En hidtil hemmeligholdt regning med et advokatsalær på 800.000 kr. til advokat Anders Valentiner-Branth får nu en ekspert og politikere til at kritisere Københavns Kommune i skarpe vendinger.

Som tidligere afdækket i B.T. fik advokaten fra 2016 til 2018 honorarer på 14,8 mio. kr., uden at der blev indgået skriftlige kontrakter. Opgaverne kom heller ikke i de lovpligtige udbud.

Nu viser det sig, at Teknik- og Miljøforvaltningens ledelse i al hemmelighed i begyndelsen af 2018 lavede en lukrativ, mundtlig aftale med advokaten om, at han kunne få 800.000 kroner for at håndtere slutspurten i en retssag, som kommunen vandt i Højesteret 18. maj 2018.

Aftalen mundede ud i en faktura, som advokaten sendte blot en uge efter sagens afslutning. Fakturaen er usædvanlig, fordi det ikke er specificeret, hvad Anders Valentiner-Branth og advokatfirmaet Nielsen Nørager konkret har lavet for de mange penge.

I de tidligere regninger i sagen har Valentiner-Branth lavet udførlige beskrivelser af sine opgaver, og han har udelukkende fået betaling for de timer, han har arbejdet på sagen.

Partner Anders Valentiner-Branth fra firmaet Nielsen Nørager har på tre år fået honorarer for 14,8 millioner kroner fra Københavns Kommune, uden at opgaverne kom i de lovpligtige udbud.
Partner Anders Valentiner-Branth fra firmaet Nielsen Nørager har på tre år fået honorarer for 14,8 millioner kroner fra Københavns Kommune, uden at opgaverne kom i de lovpligtige udbud. Foto: Nielsen Nørager
Vis mere

»Læser man ordlyden af fakturaen på 800.000 kroner, så er det elastik i metermål, og det kan undre, at man ikke kører videre med timebetalingen i den sidste del af højesteretssagen,« siger professor ved Roskilde Universitet Bent Greve.

Han understreger, at en aftale i denne størrelsesorden bør foreligge på skrift.

Kommunen oplyser til B.T., at rammen på 800.000 kroner er beregnet ud fra, at kommunen fik tilkendt 750.000 kroner i sagsomkostninger, da sagen blev afgjort i Østre Landsret i august 2017.

»Sagsomkostningerne tilfalder kommunen og har ikke noget med betalingen til advokaten at gøre. Det baserer sig på nogle standardsatser og er ikke et sagligt argument for, hvordan man fastsætter betalingen til advokaten,« siger Bent Greve.

Og her er detaljerne vigtige: Anders Valentiner-Branth har allerede kørt retssagen - som handler om en tvist om parkeringslicenser for delebiler -  i Landsretten i løbet af 2017. Det har han fået 476.242,5 kroner for baseret på timeopgørelser i de første otte måneder af 2017.

Da kommunen vinder i Landsretten i august 2017, ankes den til Højesteret. De sidste fire måneder af 2017 arbejder han så på højesterretssagen, hvilket han får 245.870 kr. for efter at have angivet 90 timers arbejde i en faktura.

Ved årskiftet til 2018 laver forvaltningen så den hemmelige rammeaftale på 800.000 kroner velvidende, at sagen skal for Højesteret 9. maj, og at sagens dokumenter skal afleveres allerede den 20. februar 2018, altså blot syv uger senere. Det viser en udskrift fra retsbogen.

»Det også et voldsomt højt beløb for den sidste del af retssagen. Positionerne er jo kendte, og det juridiske benarbejde er allerede lavet,« siger professor Bent Greve.

»Det er besynderligt pludselig at lave en ramme på 800.000 kroner i stedet for at afregne på timebasis. Timeafregning er et sundt princip. Med den her faktura har man lavet en sort boks, hvor offentligheden reelt ikke har mulighed for at kigge forvaltningen over skuldrene og se, hvad pengene er gået til. Og rammer har det med tilfældigvis at blive brugt fuldt ud,« siger socialdemokrat og medlem af Borgerrepræsentationen Lars Weiss, der også er medlem af kommunens Intern Revision.

Fakturaen afslører også, at forvaltningen blander andre opgaver ind i rammeaftalen.

'Der har som bekendt løbende været en række andre opgaver, der ikke vedrørte højesteretssagen, som vi efter aftale også afregner som en del af den samlede slutafregning,' står der på fakturaen.

»Noget tyder på, at man bare har sjusset sig frem til de 800.000 kroner. Det er ikke betryggende. Hver eneste krone i advokatsalær er københavnernes penge, og det er uacceptabelt, at der ikke er bedre dokumentation for, hvad kommunen har fået for pengene,« siger medlem af De Radikale i Borgerrepræsentationen Mette Annelie Rasmussen.

Regningen på 800.000 kroner er stilet til chef for Stab Jura Malene Møller Ruszkai, der som tidligere beskrevet i B.T. har en central rolle i forhold til at hyre Anders Valentiner-Branth.

Hun står som modtager på 10 ud af 14 fakturaer i 2017.

I et skriftligt svar afviser Karsten Biering Nielsen, der er vicedirektør i Byens Udvikling, kritikken:

»Arriva-sagen var særdeles omfangsrig, og kommunen blev mødt med et erstatningskrav i omegnen af 40 mio. kr. Både landsretten og Højesteret tilkendte forvaltningen 750.000 kr. i sagsomkostninger. Allerede forud for regningens fremsendelse havde forvaltningen en omfattende gennemgang af arbejdets omfang med Nielsen Nørager. Forvaltningen har derfor sikret den specificering, vi er enige i, er nødvendig ved en opgave som denne. Som vi tidligere har tilkendegivet over for Teknik- og Miljøudvalget vil vi fremadrettet have øget fokus på skriftlighed om disse forhold.«

Efter forvaltningens opfattelse er der blevet betalt mindre end det faktiske timeforbrug:

»Efter sagens afslutning i Højesteret blev det faktisk anvendte tidsforbrug af Nielsen Nørager opgjort til mere end 800.000 kr., og forvaltningen fik derfor nedskrevet regningen. Der er altså tale om, at den økonomiske ramme for opgaven har medvirket til at sikre en rabat på ydelsen,« skriver han.

Anders Valentiner-Branth henviser til Københavns Kommune i sagen. Kommunen mener i øvrigt - modsat flere eksperter - at udbudsreglerne er overholdt i sagen.

Andre læser også