Det var helt unødvendigt, at tusinder af danskere mandag ikke kunne komme med tog til og fra studier eller arbejde.

For det strejkende togpersonale, der lammede togtrafikken på Sjælland, kunne bare have stolet på, at DSB ville frede de tillidsmænd, der fra månedsskiftet på papiret står uden beskyttelse.

Sådan lyder meldingen fra den øverste chef i DSB, administrerende direktør Flemming Jensen.

»Jeg er dybt forundret over, at der nu er nogle, der strejker. Man kunne have stolet på, at vi ville overholde det, vi har skrevet under. Så var vi ikke havnet i den her situation,« siger han.

DSB direktør Flemming Jensen. Arkivfoto
DSB direktør Flemming Jensen. Arkivfoto Claus Bech

Kun DSB har skrevet under på en ny aftale mellem togselskabet og Dansk Jernbaneforbund om tillidsrepræsentanter. Derfor står de hidtidige tillidsmænd uden den særlige tillidsmandsbeskyttelse.

Den gamle aftale er ganske enkelt løbet ud.

Begge parter er dog i en ny aftale enige om, antallet af tillidsfolk skal gå fra 99 til 41.

Men da der fortsat forhandles om en række lokalaftaler om arbejdstid, vil jernbaneforbundet ikke skrive under på del-aftalen om færre tillidsmænd.

Ingen aftaler bliver underskrevet, før den samlede pakke ligger klar, og alt er forhandlet på plads, lyder det fra forbundets formand, Henrik Horup.

»DSB har ved adskillige lejligheder vist, at når de i forhandlingerne har opnået, hvad de ønsker og til deres fordel, så stopper de forhandlingerne og udviser ikke den mindste interesse for yderligere forhandlinger,« siger han.

Flemming Jensen placerer dog ansvaret for strejken hos fagforbundet, der selv har sat en deadline for en ny aftale.

»Det var efter deres ønske, at den aftale skulle træde i kraft i dag, fordi de skulle nå at ændre vedtægter og afholde generalforsamling.«

»Men i sidste uge sendte de et ønske om at ville forlænge aftalen for de eksisterende tillidsrepræsentanter. Vi har så sagt, at når der nu var enighed om aftalen, så var der ingen grund til at udskyde.«

»Det skyldes også, at vi har sagt, at vi er villige til at efterleve aftalen, selvom den ikke var skrevet under fra deres side.«

Hvilken sikkerhed ville Dansk Jernbaneforbund så have for, at DSB ville overholde aftalen, så der ikke kom en situation uden tillidsmænd, når nu aftalen ikke er skrevet under af begge parter?

»Det er normal praksis. Vi er enige om nye aftaler for blandt andet arbejdstid og medarbejderindflydelse, og det gælder sådan i praktikkens verden, at vi er i gang med at implementere de aftaler. Det samme ville gøre sig gældende for tillidsrepræsentanterne.«

Hovedbanegården i København hvor DSB lokomotivførere strejker mandag den 1. april 2019. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
Hovedbanegården i København hvor DSB lokomotivførere strejker mandag den 1. april 2019. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali Philip Davali

Hvorfor har DSB ikke blot accepteret anmodningen om at forlænge den hidtidige aftale, mens en samlet aftale bliver forhandlet på plads, så ikke passagerne bliver udsat for manglende tog?

»Det tilbud, de har givet, var at fortsætte med de eksisterende tillidsrepræsentanter uden en reel bagkant.«

»Vi kan ikke have en situation, hvor vi bare leger, at vi forhandler. Aftaler skal på et eller andet tidspunkt træde i kraft,« siger Flemming Jensen og fortsætter:

»Vi mener, at Dansk Jernbaneforbunds ageren har medvirket til, at der nu er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og jeg vil gerne beklage over for vores passagerer, at de er blevet taget som gidsler.«