Det er dyrt at få passet sine børn.
Men selv om vuggestuer, børnehaver, SFO’er og fritidsklubber har været lukkede i mere end to uger, og pædagogerne er sendt hjem, bliver forældrene fortsat opkrævet tusindvis af kroner for ikke at få passet deres børn.
For eksempel er forældre i København med et vuggestuebarn og et børnehavebarn blevet opkrævet næsten 5.000 kroner her i marts for ikke at få passet børn, siden den 11. marts hvor Danmark lukkede ned.
Taksterne er forskellige fra kommune til kommune, men billedet er det samme i samtlige kommuner i Danmark.
Men efter påske skal det være slut med at betale for dag- og fritidstilbud, der er lukkede.
Sådan lyder kravet fra forældreorganisationen FOLA og Venstre, og regeringen er ikke afvisende.
»Rigtig mange mennesker har allerede mistet deres job under krisen, og mange tjener i forvejen ikke ret meget. For dem udgør udgiften til daginstitution til to børn omkring en fjerdedel af deres faste omkostninger. Så det vil være rigtig mange penge for dem at få frigivet i denne svære tid,« siger FOLA-formand Signe Nielsen.
Hun tilføjer, at det er helt afgørende, at det er staten, der skal gå ind og kompensere kommunerne for den manglende forældrebetaling, mens institutionerne er corona-lukkede.
»For der skal være nogle gode tilbud at vende tilbage til ude i kommunerne, når krisen er overstået,« siger Signe Nielsen.
Det vil ifølge et skøn fra Børne- og undervisningsministeriet koste statskassen cirka 645 millioner kroner om måneden at kompensere kommunerne for manglende forældrebetaling til dag- og fritidstilbud, mens institutionerne er corona-lukkede.
De penge skal alle skatteborgere solidarisk hæfte for, mener Venstres børne- og undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.
»Det er ikke rimeligt, at forældrene fortsat skal betale for et tilbud, de ikke får. Så må staten og samfundet kompensere kommunerne. Pædagogerne skal jo stadig have løn, og kommunerne skal ikke efterlades med en ekstra regning,« siger hun.
For en helt almindelig familie med to jævne indkomster - en såkaldt LO-modelfamilie med to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave - udgør forældrenes egenbetaling omkring ni procent af familiens månedlige indkomst efter skat.
Det viser tal fra Finansministeriet.
»Det er mange penge. Der er behov for, at vi holder hånden under familiernes økonomi i disse tide, hvor mange bliver fyret eller får tvangslukket deres virksomhed som for eksempel frisører. De penge vil gøre mere gavn i den enkelte familie og til at holde hånden under det lokale handelsliv,« siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:
»Vi er blevet lovet en forhandling med regeringen om det her, hvis lukningerne af instutioner strækker sig ud over påsken. Vi presser på for, at der snart sker noget,« siger Ellen Trane Nørby.
I forbindelse med hastelovgivningen om lukning af dagtilbud forpligtede regeringen sig nemlig til at indkalde til forhandlinger om forældrebetaling, hvis lukningerne fortsætter efter påsken, som slutter mandag den 13. april.
Hverken Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen ønsker at udtale sig om, hvorvidt det vil være forsvarligt at åbne daginstitutioner og fritidstilbud op igen efter påske.
Her henviser man over for B.T. til Sundheds- og Ældreministeriet, som oplyser, at man her henholder sig til statsminister Mette Frederiksens udmeldinger på hendes pressemøde mandag.
Her bebudede statsministeren, at regeringen vil åbne Danmark nænsomt og langsomt op efter påske, hvis smittekurven kan holdes nede på et tåleligt niveau i de kommende to uger.
Statsminister Mette Frederiksen kom på pressemødet ikke nærmere ind på, hvilke tanker regeringen gør sig om åbning af vuggestuer, børnehaver og fritidstilbud.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i et svar til B.T, at regeringen er klar til at se på, hvor længe forældrene skal fortsætte med at betale for lukkede instutioner.
'Det er klart, at forældrebetalingen ikke kan fortsætte uændret på ubestemt tid. Derfor glæder jeg mig over, at samtlige partier har aftalt at se på det igen efter påske.'
