»Vi er meget kede af ændringerne. Køkkenet og det fantastiske personale har hjulpet os på så mange måder,« siger 35-årige Louise Tjørnehøj Oversø.
Hun er en af mange forældre til kræftramte børn, der i disse dage føler sig ekstra ramt oven i en hverdag med kemokure, strålebehandlinger og indlæggelser.
Det giver forældrene blandt andet udtryk for i en gruppe på Facebook.
Frustrationen skyldes, at Rigshospitalet på grund af besparelser har besluttet at ændre madtilbuddet til de kræftramte børn, så alle hovedmåltider fremover vil blive tilberedt i centralkøkkenet frem for i børnekøkkenet på kræftafdelingen.
Louise Tjørnehøj Oversøs datter Karla var to år og 10 måneder, da hun blev indlagt i september sidste år. Og selvom tiden på Riget har været svær, har maden i køkkenet været noget af det, som har gjort opholdet mere tåleligt.
Grundet den skrappe medicin samt kemokure oplever mange børn kvalme og smagsændringer, der kan gøre, at de den ene dag har lyst til noget bestemt mad, mens de en anden dag ikke kan døje synet af det.
Men det nuværende personale på afdelingen har altid kunnet ‘fremtrylle specielle ønsker’, som moderen formulerer det.
»Karla har for eksempel kun villet spise kød og æggehvider i en periode, og så har hun fået det,« siger Louise Tjørnehøj Oversø.
Karla får også altid selv lov til at vælge fra buffeten, hvad hun vil have at spise.
»Maden er altid meget børnevenlig, så den er ikke blandet sammen. Det kan godt være helt simple ting som agurkestænger og tomater, hun vælger. Det har man ikke selv overskud til at skaffe, når man bliver indlagt med et meget sygt barn,« siger hun.
»Jeg gruer for næste indlæggelse, hvor vi må undvære den gode børnemad,« siger Louise Tjørnehøj Oversø.
Annette Hestbek, mor til Alba fire år, frygter også, at maden fra centralkøkkenet ikke vil kunne opfylde børnenes behov.
»Jeg siger ikke, det er dårlig mad, de laver i centralkøkkenet, men der må være en grund til, at man i så mange år har valgt at have et køkken på afdelingen. Min datter har altid kunnet finde noget, hun kunne spise. Det er enormt dejligt ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt ens barn kan lide maden og får det spist, når man er indlagt,« siger hun.
Oversygeplejerske på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, Marianne Madsen, forklarer til B.T., at besparelserne, der vil betyde færre ansatte i børnekøkkenet, skyldes, at man ikke har ønsket at spare på kernepersonalet, det vil sige læger og sygeplejersker.
Marianne Madsen understreger dog, at der trods mindre personale fortsat vil være personale, som kan tage sig af børn med særlige behov.
»Der vil stadig være personale til stede i køkkenet, som kan tilberede mad til ernæringstruede børn, og som vil sikre, at maden ser indbydende ud. Børnene kan også selv få lov at vælge maden. Forskellen er, at det ikke produceres lokalt,« siger hun.
Hvad vil det så betyde for kvaliteten af maden?
»Det er klart, at der kan være en vis forringelse, når man går fra at producere lokalt til en stor fælles produktion, hvor meget mere er forproduceret.«
Marianne Madsen understreger dog, at Rigshospitalet løbende vil være dialog med forældre om det nye madkoncept.
De vil holde et møde i slutningen af august, hvor forældrene kan komme med ønsker, som ledelsen vil tage højde for.
