»Jeg elsker dig, Flemming, og du bliver nødt til at kæmpe for mig og vores børn.«

Da ordene havde forladt Kajas mund, så hun straks, hvordan der ved hendes bevidstløse mands øjenkrog dannede sig en lille tåre.

Hun havde ellers fået at vide, at det ikke hjalp at tale til ham, men nu vidste hun, at han lyttede.

Derinde bag de mange slanger, det hvide hospitalstøj og respiratorens kunstige liv gemte hendes elskede mand sig.

Flemming i respirator i slutningen af april. Her har han været på intensiv i mere end en måned.
Flemming i respirator i slutningen af april. Her har han været på intensiv i mere end en måned.
Vis mere

Det var en tåre, der fik Kaja til at knuge sig fast til et spinkelt håb, der ellers var nemt at miste grebet om.

Det her er nemlig historien om 167 dage, som familien Madsen fra Borris ved Skjern aldrig vil glemme.

Historien begynder 11. marts 2020 – samme dag som Mette Frederiksen lukker Danmark ned – og hvor Kaja Madsen modtager et opkald, der skal vende hendes og familiens liv på hovedet.

I den anden ende af røret er en kunde, der et par dage forinden er blevet ekspederet af Kaja i byens smykke- og urbutik.

»Jeg har været i kontakt med en, der har taget coronavirussen med hjem fra en skiferie,« lyder beskeden.

Kaja har 'bare' ekspederet kunden på normal vis, men det har åbenbart været nok, og om lørdagen bliver både Kaja og manden Flemming syge med corona.

Det er de sædvanlige symptomer.

Feber. Hovedpine. Træthed.

Her ses Flemming sammen med konen Kaja før coronavirussens indtog i Danmark og resten af verden.
Her ses Flemming sammen med konen Kaja før coronavirussens indtog i Danmark og resten af verden. Foto: Privatfoto
Vis mere

Sådan varer det ved i fire til fem dage, men fra den dag rykker Kaja og Flemmings sygdomsforløb så også i hver sin retning.

»Jeg begyndte at få det bedre, men Flemming magtede mindre og mindre, og det begyndte også at sætte sig på hans lunger,« fortæller Kaja Madsen til B.T.

Parret er dog ikke bekymrede. Flemming er godt nok 68 år, men den pensionerede landmand er sund og rask.

Den 22. marts har han det dog så dårligt, at der træder to astronautlignende Falck-mænd ind i familiens hus for at måle den 68-årige mands værdier.

Og svaret er klart: Han skal indlægges på Regionshospitalet i Herning.

Herefter går det stærkt.

Flemming når kun at ligge to dage på det normale covid-19-afsnit, før et opkald tikker ind på Kajas mobiltelefon.

Tirsdag morgen 24. marts bliver hun ringet op af lægerne, der fortæller, at Flemming er lagt i respirator.

Flemming i koma på intensivafdeling i slutningen af april.
Flemming i koma på intensivafdeling i slutningen af april.
Vis mere

Herefter begynder den periode, som Kaja allerbedst kan beskrive som følelsen af at være med i et computerspil.

Et af de computerspil, hvor der opstår en ny udfordring, så snart man ellers tror, at det er slut med forhindringer.

For mens dagene går, har coronavirussen stadig så meget fat i Flemmings krop, at han holdes kunstigt i live.

Familien må heller ikke besøge deres elskede mand og far, så de får allernådigst lov til at få placeret en mobiltelefon ved siden af Flemmings øre og ringe til ham fem til ti minutter dagligt.

»Vi holder af dig, og vi håber, at du vil kæmpe for os. Du skal kæmpe for os,« lød det hver dag fra familien.

Efter knap en måned i respirator – 21. april 2020 – får Kaja et opkald fra hospitalet.

»Lægerne ringer og siger, han har en forkert kulør, så de frygter en hjerneskade. Derfor får vi lov at komme og bruge 20 minutter med ham hver,« fortæller Kaja.

Det føles som et farvel, og på vej til hospitalet sidder Kaja med et stift blik og kigger ud af bilen.

Her får barnebarnet Naja smilet frem hos Flemming.
Her får barnebarnet Naja smilet frem hos Flemming.
Vis mere

På bagsædet sidder parrets datter og græder.

Det er denne dag, at Kajas kærlige ord fremkalder en tåre i mandens øjenkrog.

Og de varme ord virker.

Lægerne fortæller nemlig, at Flemmings tal er blevet bedre, efter hans kone og deres børn skiftevis har været forbi og fortælle, hvorfor han ikke må lade coronavirussen vinde kampen.

I de efterfølgende uger bliver Flemming indimellem taget ud af sin koma, men så bliver tallene igen så dårlige, at han igen 'bliver lagt til at sove'.

