»Samlet vil jeg anbefale, at man overvejer at udvide mulighederne for, at patienter, som ønsker det, kan få slettet faktuelt forkerte oplysninger fra deres journal, uanset om disse kan have betydning for behandlingen eller allerede har dannet grundlag for behandlingen.«
Sådan skrev professor i sundhedsret Mette Hartlev i et notat til Sundhedsministeriet i maj 2019, efter B.T. i en række artikler havde skrevet om flere danskere, der ikke havde kunnet få slettet åbenlyse fejl i deres sundhedsjournal.
Siden dengang er der dog ikke sket meget: Det er fortsat ikke muligt at få slettet, blokeret eller berigtiget fejl i sin sundhedsjournal, hvis man ønsker det.
B.T. har derfor igen forsøgt at få et svar på, hvornår danskerne kan forvente, at loven bliver ændret.
»Ministeriet kan oplyse, at vi har genoptaget arbejdet med muligheden for sletning, blokere eller berigtige oplysninger i patientjournaler efter, at arbejdet har været sat i bero på grund af situationen med covid-19. Arbejdet er nu genoptaget, og professor Mette Hartlevs vurdering indgår,« skriver Sundhedsministeriet i et skriftligt svar til B.T.
Det er sundhedsordføreren for SF, Kirsten Normann Andersen, der nu for snart fem år siden i december 2016 siden stillede forslaget. Hun kalder den langsomme proces for »frustrerende«.
»Jeg er simpelthen så ked af, at vi ikke har fået sat den her sag på skinner endnu. Det er afgørende, at deciderede fejl kan slettes helt. Jeg ved, at der venter et stort arbejde forude for, at systemet vil være i stand til at gøre det, ikke desto mindre er det vigtigt. Det er ekstremt krænkende, hvis man har forkerte oplysninger stående i sin journal,« siger hun og tilføjer:
»Jeg anerkender selvfølgelig, at coronavirus har fyldt meget og taget meget tid, og det er en forklaring på, at mange ting har været udsat. Det er frustrerende, for der er jo også andre vigtige dagsordener i forhold til corona,« siger hun.
De konkrete konsekvenser ved at have noget forkert stående er dog ikke kun, at det kan være krænkende, og at man kan blive behandlet forkert.
Det kan også få betydning i forbindelse med »familieretlige tvister, i forsikrings- og pensionsrelationer samt i ansættelsesforhold«, skriver professor Mette Hartlev i notatet fra maj 2019.
Kirsten Normann Andersen har derfor planer om at rykke ministeren for svar.
»Det er ikke et glemt område for mig,« siger hun.
Hun mener, det vil være oplagt at drøfte problematikken i forbindelse med udarbejdelsen af en kommende sundhedsreform. Hvornår forhandlingerne til dette går i gang, er endnu uvist
Ministeriet skriver dog i et brev til Kirsten Normann Andersen, at man arbejder på et oplæg, »som kan drøftes i ordførerkredsen i indeværende folketingsår«.
