»Det har været en drøm, forskere har haft i mange år. Det giver jo i princippet en utømmelig kilde til organer, når man har brug for det, i stedet for at man skal vente, til man finder den rette type og størrelse hos et menneske.«
Sådan siger Finn Gustafsson, der er overlæge og professor med speciale i avanceret hjertesvigt og transplantation ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.
Udtalelsen kommer i kølvandet på nyheden om, at en 57-årig mand fra USA som den første i verden har fået transplanteret et hjerte fra et genmodificeret svin med succes.
»Der er jo stor mangel på organer herhjemme og i verden. Derfor er det meget banebrydende og kan potentielt revolutionere manglen på organer,« siger Finn Gustafsson.
Han fortæller, at det er en meget vanskelig proces, at et hjerte fra et dyr kan overleve i en menneskekrop uden at blive afstødt med det samme, og at netop dette har været forsøgt tidligere.
Blandt andet forsøgte forskere fra USA tilbage i 1980erne at transplantere et bavian-hjerte ind i en baby. Men barnet døde kort tid efter, da hjertet blev afstødt. Forsøgene blev derefter sat på standby i en årrække.
»Det store problem ved at transplantere fra en art til en anden, er, at vores vævstyper er meget forskellige. Der er nogle molekyler på overfladen af cellerne, som opfattes meget fremmede for den anden art, og derfor ser vi ofte, at organer bliver afstødt meget hurtigt,« forklarer Finn Gustafsson.
At det så er blevet muligt nu at transplantere et hjerte fra et svin til et menneske, skyldes genmodificeringen af grisehjertet.
»Det betyder, at man kan ‘klippe og klistre’ i deres gener og fjerne nogle af de molekyler, der er på cellernes overflader, så de kan gå under radaren af det menneskelige immunsystem og dermed undgå at blive afstødt,« siger overlægen.
Men selvom Gustafsson kalder operationen for banebrydende, minder han også om, at vi ikke må juble for tidligt. Der kan nemlig fortsat gå meget galt efter operationen.
»Der findes mange former for afstødning. Der er den akutte afstødning, men der er også nogle processer, som er meget langsomme, som kan udvikle sig over uger og måneder. Derfor er det ikke sikkert, at den her teknologi er tilstrækkelig for mennesker,« siger Finn Gustafsson.
At det lige netop er grisehjerter og ikke hjerter fra for eksempel aber, man bruger, skyldes ifølge Finn Gustafsson, at vi mennesker genetisk ligner grise med omkring 90 procent. Læg dertil, at de er nemme at avle og billigere at holde sammenlignet med aber.
Når man i dag transplanterer et donorhjerte fra menneske til menneske, holder det i gennemsnit 15 år. Men der er set eksempler på, at donorhjerter har holdt helt op til 30 år.
»Håbet er, at hjertet fra grisen vil holde lige så længe. Det vil afhænge af, hvordan mandens immunsystem tager imod det. Hvem ved, måske endnu bedre end et menneskehjerte,« siger Finn Gustafsson og uddyber:
»Når vi transplanterer et menneskehjerte, så er det i gennemsnit 50 år. Så hvis man kan transplantere et hjerte fra en gris, der måske har levet i 12-15 måneder, så er det ikke slidt på samme måde. Men det hele afhænger selvfølgelig af, hvordan kroppen tager imod hjertet på kort og på langt sigt, og om der opstår uforudsigelige infektioner,« siger han.
Finn Gustafsson var i foråret 2020 med til at operere et kunstigt, elektrisk hjerte ind i den første danske patient. Dengang blev det ligeledes beskrevet som lidt af en milepæl.
Derfor er det oplagt at høre overlægen, hvad der så er den bedste løsning af de to nye muligheder:
»Fordelen ved et kunstigt hjerte er, at det er drevet af elektricitet, og man skal ikke have immundæmpende behandling. Det er godt for dem, der ikke kan tåle det. Hvis man for eksempel har haft kræft og får immundæmpende behandling, så er det ret sikkert, at man får kræft igen. Omvendt er man afhængig af elektricitet, som ikke må fejle et sekund, for så dør man,« siger Finn Gustafsson og tilføjer:
»Så biologien er nok mere driftsikker end elektriciteten, hvis det i øvrigt virker godt. Den store fordel ved et donorhjerte er jo, at man ikke har ledninger hængende ud af maven, og man kan leve et normalt og uafhængigt liv.«
Den danske overlæge og professor ser store perspektiver i teknologien i fremtiden, hvis det viser sig at holde. For eksempel at forsøge sig med nyrepatienter som det næste.
