En rytmisk manifestation af ungdommens glæde og danselysten natur?
Eller øredøvende, bastung larm fra unge voksne, der ikke tænker på andres behov?
Meningerne er mange om de store soundbokse, der i en god rum tid har sendt lydbølger tværs over mange plæner, havne, strande og gader.
Men Nicolai Toft Vester har arbejdet på en soundboks-formel, der kan give unge de fester, de hungrer efter, mens byens beboere holdes tilfredse nok til, at de ikke ringer efter politiet.
»Vi testede os frem til de her regler sidste sommer, og siden har vi overhovedet ikke haft besøg af politiet,« siger han.
Der er tre regler, du skal følge, hvis din soundboks-fest skal gå ubemærket hen for politiet.
»Først begyndte vi at eksperimentere med at vende boksen væk fra beboelsesområder og ud mod vandet. Så stoppede klagerne her, men så kom politiet stadig, fordi de klagede i Nørresundby,« griner Nicolai Toft Vester og fortsætter:
»Så fandt vi ud af at vende boksen mod industri eller arbejdspladser, hvor folk alligevel var taget hjem. Så det blev vores første regel.«
Anden regel ligger der lang tids undersøgelser og mange forfejlede tests bag.
»Musikken skal holdes under et helt bestemt lydniveau,« fortæller Nicolai Toft Vester og uddyber:
»Da vi skulle finde grænsen, satte vi soundboksen ved Jomfru Ane Parken, satte musik på, og så begyndte jeg at løbe ned ad vejen, indtil jeg ikke kunne høre musikken mere. Så fandt vi ud af, i hvor stor en radius musikken kunne høres, og dermed hvornår vi skulle stoppe med at skrue op. Så satte vi et rødt stykke tape, hvor grænsen går.«
Sidst men ikke mindst skal de toner, der kommer ud af højttaleren, være helt specifikke genrer, hvis ikke man skal få naboerne på nakken.
»Jeg husker tydeligt en dag, vi sad i Østre Anlæg og havde sat elevatormusik på. Der kom ingen klager. Så satte vi musik på, der var festligt, men som ikke havde en hård bas. Den gik også. Så var der en, der fik fingrene i telefonen og smed noget russisk dakkedak på. Der gik seks minutter, og så stod politiet der,« fortæller han.
»Det, der fungerer rigtig godt, er gamle danske klassikere. Kim Larsen, Shu-bi-dua, Lars Lilholt. Så kommer der aldrig klager. Vi har endda prøvet spille den her slags musik rigtig højt nede ved havnen, hvor der ikke skete noget. Så kom politiet senere, fordi vi var hoppet i havnen og ikke måtte det. Det første, politiet sagde, da de trådte ud af bilen, var 'god musik',« griner Nicolai Toft Vester.
Så nu har han og vennerne lavet en playliste specielt til anledningen.
»Den hedder 'old gold' og er bare fyldt med gamle klassikere. Når vi spiller den, holder volumen under den røde tape og vender soundboksen rigtigt, får vi aldrig klager,« afslutter han.
Som bonusinfo siger Nicolai Toft Vester, at Jomfru Ane Parken og Fjordmarken er de bedste steder at slæbe en soundboks med til udendørs fest.
