Ti minutter.
Så lang tid havde Jacqueline Ferdinandus sammen med sin søn de første tre dage af hans liv.
»Du må undskylde. Jeg bliver stadig rørt, når jeg skal snakke om det. Nu bliver jeg lige lidt ked af det«
Sådan lyder det fra moren, der i dag kan glæde sig over at være mor til en rask dreng på to år.
Men virkeligheden var en helt anden dengang i 2019, da sønnen, Hugo, lige var kommet til verden på Odense Universitetshospital.
Den nybagte førstegangsmor og hendes dreng, der var født 11 uger for tidligt, blev nemlig dengang indlagt på forskellige afdelinger, selvom man ved, at det er vigtigt for mor og barn at være sammen den første tid.
Og den dag i dag fylder det stadig meget for moren, som fødte ved akut kejsersnit, at hun ikke fik lov til at forblive sammen med sønnen. Hun beskriver en usikkerhed over, hvad der skulle ske. Om hun overhovedet ville få sin lille søn med sig hjem.
Derfor har Jacqueline Ferdinandus også været igennem et forløb for at bearbejde den fødselsdepression, der fulgte, efter hun og Hugo blev skilt fra hinanden og indlagt hver for sig.
Men tilbage til Odense Universitetshospital den gang i 2019.
Her var mor Jacqueline Ferdinandus i fem uger indlagt på Barsels- og Graviditetsafdelingen, mens hendes dreng blev passet på Neonatalafdelingen.
Tiden væk fra sønnen, Hugo, betød, at det blev sværere at knytte de nødvendige bånd. Med en stemme, der knækker, fortæller småbørnsmoren om de første dyrebare minutter, hun så Hugo for første gang.
»Jeg husker bare, at jeg var totalt overvældet. Det er svært at finde ord,« siger Jacqueline Ferdinandus, der selv arbejder i sundhedssektoren.
»Det var jo det største at se ham. Men det var som sagt også overvældende at se det lille menneske koblet til en masse apparater, som han lå der i sin kuvøse, og jeg husker bare en følelse af kaos og afmagt.«
Jacqueline Ferdinandus fortæller, at en ting, som i hvert fald ikke lykkedes, var amningen. Selv er hun ikke i tvivl om, at årsagen skal findes i den manglende hud-mod-hud-kontakt som følge af den tidlige adskillelse.
»Der kommer en masse følelser, når man ikke er sammen med sit barn. Jeg følte en stor skam og skyldfølelse,« siger Jacqueline Ferdinandus om konsekvenserne af den periode.
Parret Ferdinandus er taknemmelig over for læger og sygeplejersker, fordi lille Hugo kom med hjem og i dag har det godt, men samtidig var der også flere oplevelser, der ikke var rare. På hospitalet oplevede familien nemlig også et presset personale.
»Det var en førsteårssygeplejerske, som skulle tilse Hugo, da han lå i kuvøsen og give ham ilt og medicin. Det er jo ikke hende, vi er utilfredse med, men det var bare hele tanken om det, og så det pressede personale, vi generelt mødte.«
Jacqueline Ferdinandus understreger, at hun i dag har en stærk tilknytning til sin søn, men at hun samtidig ikke ville ønske for nogen at gå igennem det, hun og familien var i gennem de første måneder af Hugos liv.
Kender du til en situation, hvor forældre blev skilt fra deres barn, så skriv på mail tipodense@bt.dk
