Rysten på hovedet. Dybe suk. Harmdirrende vrede.

B.T. er blevet bestormet med henvendelser fra oprørte læsere, der ikke havde fantasi til forestille sig, at staten bare konfiskerer deres penge.

»Det er tyveri! Det er jo det, det er, når pengene bare går i statskassen, hvis jeg dør,« lyder det eksempelvis fra 70-årige Brian Wennerberg Carlsen fra Nørrebro, som nu står frem sammen med fire andre oprørte borgere med et klart krav til politikerne:

Lav loven om. Nu!

Brian Wennerberg Carlsen.
Brian Wennerberg Carlsen. Foto: Privat foto
Vis mere

Opråbet til skatteminister Morten Bødskov og Folketinget kommer, efter B.T. de seneste uger har rettet projektøren mod en hidtil overset og dyster konsekvens af skandalen om Skats pilskæve ejendomsvurderinger.

For at forstå Brian Wennerberg Carlsens og de andres vrede skruer vi tiden lidt tilbage.

Tilbage i 2013 rettede Rigsrevisionen og Statsrevisorerne en sønderlemmende kritik mod Skat for at lave ejendomsvurderinger, der betyder, at hundredtusindvis af danskere har betalt for meget i ejendomsskat siden 2011.

For at rette op på skandalen besluttede et bredt politisk flertal i november 2016, at boligejerne skal have pengene tilbagebetalt, når de nye og mere retvisende ejendomsvurderinger står klar.

Men gang på gang er de nye vurderinger blevet udskudt, og de er nu tidligst klar i sommeren 2021.

Konsekvenserne af de gentagne udskydelser er til at føle på: 715.000 boligejere skulle i år have haft i gennemsnit 18.000 kroner tilbage i ejendomsskat, som de har betalt for meget siden 2011.

Nu vokser det beløb, og samtidig vil endnu flere nå at dø, inden de når at få pengene.

Og det har ikke bare konsekvenser for dem, der når at dø, men også for arvingerne.

For tilbage i efteråret 2016 besluttede politikerne – uden at nogen tog notits af det – at arvinger i afsluttede dødsboer ikke skal have penge tilbagebetalt, men at pengene skal forblive under låg i statskassen.

Politikerne traf blandt andet beslutningen på baggrund af et notat fra Skatteministeriet, der fastslog, at 'det ikke er praktisk muligt' for skattevæsenet at tilbagebetale pengene til arvinger i afsluttede dødsboer, men at arvingerne principielt kan få pengene, hvis skifteretten genoptager dødsboet.

Det kan skifteretten bare ikke i den virkelige verden, har B.T. dokumenteret under afdækningen af sagen.

Loven spænder nemlig ben for den løsning, som Skattetministeriet ellers selv præsenterede for politikerne tilbage i 2016, og det har fået såvel eksperter som politikere til at efterlyse en lovændring.

Dennis Flydtkjær (DF), skatteordfører.
Dennis Flydtkjær (DF), skatteordfører. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Det er dybt urimeligt, at arvingerne ikke kan få deres penge, fordi man ikke kan håndtere det i systemerne. Det skal vi have fundet en løsning på,« siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

»Hvis det kræver en lovændring, må vi lave loven om.«

Skatteminister Morten Bødskov har udtalt til B.T., at han nu vil samle forligskredsen for at se på, »om det er muligt at finde en løsning på problemet«.

Og nu stiger det folkelige pres på skatteministeren og forligspartierne.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er efter B.T.s afdækning af sagen nu indstillet på at finde en løsning, så arvinger kan få deres penge.
Skatteminister Morten Bødskov (S) er efter B.T.s afdækning af sagen nu indstillet på at finde en løsning, så arvinger kan få deres penge. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Fredag havde 64.458 læsere givet deres mening til kende i en afstemning på bt.dk. Heraf svarede 60.002 – svarende til 93 procent – at arvinger skal have tilbagebetalt den ejendomsskat, som deres afdøde har betalt for meget.

Heriblandt Brian Wennerberg Carlsen fra Nørrebro, Anne Nielsen fra Padborg, Jeanette Wrede fra Maribo, Linda Kania fra Nykøbing Falster og Finn Holm-Petersen fra Frederiksværk, som her fortæller, hvordan politikernes beslutning helt konkret berører dem, og hvor mange penge de har ude at svømme.

