Kun én ud af ti ledige kommer i job på grund af indsats fra jobcentret.

Det viser en måling, som YouGov har lavet for B.T.

I målingen svarer blot 11 procent af 598 personer – som har været i kontakt med et jobcenter de seneste to år – at de er kommet i enten fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse efter at have været igennem et forløb i jobcentret.

En af de ledige, der har haft jobcentrene inde på livet i en årrække, er Michael Sangsri. Han bor i Helsingør og har været på kontanthjælp i 11 år.

Som B.T. kunne fortælle i går, døjer han med angst og psykiske udfordringer, og han mener, at de mange cv-kurser, proforma-ansøgninger og aktiveringskurser har været 'spild af tid'.

Har du oplevelser med jobcentret, som du gerne vil dele. Skriv en e-mail til sris@bt.dk

»Når folk endelig kommer i praktik, så bliver de skiftet ud, og så fortsætter den trummerum. Det med, at jobcentrene skaffer folk i job, er en løgn, men de skaffer en masse i praktik. Det kan jeg skrive under på,« siger Michael Sangsri.

HK Handel, der blandt andet organiserer de ansatte i danske supermarkeder, mener heller ikke, at den såkaldte virksomhedspraktik fører til job. Den er et udbredt instrument for jobcentrene og betyder, at de ledige bliver sendt i arbejde uden anden løn end kontanthjælp eller dagpenge i op til 13 uger.

Michael Sangsri fra Helsingør har været på kontanthjælp i 11 år. Han mener, at jobcentrets indsats for at få ham i job har været spild af tid.
Michael Sangsri fra Helsingør har været på kontanthjælp i 11 år. Han mener, at jobcentrets indsats for at få ham i job har været spild af tid.
Vis mere

»Vores undersøgelser viser, at det kun er syv procent af dem, der kommer i praktik i detailhandlen, som får et job. Altså er det kun et fåtal, som ansættes bagefter,« siger formand for HK Handel Per Tønnesen og fortsætter:

»Vi har en udfordring omkring gratis praktik, som misbruges af virksomhederne til at få stillet gratis arbejdskraft til rådighed. Inden de begynder, får de ledige at vide, at de ikke skal regne med, at der er et job til dem bagefter. Og jobcentrene bidrager til, at supermarkederne kan udnytte den billige arbejdskraft,« siger Per Tønnesen.

Mandag langede lektor ved Aarhus Universitet Lars Skipper her i B.T. ud efter jobcentrene for at være ineffektive og dyre.

Samtidig kunne Cepos i et notat for nylig konkludere, at det koster mellem 400.000 og 500.000 for hver ledig, der kommer i job. I alt 13,5 milliarder kroner postede det offentlige i beskæftigelsesindustrien i 2018. Effekten af den dyre indsats er ifølge Cepos 'tvivlsom'.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) kan man dog ikke alene se på, hvor mange ledige jobcentrene får i job. Det mener formanden for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen (S).

»Det er ikke meningen, at jobcentrene skal skaffe job til alle. Jobcentrene hjælper dem, der har behov for det. Derudover skal jobcentrene sikre, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet,« siger han.

Ifølge HK er det både Salling Group, som står bag blandt andet Føtex og Bilka, samt SuperBrugsen-ejeren Coop, som benytter sig af praktikanter fra jobcentrene som billig arbejdskraft.

Hos supermarkedsgiganten Coop afviser kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen, at supermarkederne spekulerer i billig arbejdskraft.

Kun én ud af ti ledige kommer kommer ifølge en YouGov-måling i job på grund af jobcentrets indsats. (Arkivfoto)
Kun én ud af ti ledige kommer kommer ifølge en YouGov-måling i job på grund af jobcentrets indsats. (Arkivfoto) Foto: Esben Salling
Vis mere

»Vi gør et stykke socialt arbejde med at hjælpe ledige med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og jeg erkender, at det er en mindre del, der bliver fastansat bagefter, men det handler også om, at de skal få erfaring med at have et arbejde. De her mennesker kommer ikke ind og arbejder på fuld styrke fra dag et, så vi mener, at det samlet set er et afbalanceret regnestykke,« siger Jens Juul Nielsen.

Salling Groups pressechef, Kasper Reggelsen, svarer i en e-mail:

'75 procent af alle praktikker i Salling Group er på under 15 timer om ugen, en stor del ned til to timer, fordi borgerne ikke kan klare mere f.eks. efter langtidssygemelding. Alligevel ansætter vi efterfølgende op mod hver tredje, der gennemfører sin praktik. Det er positivt, når man ser på, hvor langt fra arbejdsmarkedet mange af praktikanterne er'.

Ud af de 589 personer i B.T.s måling vurderer 64 procent, at jobcentret 'slet ikke' eller 'i mindre grad' har været til gavn i forhold til at komme i beskæftigelse.

Det er også den følelse, som Michael Sangsri har efter 11 år på kontanthjælp.

»Jeg er desværre stadig på kontanthjælp, da min psykiske diagnose begrænser min mulighed for at få ordinært arbejde. Jeg tror generelt ikke, at jobcentrene skaffer folk i job. Hvis man skal have sig et arbejde, så skal man selv kridte skoene og selv ud at søge,« siger han.