Kaja og Flemming sammen i juli, mens han stadig er på intensiv.
Kaja og Flemming sammen i juli, mens han stadig er på intensiv.
Vis mere

Kristi himmelfartsdag – 21. maj 2020 – er den dog helt gal.

Kaja får endnu et ubehageligt opkald fra lægerne, og denne gang er 'udfordringen' en anden:

Flemming bløder.

Han bløder fra slangen ud af munden. Fra afføringsslangen. Ja, han gylper sågar blod.

»Jeg kommer ud til ham, og han ligner en døende. Han har 40,2 i feber, men er iskold. Det er den eneste gang, hvor jeg ikke kunne sige til ham, at han skulle kæmpe. Inde i mig selv klyngede jeg mig dog til håbet,« siger Kaja.

Lægerne finder en blødning i Flemming, og den skal de operere på Skejby Sygehus dagen efter.

Der er en risiko for, at han ikke overlever operationen, og kort tid før den skal gå i gang, tikker der en sms ind på datterens telefon.

»Kondolerer med din far,« står der.

Flemming er dog ikke død, og beskeden beror på en misforståelse, men timingen kunne ikke være værre.

Sms'en sender panik gennem Kaja og hendes fire børn, men heldigvis går operationen godt.

Selvom blødningen er den største udfordring i Flemmings sygdomsforløb, byder computerspillet på massevis af fælder de kommende måneder.

Her har Flemming fået lov at komme udenfor i juni, mens han stadig er på intensiv. Han er stærkt medicineret med morfin på dette tidspunkt.
Her har Flemming fået lov at komme udenfor i juni, mens han stadig er på intensiv. Han er stærkt medicineret med morfin på dette tidspunkt.
Vis mere

Der er urinvejsinfektionen.

Der er et udbrud af stafylokokker.

Der er utallige tilfælde af lungebetændelse.

Og så er der liggesåret, som er så voldsomt, at Flemming ganske enkelt er ved at dø, hver gang de vender ham i sygesengen.

Men den vindstærke vestjyde giver ikke op, og selvom han på et tidspunkt har fået så meget metadon af lægerne, at han ifølge Kaja ligner 'en junkie på et gadehjørne', bliver han 7. september udskrevet fra intensivafdelingen.

Her får barnebarnet Naja smilet frem hos Flemming.
Her får barnebarnet Naja smilet frem hos Flemming.
Vis mere

I 167 dage har det været hans ufrivillige hjem. Mere end 100 af dem har været i respirator.

I dag husker Flemming nærmest intet fra marts til september.

Familiens ord er dog undtagelsen.

»Jeg husker de smukke ord fra Kaja og børnene. Jeg er meget heldig. Lægerne sagde også, at min vejrtrækning blev bedre, da de talte til mig, mens jeg var i koma,« siger Flemming.

FaceTime i juni med datter og barnebarn. Her er Flemming for en stund ude af komaen.
FaceTime i juni med datter og barnebarn. Her er Flemming for en stund ude af komaen.
Vis mere

I dag er det næsten et halvt år siden, Flemming blev udskrevet fra intensivafdelingen, men intet er endnu normalt.

Mere end 100 dage i koma sætter sine spor, og i begyndelsen foregik livet i kørestol og med at lære at leve igen.

Nu går den 69-årige vestjyde rundt med rollator og bor på et genoptræningscenter.

Snart håber han at kunne komme hjem. Og kunne gå selv.

»Til sommer drømmer jeg da om at kunne gå rundt i haven,« siger han.

For Kajas vedkommende er hun bare lykkelig over, at hun kan holde sin mand i hånden.

Mens han vel at mærke er ved bevidsthed.

»Vi troede, vi skulle miste ham så mange gange. Det er et mirakel, at han er her i dag,« siger Kaja.

Her har Flemming besøg af sine børnebørn 23. august.
Her har Flemming besøg af sine børnebørn 23. august.
Vis mere

I den forbindelse har Kaja en helt særligt tak, hun gerne vil ud med.

»I hele den her periode har vi – på flere forskellige hospitaler – oplevet det skønneste sygehusvæsen. Det har simpelthen været helt fantastisk, og vi har intet at kritisere,« siger Kaja.

Og så er der ét men.

Det er nemlig ikke gået både Kaja og Flemmings næse forbi, at flere og flere begynder at tage lettere på covid-19-situationen, og at der sågar er nogen, der nærmest påstår, at virussen ikke findes.

»Jeg synes, det er uforståeligt, og at det er manglende oplysning. Hvis de havde mødt en som mig, ville de nok forstå det,« siger Flemming, før Kaja tager over.

»Vi er lidt forkælede i Danmark og forventer, at ambulancen kommer, når vi ringer efter den. Men det er jo ikke tilfældet, hvis vores sundhedsvæsen vælter. Så rammer det alle. Derfor håber jeg, at folk vil blive ved med at tage det her seriøst,« siger hun.