Michael Sangsri fra Helsingør har været på kontanthjælp i 11 år og er en af mange danskere, der ikke kan bruge landets dyre jobcentre til noget.
Som arbejdsløs kender han alt til cv-kurser, proforma-jobansøgninger og aktiveringskurser.
»Jeg søgte engang en stilling som lægesekretær, selvom jeg er uddannet elektriker. Bare jobkonsulenten kunne sætte flueben ved, at jeg havde søgt fem job på en uge,« siger 43-årige Michael Sangsri, da B.T. møder ham på en McDonald's-restaurant i Helsingør.
»Jobcentrets indsats har været spild af tid. Jeg tror generelt ikke, at jobcentrene skaffer folk i job,« siger Michael Sangsri.
Har du oplevelser med jobcentret, som du gerne vil dele. Skriv en mail til sris@bt.dk
Han er én af de mange ledige, der er stærkt utilfredse med de kommunale jobcentre.
En måling fra YouGov, hvor 598 personer - som har været i kontakt med et jobcenter de seneste to år - har svaret på en lang række spørgsmål om deres oplevelser med det kommunale jobcenter. Og de er stærkt kritiske over for det lokale jobcenters indsats.
I alt mener 64 procent 'slet ikke' eller 'i mindre grad' grad, at deres forløb har gavnet deres muligheder for at komme i beskæftigelse.
YouGov har også spurgt ind til, om de ledige synes, at det har været spild af tid at være tilknyttet et jobcenter. Og til det erklærer 57 procent sig enten 'delvis enig' eller 'helt enig' i udsagnet.
I Michael Sangris tilfælde har han haft store sociale og psykiske udfordringer, som har gjort, at der skulle en helt anden indsats til end aktivering og cv-kurser.
»Problemet er, at jeg har haft nogle sociale og psykiske ting, som der skulle have været ryddet op i, inden at jeg blev sendt ud til de her ligegyldige ting. Det har været formålsløst,« siger han.
Også eksperter er kritiske over for jobcentrenes indsats i forhold til at få de ledige i beskæftigelse:
»Problemet er, at der ikke er nogen, der har sat sig ned og spurgt sig selv, hvad det egentlig er for en opgave, jobcentrene skal løse. Man vil udstyre de ledige med nye kompetencer, men de instrumenter, man bruger, handler mere om at genere dem så meget som muligt end om at opkvalificere de ledige,« siger arbejdsmarkedsforsker og lektor Lars Skipper fra Aarhus Universitet.
YouGov-målingen kommer kort tid efter, at et notat fra tænketanken Cepos viste, at det i gennemsnit koster mellem 400.000 og 500.000 kroner at få en ledig i job. I alt bruger danske kommuner 13,5 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen ved enten selv at have jobkonsulenter ansat eller ved at udlicitere opgaverne til et privat firma.
»Det er møgdyrt at drive jobcentrene, og effekten er tvivlsom. Hvis man vil bruge det til at presse folk i arbejde, så er der andre og billigere måder at gøre det på,« siger velfærdspolitisk chef i Cepos Mia Amalie Holstein.
Lars Skipper fra Aarhus Universitet fortæller, at to af jobcentrenes kerneopgaver er at hjælpe de ledige med at søge job samt at omskole og efteruddanne dem.
»Der er masser af private, der udbyder hjælp til at søge job. Og når det handler om omskoling, så har vi et stort og dyrt efterudddannelsessystem. Det behøver jobcentrene ikke at tage sig af,« siger han.
Den sidste opgave, jobcentrene har, er at sikre, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet ved blandt andet at tvinge dem på kurser og indkalde dem til samtaler.
»Samtaler og kurser er en dyr måde at presse folk i job. Det, man reelt gør, er at tage folks fritid, fordi man ikke vil røre deres dagpenge eller kontanthjælp. Og det kunne man gøre lige så effektivt ved at sætte de ledige sammen i en hal, hvor de så er tvunget til at opholde sig i dagtimerne mandag til fredag. Det ville være lige så effektivt,« siger han.
Michael Sangsri håber på enten at få førtidspension eller at komme i et ressourceforløb.
»Jeg kan ikke varetage et fuldtidsjob,« siger han.
Formanden for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen (S), er kun delvis enig i kritikken af jobcentrene:
»Siden 2010 er antallet af borgere på offentlig forsørgelse faldet markant, så vi har fået rigtigt mange borgere i beskæftigelse. Dermed ikke sagt, at der ikke er nogle ting, der kan gøres bedre,« siger han
»Det er også derfor, at der er vedtaget en ny beskæftigelseslov med fokus på resultater, og hvor man fjerner de mange proceskrav som eksempelvis, at man skal indkaldes til samtaler på bestemte tidspunkter. Systemet har vist sig at være for bureaukratisk,« siger han.
