En sagsbehandlingstid på over halvandet år.
Det er det mest grelle eksempel i en ny og stærkt kritisk undersøgelse om Familieretshuset foretaget af Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
»Sagsbehandlingstiderne er alt for lange,« konkluderer Niels Fenger i en udtalelse til myndigheden efter at have kulegravet dens sagsbehandlingstider fra begyndelsen af 2020.
B.T. sætter i en ny serie fokus på retssikkerheden for skilsmisseforældre, der ønsker samvær med deres børn. Jan Steffen måtte gå i landsretten for at få Familieretshuset til at behandle hans ansøgning om samvær med sin søn.
I undersøgelsen fra Ombudsmanden tilslutter Niels Fenger sig den kritik, der i første omgang gav ham anledning til at undersøge området.
For siden Familieretshuset blev oprettet i 2019, har det været udsat for omfattende kritik.
Blandt andet konkluderede en undersøgelse foretaget af VIVE i 2020, at forældre var blevet mere utilfredse med, hvordan myndighederne behandlede deres sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.
Utilfredsheden har især gået på de lange sagsbehandlingstider, som også Ombudsmanden nu slår fast er alt for lange.
I sin kulegravning af sagerne fandt han, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var på 12,9 uger.
76,4 uger lå den længste sagsbehandlingstid på i de sager, som Ombudsmanden har kigget på, der omfatter sager om overvåget samvær og midlertidigt samvær.
Familieretshuset har over for ombudsmand Niels Fenger påpeget, at de i 2021 får tilført ekstra midler i form af 238 millioner kroner, og at de har en forventning om, at ventetiderne begynder at falde, når de får ansat flere medarbejdere.
Men det er ikke alle, der er lige tilfredse med den forklaring. Familieretsadvokat Tanja Graabæk er en af dem, der er skeptiske.
»Den køber jeg ikke. Allerede i 2020 fik de en merbevilling på 104 millioner kroner, så jeg forstår ikke, at man ikke har kunnet rette op på det. Man kan ikke se, hvad de penge overhovedet er gået til,« siger Tanja Graabæk til B.T.
Og hun bakkes op af familieretsadvokat og formand for Danske Familieadvokater Anne Broksø.
»Jeg tror ikke, at penge i sig selv gør en forskel. Jeg tror også, at man er nødt til at få lavet en reformering af det her arbejde,« lyder det fra Anne Broksø.
Begge advokater mener, at man burde revurdere den måde, som systemet er skruet sammen på.
For eksempel burde man undlade at lade sager, der alligevel skal for Familieretten, komme forbi Familieretshuset først, som de skal i dag, siger Anne Broksø.
Og ifølge Tanja Graabæk burde endnu flere sager helt fjernes fra Familieretshuset.
»Jeg mener efterhånden, at Familieretshuset har udspillet sin rolle. Stod det til mig, smed man det over til Familieretten – dog med specialiserede dommere, så mangeårig administrativ praksis ikke ryger ud med badevandet. Jeg synes, at skilsmissefamilierne fortjener, at nogen tager deres situation alvorligt,« siger Tanja Graabæk.
Ombudsmanden er dog heller ikke helt tilfreds med Familieretshusets undskyldning om manglende ressourcer. Han skriver derfor i sin udtalelse til Familieretshuset:
»At myndigheden har utilstrækkelige ressourcer, eller at der på et sagsområde kommer flere sager end forventet, er nok subjektivt undskyldende momenter, men kan i almindelighed ikke bevirke en forlængelse af den tid, som man må anse for en i almindelighed acceptabel sagsbehandlingstid.«
Familieretshuset har sagt til ombudsmand Niels Fenger, at de forventer, at sagsbunken er afviklet medio 2022.
»Set fra de berørte borgeres side er det efter min opfattelse en lang tidshorisont,« skriver Niels Fenger, der i starten af 2022 vil bede Familieretshuset underrette ham om sagsbehandlingstiden i 2021.
