Det vælter ind med nye aalborgensere på akut boligjagt, men på Borgmestervænget i det centrale Aalborg står en fin lejlighed mennesketom de fleste dage om året.

Der er ellers bopælspligt i Aalborg Kommune – men indehaveren har fået en personlig og sjælden tilladelse af kommunen, der ophæver reglen i præcis den lejlighed.

En særlig flexboligtilladelse, som ellers er lavet til yderkommuner, randområder og ejendomme i ikke-attraktive nabolag, der risikerer at dø hen.

Ejeren er ikke hvem som helst. Faktisk lever gaden i den grad op til sit navn, for det er den tidligere overborgmester Frank Jensen, der – sammen med sin hustru – ‘bor’ i lejligheden.

Det er her på Borgmestervænget i Aalborg, at Frank Jensen har en tom lejlighed stående det meste af året – på trods af at der er bopæspligt i kommunen.
Det er her på Borgmestervænget i Aalborg, at Frank Jensen har en tom lejlighed stående det meste af året – på trods af at der er bopæspligt i kommunen.
Vis mere

Samme Frank Jensen, der i sin tid som socialdemokratisk overborgmester i København – indtil adskillige krænkelsessager fældede ham for et år siden – hyldede bopælspligten og kæmpede indædt mod Airbnb's indtog i hovedstaden.

En aktindsigt hos Aalborg Kommune viser, at Frank Jensens hustru den 10. august 2017 ansøgte om en flexboligtilladelse til lejligheden i Borgmestervænget.

I brevet til kommunen argumenterer Frank Jensens hustru for, at familien skal undtages fra lovgivningen om bopælspligt, da de har brug for et sted at opholde sig, når de gæster Aalborg.

'Derudover er Frank barnefødt i det Nordjyske. Vi har meget familie og venner i Nordjylland og er derfor meget ofte i Aalborg. Derfor har vi brug for et sted at være, når vi besøger og har besøg af venner og familie,' lyder det blandt andet i ansøgningen.

I brevet til kommunen argumenterer Frank Jensens hustru for, at familien skal undtages fra lovgivningen om bopælspligt, da de har brug for et sted at opholde sig, når de gæster Aalborg. Det blev godkendt af Aalborg Kommune.
I brevet til kommunen argumenterer Frank Jensens hustru for, at familien skal undtages fra lovgivningen om bopælspligt, da de har brug for et sted at opholde sig, når de gæster Aalborg. Det blev godkendt af Aalborg Kommune.
Vis mere

Blot syv dage senere blev dispensationen tildelt af Aalborg Kommune. På trods af et stigende antal tilflyttere mente kommunen ikke, at der var 'mangel på den pågældende type af bolig', som svaret lød.

Frank Jensen er ikke vendt tilbage på B.T.s talrige henvendelser, og vi kan derfor ikke få svar på, hvordan den tidligere overborgmester forholder sig til, at han i den ene ende af landet kæmpede for, at boligerne skulle fyldes, mens han hjemme i Aalborg lod en lejlighed stå tom. Eller om han ikke burde have kendt til, at hans dispensationen går imod 'meningen med lovgivningen', som en ekspert forklarer det.

At Aalborg Kommune i den grad kan bruge boliger, var ellers tydeligt, da B.T. for to uger siden talte med borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) om byens udvikling:

»Vores situation er, at vi bliver 2.500 flere indbyggere om året, og vi har behov for, at der bliver bygget mange boliger. Hvis vi ikke har boliger nok, mangler folk et sted at bo, men vi får også stigende huslejepriser.«

Daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) dagen før han trak sig. I dag driver den tidligere toppolitiker et konsulentfirma.
Daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) dagen før han trak sig. I dag driver den tidligere toppolitiker et konsulentfirma. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Thomas Kastrup-Larsen ønsker dog ikke at forholde sig til Frank Jensen-sagen. Han sender alle spørgsmål videre til den afgående rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen (S).

Borgmesteren ønsker heller ikke at svare på, om han finder det hensigtsmæssigt, at partifællen – som selv har tordnet mod eksempelvis Airbnb og kæmpet for bopælspligten i København – har en tom lejlighed stående i Aalborg centrum.

Den ansvarlige rådmand Hans Henrik Henriksen ønsker heller ikke at forholde sig til Frank Jensens særlige tilladelse, men han forklarer, at dispensationen ofte gives til eksempelvis pendlere eller ansatte ved statsudflyttede arbejdspladser.

Men i Frank Jensens tilfælde er der jo tale om en form for ferielejlighed. Er det den korrekte måde at bruge flexboligtilladelsen på?

