Togkaos. Det var, hvad der udspillede sig mandag morgen, da DSBs lokoførere nedlagde arbejdet øst for Storebælt og lammede togtrafikken.
Men hvad er årsagen til konflikten? Det giver B.T. dig svaret på her.
Helt overordnet har konflikten to store stridspunkter:
Nemlig hvor meget indflydelse de ansatte skal have på planlægningen af deres arbejde, og hvor mange tillidsrepræsentanter, der skal være.
Konflikten strækker sig helt tilbage til december 2017, hvor DSB meldte sig ind i den private arbejderorganisation Dansk Industri.
Dermed blev flere overenskomster med staten sammen med en lang række lokalaftaler om arbejdstid opsagt, og de ansatte skulle i stedet over på en privat overenskomst.
De gamle lokalaftaler tillod nemlig medarbejderne at have stor indflydelse på planlægningen af arbejdet - herunder eksempelvis arbejdstider, turopbygning og ferieplanlægning.
Men det ønsker DSB nu skal være en opgave for ledelsen.
Derudover ønsker DSB en markant nedgang i tillidsfolk, og tilbage i november accepterede Dansk Jernbaneforbund så at gå fra 99 til 41 tillidsrepræsentanter.
Nu vil DSB dog have det tal ned på 29.
Men da de øvrige aftaler om DSB-medarbejdernes vilkår fremover endnu ikke er på plads, vil forbundet - i hvert fald indtil videre - ikke skrive under på aftalen om færre tillidsfolk.
Det er således disse stridspunkter, der mandag førte til flere arbejdsnedlæggelser blandt DSB-medarbejdere.
Aftalen skulle ellers være trådt i kraft 1. april.
Men da der ikke var enighed om en aftale, og der var fortsat var uenighed om tillidsfolkene, varslede DSB-ansatte i en pressemeddelelse, at de ville nedlægge arbejdet mandag.
Det betød, at hverken S-tog eller fjern- og regionaltog øst for Odense kørte på skinnerne.
Mandag kort efter klokken 15 meddelte DSB så, at de ansatte genoptog arbejdet.
