Den årlige bonus til rektoren på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium falder lige så taktfast som hans egne velkendte rytmer på trommerne.
Uffe Savery, den ene halvdel af den prisvindende popsucces Safri Duo, der har millioner af afspilninger på Spotify og YouTube, scorer igen i år en ekstra pose penge som chef for den klassiske musikskole.
En aktindsigt, som B.T. har fået, viser, at Uffe Savery senest har scoret knap en ekstra månedsløn i bonus i 2021. Det er en alt for ødsel brug af skattekroner, lyder kritikken.
»Det er misbrug af skatteydernes penge, for det har intet med en fornuftig lønpolitik at gøre,« siger ekspert i løndannelse, professor emeritus fra Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.
Uffe Savery har en årsløn på 829.393 kroner samt et pensionsbidrag på 17,1 procent. Men dertil kommer så en bonus i 2021 på 65.000 kroner. Året før lød bonussen på 30.000 kroner.
Forgængeren på rektorposten, Bertel Krarup, fik også bonus både 2018 og 2019 på henholdsvis 60.000 og 85.000 kroner, viser aktindsigten.
Denne regelmæssige bonusudbetaling til musikkonservatoriets rektorer får også Henning Jørgensen, professor emeritus fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, til at undre sig:
»Hvis man bruger engangsvederlag systematisk kun på øverste ledelsesniveau, så er der tilsyneladende noget, der er galt, medmindre at nogen hele tiden præsterer ekstraordinært,« siger han og fortsætter:
»Engangsbeløb til den øverste leder bør kun gives for den enestående eller ekstraordinære indsats.«
Flemming Ibsen stemmer i:
»Det er ejendommeligt, for det ligger i stillingsbetegnelsen, at rektor får løn for, at han skal udføre sit job på kvalificeret vis. Så hvis det ikke ligger i lønpakken, at han er på en type af resultatløn, så har det karakter af at være en gave og en foræring.«
Via endnu en aktindsigt oplyser musikkonservatoriet til B.T., at Uffe Saverys løn udgøres af en grundløn, et åremålstillæg samt et personligt varigt tillæg.
Af aktindsigten fremgår begrundelserne for bonusserne også. Uffe Savery har for sine to år som rektor fået såkaldt engangsvederlag for henholdsvis ‘fin målopfyldelse, gode faglige resultater samt stor personlig indsats’ og ‘gode resultater og en stor indsats i det forgangne år trods corona.’
Disse begrundelser giver Flemming Ibsen ikke meget for. Det er inden for, hvad man kan forvente af arbejdsindsats, lyder det.
»At rektor har leveret en stor indsats rummes inden for det, man kan forvente af stillingen. Man klatter gaver væk, fordi man er godt tilfreds med rektorens arbejde, men var man ikke det, skulle han jo også nærmest fyres,« siger Flemming Ibsen.
Det er Kulturministeriet, der uddeler bonusserne, der altså er kommet fire år i træk. B.T. har forelagt ministeriet kritikken fra Flemming Ibsen og Henning Jørgensen.
Hertil svarer fra Kulturministeriet i en mail:
»Som en del af de statslige lønsystemer kan der blandt andet gives engangsvederlag. Kulturministeriets departement vurderer årligt cheferne fra de statslige kulturinstitutioners resultater.«
»Vurderingen bygger blandt andet på målopfyldelsen af faglige mål, der er opstillet i en rammeaftale, som er indgået med departementet. På baggrund af resultaterne fastsætter ministeriet et engangsvederlag (resultatlønnen).«
B.T. har også bedt Uffe Savery om en kommentar til denne artikel, men han har ikke besvaret vores henvendelse.
