Håndspritflaskerne pakkes sammen, de store hvide skilte tages ind og poderne lægger de famøse lange vatpinde væk.
Endnu et PCR-podningssted har holdt åbent for sidste gang, nemlig testafdelingen på Niels Jernes Vej 6b i Aalborg Øst.
Det varslede Region Nordjylland på deres hjemmeside.
Stedet har holdt åbent fra 9-19 søndag.
Om der har været mange, kunne personalet ikke udtale sig om, men da B.T. besøger podningsstedet søndag aften, står pladsen gabende tom.
Nedlukningen af PCR-podningen i Aalborg Øst efterlader nu Aalborgenserne med én mulighed for at få PCR-test i byen.
Det sidste sted ligger ved Aalborg Universitetshosital Syd og har som udgangspunkt åbent mellem 7.15 og 22, undtagen fredag og lørdag, hvor dørene bliver lukket kl. 18.
Teststeder landet over er blevet lukket i takt med, at flere og flere danskere er blevet vaccineret for covid-19 og derfor ikke har besøgt teststederne så jævnligt som førhen.



