I oktober 2020 kostede et kilo råkaffe omkring 14 kroner.

I sommermånederne i 2021 viste det sig, at kaffeprisen var næsten fordoblet i løbet af et år, og i de seneste måneder er prisen på kaffe steget yderligere.

Det skriver det norske finansmedie E24.

For at finde en højere pris på kaffe end den nuværende skal man vende tilbage til pristoppen for ti år siden. For halvandet år siden kostede råkaffe 18 kroner kiloet, tæt på det laveste niveau i 15 år.

Arkivfoto: Kaffebønner. Kaffe. Kafferistning. Kafferisteri.
Arkivfoto: Kaffebønner. Kaffe. Kafferistning. Kafferisteri. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

For i dag koster et kilo råkaffe 37,60 norske kroner svarende til 28,30 kroner.

Det amerikanske landbrugsministerium har i sin seneste kafferapport skrevet, at årets produktion af kaffe vil være lavere end forbruget. Det vil sige, at der er større efterspørgsel end udbud, og man kan derfor tillade sig at tvinge prisen lidt op.

Og det har fået visse eksperter til at råbe vagt i gevær.

Kaffeimportøren Marcelo Brussi har udtalt til det australske medie ABC News, at disse forhold kan vare op til tre år.

»Produktionen i Brasilien er skåret ned med omkring 25 procent, og det vil påvirke udbuddet af kaffe rundt om i verden, og Australien er ikke anderledes. Kaffedyrkere fortæller mig, at dette kan vare op til tre år,« lyder det fra Brussi til mediet.

Men det er ikke helt skidt med den høje kaffepris, for ifølge Ola Brattås, der er import- og destillerichef i kaffekæden Kaffebrenneriet, betyder det forhåbentlig bedre vilkår for de mennesker, der producerer kaffen.

»Det er en mere bæredygtig pris, hvad angår adgang til kaffe på sigt. Hvis noget af denne stigning kommer landmændene til gode, kan der være større chance for, at den næste generation også vil arbejde med kaffe og ikke flytte ind i byen og prøve lykken der,« siger Brattås til E24.