Henning Killerup elskede sit arbejde som håndværker hos tømrervirksomheden Lindholm Entreprise i Odense. Det eneste problem var, at Henning ikke er uddannet tømrer.
Så da corona kom til Danmark i begyndelsen af 2020, måtte Henning Killerup se sig slået. Tømrervirksomheden havde ikke så meget i ordrebøgerne, og pengene var små.
Henning Killerup blev fyret.
»Jeg var mildest talt grædefærdig. Det gjorde decideret ondt inden i mig,« siger Henning Killerup om fyringen.
Han beskriver sig selv som en stolt mand, og hvis der var noget, hans stolthed ikke kunne klare, så var det tanken om at skulle være på kontanthjælp. Men det var nu engang sådan, virkeligheden så ud.
Og så begyndte Henning Killerups hoved at blive fyldt med en masse dumme tanker, som han selv kalder dem. Tanker om, at han ikke var god nok, at han aldrig ville få et arbejde igen, at han resten af sine dage skulle være på kontanthjælp, og at han til sidst ville gå fra hus og hjem.
Henning Killerup døjer med angst fra tidligere oplevelser i livet, og beskriver det derfor som let for ham hurtigt at ryge ind i en dårlig spiral.
»Der skulle ikke meget til, at jeg blev hylet helt ud af den, og jeg havde det generelt meget svært,« siger han.
Måske netop derfor er det ikke svært at forestille sig, at Henning Killerup let kunne have været en del af en kedelig tendens i Odense Kommune.
Odense er nemlig den tredjedårligste kommune i hele landet, når man ser på antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, der rent faktisk kan tage et arbejde. Henning Killerup kunne altså snildt være blevet endnu én i den statistik.
Men det gjorde han heldigvis ikke.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder nemlig i øjeblikket på at få den såkaldte erhvervsfrekvens – altså antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, som rent faktisk kan tage et arbejde – op, og det gør de blandt andet med tiltaget 'Alle skal med'.
Et tiltag, som Henning Killerup blev en del af.
Projektet går i grove træk ud på, at sagsbehandlerne har mere tid til at fordybe sig i den enkelte borger, da har færre borgere at tage vare på ad gangen.
Og en dag blev Henning Killerup så ringet op af sådan en sagsbehandler. Han frygtede med det samme det værste.
»Min erfaring med sagsbehandlere fra tidligere er, at de verbalt sviner folk til, så jeg frygtede det værste. Men det var nærmest en ud-af-kroppen oplevelse. Sagbehandleren talte så pænt til mig og gav mig en masse værktøjer til at håndtere min angst,« siger Henning Killerup og tilføjer med et smil i stemmen:
»Hun må næsten have haft to ar på ryggen, hvor hendes vinger havde siddet.«
Henning Killerup satte hurtigt gang i jobsøgningen, men fik gang på gang afslag. Hver gang søgte han hjælp hos sagsbehandleren, der hjalp ham ud af sit negative tankespind.
»Jeg kunne ligesom kontakte hende, når det passede mig bedst, og det betød meget, at jeg følte, at der var tid til mig,« siger han og tilføjer:
»Nu taler jeg jo kun for mig selv, men systemet viste sig jo slet ikke at være så slemt, som jeg gik og troede.«
I dag - efter over halvandet år som ledig - er Henning Killerup i job igen på sit gamle arbejde. I mellemtiden fik han nemlig taget et truck-certifikat, som sagsbehandleren fik meldt ham til. Og han beskriver nu hele oplevelsen med stor glæde.
»Jeg er så lykkelig for, at jeg har et arbejde igen. Hele min verden er ligesom klaret op, og jeg kan se solen igen. Det er en kæmpe lettelse,« fortæller Henning Killerup.
