Jordemoder Charlotte Hess-Skjærven fik et sus i maven, da hun 23. september mødte ind på sin dagvagt på Herlev Hospitals fødemodtagelse.
For synet, der mødte hende, var nemlig en tom vagttavle.
»Jeg tænker, det simpelthen ikke kan være rigtigt. Jeg er vel ikke den eneste, der skal arbejde?« fortæller hun til B.T.
Men det skulle vise sig næsten at være tilfældet.
»Først griner jeg lidt og siger: 'Bare jeg ikke skal være alene'. Men da afdelingsjordemoderen begynder at opdatere tavlen, viser det sig, at det kun er mig, hende og en SOSU-assistent, der er på,« fortæller hun.
Charlotte Hess-Skjærven har været fast vikar som jordemoder på Herlev Hospitals fødemodtagelse i 1,5 år. Men manglen på jordemødre er kun blevet et større problem, påpeger hun. Derfor har hun valgt at lave et Facebook-opslag for at sætte fokus på problematikken.
»Da jeg ser tavlen, tænker jeg bare, at jeg bliver nødt til at tage et billede. Der mangler jo mindst fire personer på planen. Desværre er der bare ikke nok midler, og det håber jeg, politikerne får øjnene op for, fordi jeg er sikker på, at Herlev gør det så godt, som de kan, med de midler, de har,« fortæller hun.
Normalt er proceduren, at der møder tre jordemødre ind og en afdelingsjordemoder. Men det var ikke tilfældet den pågældende dag.
»Jeg forstår godt, det kan virke modløst, at man møder ind på en vagt, og ser at situationen ser ud, som den gør. Der kom to sygemeldinger ind den dag, og det er ikke ualmindeligt. Der skal 27 jordemødre til at dække et døgns beredskab. To sygemeldinger er derfor ikke noget, der vælter læsset, fortæller chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz til B.T. og fortsætter:
»Den dag var der ekstraordinært mange fødsler. Vi havde 23 fødsler og det gennemsnitlige er 16. Det gør, at uanset om vi mangler jordemødre eller ej, kan de her døgn forekomme. Det er rigtig svært at planlægge efter det, derfor kan vi være nødsaget til at få jordemødre fra ikke akutte funktioner til at gå på fødegangen og hjælpe til, når der er mange fødsler,« fortæller hun.
Samtidig understreger hun, at der altid er en jordemoder tilstede ved en fødsel, og man kan derfor trygt føde på Herlev Hospital.
Charlotte Hess-Skjærven fortæller, at der i løbet af vagten blev indsat ekstra folk, så hun ikke stod med alt arbejdet alene. Men det betød også, at der blev pålagt ekstra arbejde til jordemødre, der i forvejen havde arbejdet i 12 timer, ligesom folk blev kaldt ind før.
»Dagen løser sig jo kan man sige. Men der er andre funktioner, der går i vasken. Flere gravide får ikke deres konsultationer, og igangsættelser bliver også udskudt, og det påvirker mig meget, fordi det er nærmest sådan hver gang, jeg møder ind,« fortæller hun.
På fødemodtagelsen har de til opgave at tilse kvinder, der er længere end uge 20 i graviditeten og frem til fødslen. Alle skal gennem modtagelsen, men det kan godt være svært, når der ikke er nok jordemødre på arbejde, og det kan få konsekvenser.
»Enten kommer der til at ske det, at vi overser noget vigtigt, ellers flygter folk, hvis der ikke snart sker noget,« fortæller hun.
Region Hovedstaden har i år tilført 54 millioner kroner til fødeområdet, der i løbet af de næste år blandt andet skal sikre flere jordemødre på gangene. Men det giver Charlotte Hess-Skjærven ikke meget for.
»Vi kan ikke bruge løfter om at ansætte flere til noget, hvis ingen vil ansættes. De må simpelthen ikke slippe afsted med at få ros for sådanne tiltag, når de ikke kommer til at have nogen effekt. Det bliver vi nødt til at slå et søm igennem.«
Vibeke Spring Lafrenz anerkender det hårde arbejdsmiljø, som flere jordemødre oplever, og hun påpeger derfor også, at hun vil gøre sit for at forbedre det.
»Jeg er helt med på, at jordemødrene ligenu skal anerkendes for at stå der. Og jeg vil som sagt rigtig gerne have mange flere. Men fordi der er mangel i regionen, så har vi været nødt til at sige, at vi må forsøge at få andre kræfter ind, så vi er flere til at være sammen om at løse kerneopgaven.«
Helt konkret henviser hun til læger, SOSU-og serviceassistenter, som de ekstra kræfter, der kan sættes ind.
