En kongepyton er sluppet ud ad en terrassedør i Egebjerg ved Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det drejer sig mere præcist om en 110 cm lang kongepyton med blå øjne.

Ejeren fortæller, at den hverken angriber mennesker eller dyr.

Hvis du ser slangen, skal du lade den være og kontakte Sydøstjyllands Politi på nummeret 114.

Selvom navnet antyder, at der kan være tale om en stor slange, bliver den sjældent bliver ret meget mere end 1,2 meter lang.

Randers Regnskov har lavet et lille skriv om kongepytonen, hvor der står følgende om dens relation til mennesker:

En kongepyton er ligesom alle pytonslangerne ugiftig og ganske ufarlig for mennesker.

Hvis en kongepyton føler sig truet, vil den forsvare sig ved at bide fra sig.

Nogle gange når en kongepyton føler sig truet, ruller den sig i stedet sammen til en bold og gemmer hovedet inde i midten.