Da skolerne blev lukket fra 15. marts til 13. april 2020, ramte det især en stor gruppe af særlig udsatte børn.

Det skriver et forskerpar i en artikel i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet sendte et spørgeskema ud til danske elever og deres forældre 1. april 2020.

Og de fik svar fra knap 6.000 elever og knap 5.000 forældre.

Resultaterne fra undersøgelsen viser ifølge forskerne, at

  • 93 procent af børnene gav udtryk for, at de savnede deres venner og kammerater
  • Kun 21 procent af eleverne fra tredje klasse gav udtryk for, at de havde kontakt med mindst en af deres lærere hver dag
  • 20 procent af eleverne var særlig udfordrede: De havde dårlig kontakt med lærerne, både fagligt og socialt

»På baggrund af ovenstående er det positivt, at 0.-4. klasse får lov at komme i skole igen. Men svarene peger også på, at vi skal sørge for at få resten med, så hurtigt corona-situationen overhovedet tillader det,« skriver professorerne Lars Qvortrup og Karen Wistoft fra Aarhus Universitet i artiklen bragt på Videnskab.dk.

Én gruppe vakte særlig bekymring hos forskerne.

Omkring 20 procent af eleverne havde generelt dårlig kontakt med lærerne, og de kunne heller ikke få hjælp af deres forældre.

De syntes også, det var svært at følge med i undervisningen og at koncentrere sig om arbejdet.

Forskerne fandt efterfølgende eksempler på, at nogle af disse elever kom fra familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Andre eksempler var familier, hvor begge forældre var i ‘front-linjen’ som f.eks. SOSU-assistenter eller portører.

Dermed blev børnene overladt til selv at passe skolegangen selv, og coronatruslen kom meget tæt på.

»Vi ved fra anden forskning, at den manglende lærerkontakt og den ensomhed, der kommer af at savne sine skolekammerater, kan få langsigtede konsekvenser for mange af eleverne.«

»Derfor var og er det udfordrende for eleverne, at alle landets skoler igen lukkede ned 21. december, uden at der blev givet en dato for genåbningen,« skriver Lars Qvortrup og Karen Wistoft fra Aarhus Universitet i artiklen bragt på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk