I fire uger har fire danske mænd tilbragt 24 timer i døgnet på en robåd mit på Atlanterhavet. I fire uger har de hverken set deres familie eller venner.
De er på en tur, der hedder 'Talisker Whisky Atlantic Challenge', hvor flere end 30 robåde tilbagelægger 4.800 kilometer tværs over Atlanterhavet. Det er enormt hårdt fysisk, men også psykisk, for de kan ikke forlade robåden. Her spiser de, går på toilettet, går i bad, sover.
Savn er er en følelse, de ikke kan undgå, men det er ikke kun på vandet, den følelse fylder. Måske er den endda endnu større på land. Her lever mændenes familier videre, som de altid har gjort. Der mangler bare noget.
I videoen øverst i artiklen kan du se de fire mænd sende en hilsen til dem, de savner derhjemme
»Man kan glæde sig til mange ting. De fleste glæder sig til jul, fødselsdage og den slags. Lige nu er min mand den eneste, jeg glæder mig til at se. Han er det vigtigste voksne menneske i mit liv.«
Sådan beskriver Sanni Wulff Vangsø Hansen afsavnet til sin mand, Lasse Wulff Hansen, der er en af de fire danske mænd på Atlanterhavet.
Hun taler ofte med ham over telefonen, men samtalerne er ikke dem, de har på land. Meget er skåret fra for at skåne ham.
»Vi taler kun om det gode. De dårlige ting er der jo ikke noget, han kan gøre noget ved,« siger Sanni Wulff Vangsø Hansen og fortsætter:
»Men det betyder også, at jeg mangler min bedste ven. Jeg savner vores samtaler om alt, hvad der foregår - og at han er ved min side.«
Det er vigtigt for hende at tage hensyn. Hun vil ikke fylde hans hoved med unødige bekymringer.
Et andet sted på den danske landjord sidder 14-årige Mathilde Nørregaard Raun. Hendes far, Anders Nørregaard, sidder også i robåden sammen med Lasse Wulff Hansen og de to andre mænd, Mikkel Fredensborg Schmidt og Michael Lyng.
Herunder kan du se mændenes familie på vej til Antigua. De burde nemlig være i land om få dage.
»Jeg tænker meget på ham. Flere gange om dagen,« siger hun.
Mathilde Nørregaard Raun husker tydeligt den dag, hun sendte sin far afsted fra den kanariske ø La Gomera. Hun vidste, at nu ville hun først se ham igen på den anden side af Atlanterhavet. Næsten 5.000 kilometer væk.
Hun vidste også, at det var en drøm for ham at komme afsted på turen, men da hun så sin far forlade havnen i La Gomera, fik hun en knude i maven.
»Det er lidt angstprovokerende, at man ikke altid kan ringe og ikke kan have ham hos sig,« siger hun.
Mathilde Nørregaard Raun beskriver forholdet til sin far med ordene »trygt og sjovt«. De forstår hinanden, og hun kan altid tale med ham, når noget er svært eller særligt. Det mangler hun.
Både Sanni Wulff Vangsø Hansen og Mathilde Nørregaard har oplevet, hvordan det er at se robåden ude i horisonten og vide, at der nu kun er minutter, til den når kysten.
Sidste år var Lasse Wulff Hansen også med på turen over Atlanterhavet, og Mathilde Nørregaard Raun var blot med for at se sin fars venner komme i land. Det er i år første gang, Anders Nørregaard selv deltager.
»Forestil dig det kærlighedsfyldte gensyn, du ser på en film. Det er sådan, det føles,« siger Sanni Wulff Vangsø Hansen.
