan søges frem på Google. Redaktionen er bekendt med hans fulde navn.
