Boligejernes gæld til det offentlige hober sig op, fordi stigningerne i ejendomsskatten er blevet tvangsindefrosset siden 2018 på grund af kaotiske tilstande i skattevæsenets ejendomsvurderinger.
Lige nu skubber hundredtusindvis af boligejere en gældspukkel af indefrosset ejendomsskat foran sig.
Mange helt almindelige parcelhusejere vil frem til 2024, hvor den nye boligskattereform ventes at træde i kraft, ophobe en ejendomsskattegæld – også kaldet grundskyld – på omtrent 10.000 kroner, mens boligejere i dyre områder som Gentofte kan ophobe en gæld på over 50.000 kroner, oplyser boligøkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen til B.T.
Men mandag vedtog et bredt politisk flertal, at boligejerne nu frivilligt kan vælge, om de vil betale skattegælden og grundskyldsstigningerne frem til 2024 og dermed undgå, at der løber renter på, eller om de først vil betale skattegælden med renters rente, når de engang sælger boligen.
Lovændringen kommer efter hård kritik af, at boligejerne blev tvunget til at ophobe gæld til det offentlige.
Den tvungne indefrysning af grundskylden har været rentefri fra 2018 og frem til nu. Men vælger man at fortsætte indefrysningen efter 1. maj 2021 og frem, løber der renter på, indtil den dag boligen sælges.
Og det kan være en god idé at betale skattegælden nu og vælge indefrysningen af grundskyldsstigninger frem til 2024 fra, hvis man ikke står over for at skulle låne penge til for eksempel en ny bil eller renovering af huset, lyder fra boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
»Man skal ikke låne penge, hvis man ikke har brug for det. Heller ikke af det offentlige, selvom renten er lav. Hvis man selv har penge på kontoen og ikke har brug for at låne de kommende år, bør man overveje at betale sin skattegæld ud,« siger hun og tilføjer:
»For man skal altså huske på, at gælden vokser med renters rente, indtil den dag man sælger sin bolig. Det kan blive en dyr omgang, for selv en lille rente kan blive til et stort beløb.«
Hvis man omvendt har planer om at optage et eksempelvis et realkredit-tillægslån for at få skiftet taget på huset eller en anden større renovering af boligen, vil det i de fleste tilfælde være klogest at undlade at betale sin indefrosne skattegæld ud, da man så bare vil skulle låne et tilsvarende større beløb i banken til renoveringen.
Og det kan ikke betale sig, siger Lise Nytoft Bergmann:
»Selvom renten på realkreditlån er lav, kan vi ikke låne pengene ud nær så billigt som staten. Man skal nemlig stadig betale bidragssats (et løbende gebyr til realkreditinstituttet, red.) på et tillægslån i boligen. Så i det tilfælde er det fornuftigt at lade indefrysningen af grundskylden fortsætte.«
For pensionister, der ønsker lidt ekstra økonomisk overskud i hverdagen, kan det også være relevant at udskyde skattebetalingen, til den dag boligen sælges, påpeger Lise Nytoft Bergmann.
Men risikerer man ikke, at man ophober gæld til op over skorstenen, hvis man lader skattegælden stige med renters rente i årevis?
Nej, lyder det betryggende svar fra Lise Nytoft Bergmann.
»Man skal huske på, at årsagen til, at man får en stigning i grundskylden, er, at boligpriserne stiger, og friværdierne vil stige mere end gældsophobningen. Så man skal ikke være så bekymret for de indefrosne boligskatter.«