»Jeg vil ikke forholde mig til Frank Jensen. Jeg har fuldstændig armslængde til sagsbehandlingen og har ikke været inde over den tilladelse. Jeg er sikker på, at der er gode begrundelser for hans tilladelse. Han har jo familie og børn og børnebørn i Aalborg. Så det er der en god saglig begrundelse for, er jeg sikker på.«

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) ønsker dog ikke at forholde sig til Frank Jensen-sagen. Han sender alle spørgsmål videre til den afgående rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen (S).
Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) ønsker dog ikke at forholde sig til Frank Jensen-sagen. Han sender alle spørgsmål videre til den afgående rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen (S). Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men er det en gyldig grund til at få en flexboligtilladelse, at man har familie i byen og derfor gerne vil have en fed lejlighed i byen, der for det meste står tom?

»Jeg kender ikke specifikke ting omkring Frank Jensens sag, så det kan jeg ikke forholde mig til.«

Hvis vi så taler generelt – Hr. X, der bor i København, har familie i Aalborg, stammer herfra og ønsker at have en ferielejlighed i Aalborg Centrum. Kan han få lov til det?

»Det er et tænkt eksempel. Der skal være gode og saglige begrundelser for, at man kan få det. Hvis man er pendler, har funktioner heroppe som bestyrelsesarbejde – hvad ved jeg. Så kan det være en mulighed,« siger Hans Henrik Henriksen og fortsætter:

»Jeg kender ikke Frank Jensen-eksemplet, men at have en feriebolig – hvis du spørger om det – så er jeg forbeholden. Og jeg ved, at der er politisk opmærksomhed på det. Men det er heller ikke det indtryk, jeg har i forhold til de tilladelser, der er givet.«

Smuthul i loven

Når Frank Jensen og hustruen kan få lov at beholde den mondæne lejlighed i centrum af Aalborg, skyldes det altså en såkaldt flexboligtilladelse tildelt af kommunen.

En tilladelse, der slet ikke er tiltænkt attraktive områder som Aalborg centrum, men kommuner med affolkede yderområder som på Lolland og Falster, hvor man har svært ved at tiltrække folk.

Derfor får sagen flere eksperter til at undre sig over, hvad Aalborg Kommune har gang i.

»Jeg kan med stor sikkerhed sige, at lovens formål ikke er at give flexboligtilladelser i centrum af de store byer. Det vil være at skabe situationer, som man i dag ser i store turistbyer, hvor byerne reelt er affolkede og kun bruges som feriedestinationer,« siger advokat Søren Vasegaard Andreasen fra Paragraf Advokaterne.

Han er ekspert i bolig- og byggeret og forklarer, at lovgivningen blev lavet for at sikre, at yderområdet ikke døde hen. Det samme fremstår tydeligt i lovgivningsbemærkninger, som B.T. har gennemgået.

»Formålet med loven har været at sikre attraktive boliger i landdistrikter og udkantsområder, og det indbefatter ikke Aalborg centrum, mens der godt kunne være andre områder i kommunen, hvor det ville være berettiget at give tilladelserne,« siger Søren Vasegaard Andreasen.

Frank Jensen har fået fjernet bopælspligten i sin lejlighed på Borgmestervænget i det centrale Aalborg.
Frank Jensen har fået fjernet bopælspligten i sin lejlighed på Borgmestervænget i det centrale Aalborg. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

B.T. har søgt aktindsigt i Aalborg Kommunes tildelinger af flexboligtilladelser siden 2015. Der er givet omkring 60 tilladelser i alt – halvdelen til kommunale udkantsområder som Storvorde, Hals og Gandrup – resten til både mondæne ejendomme og helt almindelige lejligheder midt i Aalborg.

»Det var ikke meningen med lovgivningen. Det er kreativ tænkning,« forklarer Anne-Mette Hjalager, professor ved Syddansk Universitet, der blandt andet har forsket i bosætning i landdistrikter. Hun fortsætter:

»Jeg undrer mig over, om vi er på vej til at se en helt ændret anvendelse af den lovgivning. Vil politikerne ændre det? Det blev lavet for at få ibrugtaget boliger, som ellers stod og sygnede hen.«

Rådmand Hans Henrik Henriksen mener ikke, kommunen er ude på et skråplan med sine tilladelser:

»Det er ikke en stempelfabrik, vi driver, hvor vi bare giver de her tilladelser. Der skal være nogle begrundelser for, at man kan få sådan en tilladelse. Det er ikke noget, vi med lemfældig hånd deler ud i midtbyen og laver Aalborg midtby om til en turistby. Eksempelvis pendlere med postadresse et andet sted. Det er nogle af dem, der ligger i den her bunke.«

Ifølge den profilerede socialdemokrat, der forlader byrådet efter valget i november, kigger man dog lige nu på, hvordan reglerne fremadrettet skal administreres:

»Vi har en stor revision af kommuneplanen i gang nu, som skal vedtages i denne byrådsperiode. I dag – hvis et område ikke er reguleret – så kan vi ikke afslå at give en flexboligtilladelse. Men tingene vil fremadrettet blive reguleret på en anden måde, og det skal byrådspolitikerne tage stilling til i forbindelse med revisionen af den overordnede kommuneplan.«

Andre læser også