Mange danske forældre har øjnene stift rettet mod mandag 8. februar.
Her udløber den karantæne, som danske skolebørn blev pålagt sammen med det øvrige Danmark i forbindelse med den store nedlukning. Skolerne har været lukket land siden juleferiens begyndelse 18. december, og siden har alle cirka 700.000 elever i folkeskolen og efterskolerne været undervist i hjemmet.
Hver dag står lille Vilhelm og lille Augusta op og kobler sig på Zoom via deres iPad for at begynde en skoledag, der langtfra ligner en almindelig dansk hverdag. Alle skoler – undtaget specialskoler og specialklasser – har gennemført fjernundervisning efter bedste evne. Mange steder er erfaringer gode, og nye metoder er taget i anvendelse. Men det er en skolegang, der stiller særligt store krav til forældrene. De skal sikre, at deres børn kan følge med, at de lærer noget, og at eleverne ikke mister forbindelsen til både lærere og kammerater.
For mange af de svage elever er det endnu en byrde, der sender dem bagud i deres udvikling. Seks uger med hjemmeundervisning giver et tab af viden, som tager tid at indhente.
Særligt de helt små børn fra 0. til 4 klasse er hårdt spændt for. De yngste, der er er fem til syv år, skal først lære at gå i skole, før de kan lære noget. De er først lige begyndt. De ældste i denne gruppe er syv til ti år, og her betyder kammeratskab noget for deres livskvalitet og dermed for deres indlæringsevne.
Vi skal have danske børn tilbage i skolen så hurtigt som muligt. De betaler den højeste pris, når man ser bort fra de alvorligt smittede.
De små skolebørn står i regeringens planer forrest, men der er alt for lidt opmærksomhed på at få skolerne i gang igen. Sundhedsminister Magnus Heunicke og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil burde allerede nu melde ud, at skolerne åbner 7. februar, så både skoler og forældre har et pejlepunkt for det kommende arbejde. Lige nu arbejder alle frem mod et mørkt hul. Alle skal gætte. Giv os nu reelle meldinger.
Der er godt nyt til de to ministre, der helst ikke vil tale om dette emne, og alle danske forældre. En ny forskningsrapport fra England dokumenterer, at små børn smitter i langt mindre grad end de voksne. Et tiårigt barn smitter halvt så meget som en 30-årig, og jo yngre børnene er, jo mindre smitter de. Skolerne viste ved den seneste nedlukning, at de var stærke til at organisere både skole og undervisningen. Det var ikke her smitten spredte sig.
Der er altså god grund til at sætte gang i planerne om at genåbne skolerne – i det mindste for de yngste årgange. Omkostningerne, de menneskelige og undervisningsmæssige, er for store i forhold til det daglige tab, børnene er udsat for ved fjernundervisning.
Regeringen kunne passende præsentere en plan for, hvordan videnstabet og de mange mistede undervisningstimer bliver indhentet resten af året. Det er for fattigt og uambitiøst udelukkende at diskutere, om de nationale test skal bevares eller udskydes. Ambitionen må være at få alle børns tabte indlæring indhentet, om det så er med weekendskoler eller sommerferielæsning. Der skal ske noget.
Det er en gylden mulighed for undervisningsministeren. Hun skal redde vores børn og børnebørn for det tabte.
Planerne skal lægges nu og meldes ud i morgen, Pernille.
