Gå til lægen, inden det er for sent.
Sådan lød budskabet fra forfatter og radiovært Knud Romer, da han for nylig medvirkede i 'Go' aften Live' på TV 2.
Her fortalte den 60-årige mand om sin øjensygdom grøn stær, som i ubehandlet tilstand udhuler og beskadiger en del af synsnerven, og som i værste fald medfører, at man bliver blind.
Efter interviewet kontaktede Øjenforeningen B.T.
For selvom man måske er god nok til at reagere på mulige symptomer, er det ikke bare lige at få en tid hos øjenlægen, oplyser foreningen.
De får i stigende grad henvendelser fra folk, der er blevet delvis eller helt blinde, fordi sundhedsvæsenet har reageret for langsomt på henvendelser fra patienter.
For eksempel er gennemsnitsventetiden for at komme til hos en praktiserende øjenlæge 25 uger.
Samtidig risikerer patienter med en aggressiv øjensygdom helt at miste synet, når de skal vente op til otte uger, som den eksisterende udredningsret og behandlingsgaranti ser ud i dag.
Hvis garantierne da overhovedet bliver overholdt, lyder det fra direktør i Øjenforeningen Marijke Vittrup.
»Det er uacceptabelt med så lange ventetider. Særligt når vi ved, at synet er altafgørende for ens livskvalitet og et normalt liv,« siger hun.
60-årige Inger Vittrup er en af de patienter, der har oplevet alvoren af de lange ventetider.
2. november 2020 fik hun uden varsel en blodprop i øjet.
»Det var et kæmpe chok. Det er en meget stor frygt for mig at blive blind,« siger hun.
Efter et par konsultationer med tjek af øjet henviste øjenlægen Inger videre til sygehus 27. november 2020, men først 15. januar 2021 kunne hun blive tilset af en specialist.
»Jeg var så naiv, at jeg troede, at jeg kunne komme til ugen efter,« siger Inger Vittrup, efter den praktiserende øjenlæge konstaterede en kraftig forværring med blødning og væskeansamling i øjet.
Problemet for hende var altså ikke at få en tid hos den praktiserende øjenlæge. Det var derimod de lange udsigter til at komme til på sygehusets øjenafdeling.
Inger Vittrup besluttede derfor selv at betale 12.000 kroner for at blive behandlet i det private:
»Jeg fik at vide af øjenlægen på Øjenhospitalet Danmark, at det var i sidste øjeblik, jeg fik behandlingen, hvis ikke jeg skulle risikere et stort synstab,« siger hun
Det er beretninger som Ingers, der får Øjenforeningen til at opfordre de ansvarlige politikere til at se det underprioriterede område efter i sømmene.
Mere konkret foreslår foreningen, at man laver nogle synspakker, ligesom vi kender det fra kræft- eller hjertepakker.
»Så de, der har synstruende symptomer, hurtigt kan komme til. Jeg mener, der maks. må gå to uger,« siger Marijke Vittrup.
Inger Vittrup har efterfølgende modtaget de to resterende behandlinger, hun skulle have, i offentligt regi. Men hun har fortsat oplevet problemer med lange ventetider.
Først 15. april i år kan hun få en opfølgende kontrol, hvilket gør hende utryg. Altså lidt over otte uger, efter hun fik den tredje behandling 12. februar.
»Jeg ville jo gerne vide, om det er blevet bedre, og om der er noget, jeg skal reagere på. Jeg ved jo, at tiden er en afgørende faktor for, hvor meget af synet man kan redde,« siger hun.
Øjenforeningen bakker op om Inger Vittrups bekymring.
»Patienter med aggressive øjensygdomme kan stadig blive blinde, hvis ikke de får deres opfølgende behandling. Når først du er i behandling, har du som patient ingen rettigheder. Desværre bliver 'kontroller', der er en væsentlig del af behandlingen, ofte udskudt. Det svarer til, at man ved kræftbehandling kun får den første kemo, og så sylter man den næste behandling. Derfor vil vi gerne have synspakkeforløb,« siger direktøren i Øjenforeningen, Marijke Vittrup.
Inger Vittrup håber, at politikerne vil ændre på det nuværende system.
»Øjensygdom kan ramme alle, også selvom man som jeg lever sundt,« siger hun.
Sundhedsordfører for SF Kirsten Normann Andersen tilkendegiver, at de lange ventetider ikke er tilfredsstillende:
»Det er uacceptabelt, at patienter risikerer at miste synet på grund af ventetid på udredning. Om det skal være en pakke – eller en særlig indsats på udredning – det har jeg ikke taget stilling til endnu. Men jeg kommer til at bede sundhedsministeren om en plan for, hvordan vi sikrer udredning i tide.«