Brian Wennerberg Carlsen.
Brian Wennerberg Carlsen. Foto: Privat foto
Vis mere

Brian Wennerberg Carlsen, 70 år, pensionist, Nørrebro.

Ejer et lille sommerhus på 45 kvadratmeter i Vejby i Gribskov Kommune. Den offentlige vurdering er 1,4 millioner kroner. Betaler årligt 22.800 kroner i ejendomsskat for sommerhuset. Ejere af parcelhuse i denne prisklasse i Gribskov Kommune skulle ifølge Skatteministeriet i år have haft 12.300-14.100 kroner tilbage i ejendomsskat for perioden 2011-2020.

Det er uklart, hvor meget sommerhusejere i kommunen står til at få tilbage, men Brian Wennerberg Carlsen forventer, at beløbet er væsentlig højere.

»Jeg har en udskrift fra Dingeo.dk (ejendomsportal eget af Boliga, red.), hvor der står, at jeg skulle have mindst 44.540 kroner tilbage i ejendomsskat i 2019. Og det er alene for perioden 2011-16. Nu er tilbagebetalingen blevet udskudt. Så bliver beløbet bare endnu større, da beløbet jo forrentes med lidt over seks procent om året.«

»De penge kunne jeg godt bruge. Jeg har en kassekredit i banken, som jeg kunne betale af på med de penge.«

»Men de bliver ved med at udskyde de nye ejendomsvurderinger, så man ved jo ikke, om man overhovedet når at få pengene. Min datter skal arve mig, og jeg synes, det er tyveri! Det er jo det, det er, når pengene bare går i statskassen, hvis jeg dør. Det virker nærmest, som om politikerne kalkulerer med, at vi skal dø, før vi når at få pengene. Den mistro er ikke god for nogen.«

Anne Nielsen er 53 år og førtidspensionist. Hun bor i Padborg. Hendes afdøde forældre har betalt ca. 10.000 kr. for meget i ejendomsskat.
Anne Nielsen er 53 år og førtidspensionist. Hun bor i Padborg. Hendes afdøde forældre har betalt ca. 10.000 kr. for meget i ejendomsskat. Foto: Privat foto
Vis mere

Anne Nielsen, 53 år, førtidspensionist, Padborg.

Hendes mor døde i 2013, og hendes far døde i 2017. De boede i et hus i den lille by Gravens ved Egtved i Vejle Kommune. Anne Nielsen er enearving. Huset har en offentlig vurdering på 920.000 kroner. Anne Nielsen fik det solgt for 650.000 kroner i 2017. Det betyder ifølge Skatteministeriets egne beregninger på typiske huse i området, at Anne Nielsens mor og far har betalt knap 10.000 kroner for meget i ejendomsskat fra 2011 og frem til farens død. Dødsboet er afsluttet, og pengene tilfalder derfor staten, medmindre politikerne laver loven om.

»Jeg er førtidspensionist. Jeg har lige fået en tandlægeregning på 30.000 kroner, så de penge ville altså lande på et meget tørt sted. Jeg synes også, min lille historie skal med, for jeg synes, at det er urimeligt.«

»Mine forældre forsøgte flere gange at få lavet en ny offentlig vurdering af huset, fordi de vidste, at deres hus ikke var så meget værd. Men de fik at vide, at der kom en ny offentlig vurdering lige om lidt. Men den venter vi så stadig på. Deres hus har utvivlsomt været overvurderet i mange år, og jeg har det meget dårligt med, at de har betalt for meget, fordi de arbejdede utrolig hårdt for at få det hele til at løbe rundt. De penge kunne de godt have brugt, da de blev pensionister.«

Jeanette Wrede.
Jeanette Wrede. Foto: Privat foto
Vis mere

Jeanette Wrede, 55 år, livredder, Maribo.

Hendes mor er død, og hendes demente far er flyttet på plejehjem. Forældrenes hus på Lolland blev solgt i 2019. Det har en offentlig ejendomsværdi på 650.000 kr. Det betyder ifølge Skatteministeriets egne beregninger på typiske huse i området, at Jeanette Wredes forældre har betalt ca. 24.700 kroner for meget i ejendomsskat fra 2011 og frem.

»Jeg er nervøs for, at min far ikke når at få pengene tilbagebetalt. Han er en gammel mand på 82 år med to demensdiagnoser, og så får han blodpropper hele tiden. Det er gået virkelig meget tilbage. Han vil bare gerne væk herfra. Og jeg tror, at vi er heldige, hvis han lever året ud. Jeg synes ikke, at det o.k., at staten bare beholder pengene, hvis han dør.«

»Min far var smed, og min mor var bankassistent. De har altid spinket og sparet og svaret enhver sit. Så er det simpelthen ikke rimeligt, at staten inddrager pengene, hvis dødsboet afsluttes, inden staten kan tilbagebetale pengene. Vi er tre søskende, der skal dele pengene, så det handler ikke om pengene for os. Men det er bare ikke retfærdigt.«

Linda Kania er 71 år og fra Nykøbing Falster. Hendes afdøde forældre har betalt ca. 20.000 kr. for meget i ejendomsskat.
Linda Kania er 71 år og fra Nykøbing Falster. Hendes afdøde forældre har betalt ca. 20.000 kr. for meget i ejendomsskat. Foto: Privat foto
Vis mere

Linda Kania, 71 år, pensionist, Nykøbing Falster.

Hendes mor døde 98 år gammel i februar 2019, og hendes far døde for mange år siden. Hendes mor boede i et hus i Guldborgsund Kommune på Lolland. Huset har en offentlig vurdering på 950.000 kroner. Det blev solgt for 745.000 kroner med overtagelse 1. januar 2020.

Det betyder ifølge Skatteministeriets egne beregninger på typiske huse i området, at Linda Kanias mor har betalt ca. 19.800 kroner meget i ejendomsskat fra 2011 og frem til sin død. Dødsboet er afsluttet.

»Vi vidste godt, at min mor formentlig havde betalt for meget i ejendomsskat. Vi spurgte endda skifteretten, hvad der så skete med de penge. Skifteretten sagde, at de ville tilfalde boet. Men vi fik ikke noget at vide om, at pengene ville ryge i statskassen, hvis boet blev afsluttet. Jeg synes, at det er unfair over for min afdøde mor, at pengene bare er havnet i statskassen.«

»Hvis ikke min mand havde læst B.T.s artikler om sagen, havde vi troet, at min bror og jeg ville få pengene. Det er altså nogle penge, som min mor har tjent og så betalt for meget i skat. Hun har altid betalt sin skat med glæde og aldrig beklaget sig. Det er fair at betale en ordentlig skat, men det er ikke rimeligt, at staten så beholder pengene, når den begår fejl. Man skal ikke stjæle, og det synes jeg, at staten gør her.«

»Spørgsmålet er, om jeg selv når at få min egen ejendomsskat tilbage for mit eget hus. De bliver jo ved med at udskyde de nye ejendomsvurderinger. Jeg kan ikke forstå, at det skal tage så lang tid.«

Finn Holm-Petersen.
Finn Holm-Petersen. Foto: Privat foto
Vis mere

Finn Holm-Petersen, 67 år, pensionist, Frederiksværk.

Finn Holm-Petersens hustru, Jannie Holm-Petersen, arvede i 2018 to ejendomme i Liseleje i Halsnæs Kommune efter sin afdøde morbror. Den ene ejendom er et parcelhus fra 1964 med en offentlig vurdering på 1,45 millioner kroner. Holm-Petersen fik i 2019 solgt huset for 1,1 millioner kroner.

Det betyder ifølge Skatteministeriets egne beregninger på typiske huse i området, at der siden 2011 er betalt ca. 5.700 kroner for meget i ejendomsskat. Den anden ejendom var en slags værksted, som er vanskeligere at vurdere. Dødsboet er afsluttet.

»Den offentlige vurdering af huset er jo tårnhøj i forhold til salgsprisen. Det betyder jo, at der er betalt for meget i skat. Måske er det 15.000-20.000 i alt med de to ejendomme. Så vi føler os da snydt, for det er da også en slags penge. Pengene bør da blive i familien og ikke havne i statskassen. Vi synes, at Morten Bødskov skal tænke sig om en gang til. Politikerne må lige vende skråen og finde en løsning på det her. Det virker ikke gennemtænkt.«