Er du enig i, at straffene generelt er for lave i sager med vanvidsbilister, der slår ihjel?

Sådan lød spørgsmålet til læserne i en B.T.-artikel fra onsdag, der blandt andet handlede om den dødsulykke fra Bogense, hvor en 26-årig mand i sommer med spiritus i blodet kørte alt for hurtigt, torpederede en bil og dræbte tre mennesker.

18.274 læsere har indtil videre deltaget i afstemningen, og 17.271 af dem har svaret, at de synes, straffene er for lave.

Det svarer til 95 procent, og læserne er ikke alene.

B.T. har de seneste dage talt med flere efterladte, der er dybt forargede over de straffe, som deres næres drabsmænd har fået, og onsdag tilkendegav otte ud af ti retsordførere fra Christiansborgs partier også, at de synes, der skal være længere fængselsdomme.

»Det gør ondt hver gang, for jeg ved, hvad den mor og far skal igennem. Det er forfærdeligt. Og det er jo ikke retfærdigt. Hvorfor bruger de ikke strafferammen på otte år?« spurgte Bente Naundrup, der mistede sin søn til en vanvidsbilist i 2005, eksempelvis til B.T. i søndags.

Bente Naundrup mistede i 2005 sin elskede søn Kasper. Siden har hun været rystet over dommen til den gerningsmand, der kørte Kasper i døden. Han fik nemlig kun ét år og fire måneders fængsel, selvom det i retten kom frem, at han havde flere domme bag sig og var påvirket af hash.
Bente Naundrup mistede i 2005 sin elskede søn Kasper. Siden har hun været rystet over dommen til den gerningsmand, der kørte Kasper i døden. Han fik nemlig kun ét år og fire måneders fængsel, selvom det i retten kom frem, at han havde flere domme bag sig og var påvirket af hash. Michael Nørgaard

Og netop det sidste spørgsmål er vi stødt på et hav af gange den seneste uge, så det har vi taget videre til Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

Hvorfor ligger straffene på mellem tre og fem års fængsel for de groveste tilfælde af vanvidskørsel med dødelig udgang, når strafferammen tillader otte år?

»Da loven i 2010 senest blev ændret af politikerne, blev der set på strafudmålingen, og her fastsatte de nogle ret detaljerede anvisninger. Der stod, hvad en forseelse typisk gav, og hvad man fremover forestillede sig, straffen skulle være. Om de groveste tilfælde med hensynsløs kørsel forudsattes disse straffe fremover op til fem års fængsel,« siger Mikael Sjöberg og fortsætter:

»Så vi følger politikernes anvisninger.«

Så du siger med andre ord, at I slet ikke kan give otte år, som strafferammen er?

»Strafferammen er jo en teknisk bestemmelse, og det er meget sjældent, at vi bruger den fuldt ud, og i det her tilfælde har politikerne jo givet os klare retningslinjer. Så hvis de vil have hårdere straffe, så skal de lave det om. Dermed er det ikke sagt, at det er udelukket at gå højere op.«

Det vil sige, at hvis de nu kommer med et lovforslag om, at strafferammen stadig er otte år, men at de grove tilfælde også skal give omkring otte år, så vil dommene også ændre sig fra den ene til den anden dag?

»Ja, selvfølgelig. Hvis forbrydelsen er begået efter lovens ikrafttræden.«

Men forstår du, at det kan være svært for pårørende og efterladte at forstå, at der er mulighed for at give otte år, men at der så åbenbart ikke er det i praksis?

»Ja, det forstår jeg da udmærket, og de her sager er virkelig tragiske. Jeg kan ikke forestille mig noget mere ulykkeligt, end at sagesløse børn og voksne bliver slået ihjel på den måde. Men jeg kan kun gentage mig selv: Vi straffer inden for de rammer, politikerne har anvist – det de har bedt os om.«

Kasper Naundrup blev dræbt af en vanvidsbilist i 2005, da han kørte på sin knallert, og dengang fik gerningsmanden ét år og fire måneders fængsel. Siden har hans mor, Bente Naundrup, kæmpet for hårdere straffe.
Kasper Naundrup blev dræbt af en vanvidsbilist i 2005, da han kørte på sin knallert, og dengang fik gerningsmanden ét år og fire måneders fængsel. Siden har hans mor, Bente Naundrup, kæmpet for hårdere straffe.

Er det ikke frustrerende, når folkedomstolen så ofte synes, at dommene er uretfærdige?

»Jo, det er frustrerende, men det er vilkårene.«

Du sidder selv som dommer og har også haft denne her type sager. Er det også frustrerende som person?

»Nej, der må jeg erkende, at jeg er så professionel, at jeg holder mine personlige følelser inde og kigger på den konkrete sag som dommer.«

Nu sidder du og taler med mig, så hvad tænker du helt personligt om længden på disse straffe?

»Det vil jeg simpelthen ikke kommentere.«