I to måneder havde hun stort set intet spist.
‘Frokost: Fem gnocchi. Tid: To timer og 10 minutter,’ skrev de i deres optegnelser. Det var én af de gode dage.
»Vil jeg nogensinde blive rask igen?« spurgte den 11-årige pige sin mor.
»Selvfølgelig,« svarede moderen.
Lørdag eftermiddag står pigen på Christiansborg Slotsplads. Foran tusinder og atter tusinder børn og unge.
Hun er for nylig blevet kåret til ‘Årets kvinde’ i sit hjemland. Får verdens ledere og selv paven til at lytte.
Hun er blevet 16 år, den svenske klimakriger Greta Thunberg.
Men er hun blevet rask?
I disse dage er bogen ‘Scener fra hjertet - Et liv med klimaaktivisme og Aspergers’ havnet på de danske boghandleres hylder og vil uden tvivl blive flået ned. For Greta Thunberg er blevet en stjerne i hele verden.
Bogen - som er skrevet af hele klimaaktivistens familie - fortæller dog også om den kamp, der kom før klimaet.
Nemlig kampen for at redde ikke bare Gretas liv, men også lillesøster Beatas. Begge døtre lider af Aspergers syndrom.
»Du er nødt til at spise, ellers dør du,« skreg moderen en dag i frustration og desperation. Hendes i forvejen spinkle datter havde tabt sig ti kilo.
Aspergers, der er en udviklingsforstyrrelse, som oftest rammer børn og unge, er i familie med autisme og beskrives på psykiatriske hjemmesider sådan:
‘Når man har Aspergers syndrom, kan man have svært ved at deltage i almindelig leg og samvær og almindelig samtale. Man kan også have en tendens til at blive helt opslugt af en helt særlig interesse.'
Alt dét vidste forældrene Svante og Malena Thunberg ikke, da deres ældste datter i 2014 efter et 40 minutter langt angstanfald spurgte, om hun nogensinde blev rask.
Først efter lange forløb og undersøgelser på børnepsykiatriske afdelinger fik familien diagnosen, der ændrede deres - og datterens - liv.
Udover Aspergers lider Greta Thunberg af OCD og selektiv mutisme, en yderst sjælden stress- og angsttilstand, som i perioder bevirker, at hun kun er i stand til at tale med de nærmeste.
Kort efter fik den tre år yngre søster Beata ligeledes konstateret Aspergers, OCD og ADHD.
Med hvad det fører med sig af tvangsritualer og særhensyn.
Bogen fortæller uden omsvøb om, hvor hårdt det er at have ikke bare ét men to børn med diagnoser.
Om konstant at gå på listefødder, om kampen for at få støtte til at få en hverdag til at hænge sammen. Om venner, der holder op med at ringe. Om dage hvor man bare ikke kan mere.
Og den fortæller historien om, hvordan det var en film om affaldet i verdenshavene, der fik lille Greta Thunbergs øjne til spærre helt op og indlede sin egen klimakamp.
En kamp, der først foregik på hjemmebane, siden udviklede sig til en énmandshær, når hun fredag efter fredag strejkede for klimaet foran Riksdagen i Stockholm.
Hun fandt - kan man vel sige - den helt særlige interesse, som børn med Aspergers ifølge psykiatere kan have en tendens til at blive helt opslugt af.
Bogen udkom i Sverige i august sidste år. Få dage før, Greta Thunberg indledte sine ugentlige opråb til verden.
Og som hendes mor konstaterer i forordet, har meget forandret sig siden da.
Greta Thunberg er blevet en stjerne. Et ikon for millioner af ikke mindst unge verden over. Hendes énmandhær er vokset til en global bevægelse.
Men ikke alle klapper lige begejstret i hænderne over den unge klimakriger fra Sverige.
Ikke fordi de ikke deler hendes frygt for klimaet, men fordi de frygter for Greta, for pigen med diagnoserne, som for blot få år siden var tæt på at dø.
For pigen, hvis tvangshandlinger bl.a. er, at hun ikke kan spise mad, hvis der er aviser, klistermærker eller papir i nærheden.
‘Gør man et barn fortræd for klimaets skyld? - En ubekvem sandhed om Greta Thunberg,’ lød overskriften på en kronik i Berlingske fredag.
Den er skrevet af den svenske journalist og samfundsdebattør Paulina Neuding,.
Hun kritiserer klimaaktivistens forældre for at udstille deres døtres problemer og gøre dem uløseligt forbundne med den globale krise.
Begge dele er, mener de angiveligt, ‘symptomer på den samme systemiske ubalance’.
»Hvis man ikke deler familiens politiske holdninger – at pigernes problemer er uløseligt forbundet med klimakrisen, og at kuren er at 'ændre systemet' – kan man spørge sig selv, om verden har brug for at kende de intime detaljer i disse to forpinte pigers liv,« skriver Paulina Neuding i kronikken.
Hun mener ydermere, at voksne over en kam også har et ansvar for ikke at ikonisere den kun 16-årige skolepige.
»Greta Thunberg blev for nylig udråbt til 'årets kvinde' af en svensk avis. Men hun er ikke en kvinde, hun er et barn.«
»Det er på tide, at vi stopper op og spørger os selv, om vi bruger hende, svigter hende, måske ligefrem ofrer hende for det, vi anser for det fælles bedste.«
Men barnet Greta Thunberg kæmper utrætteligt videre.
»Det er et stort ansvar, og det er stressende, men jeg må minde mig selv om, at jeg gør det for en god sag,« siger klimakrigeren selv til DR.
