Imens du formentlig sad og nød en julemiddag med din familie tirsdag aften, sad fire danske mænd i en lille robåd midt på det store Atlanterhav i bælgmørke.
De har nemlig besluttet at ro tværs over Atlanterhavet, så her skal de ikke tilbringe bare juleaften, men alle aftener, dage og nætter. Og efter cirka to uger på vandet er trætheden begyndte at melde sig.
De mærker det særligt i hænderne.
»Vi oplever helt generelt slitage og træthed. Især i hænderne. Der er fyldt med sår og vabler,« siger Lasse Wulff Hansen.
Han har sat sig ned i et lille soverum i den ene ende af båden for at tale med B.T. Her har han hængt en lille lyskæde, som han har fået med af sin mor, op. Lidt julestemning.
»Faktisk føles de næsten gigtplagede, når vi skal i gang med at ro. Man bruger gerne den første time på at få hænderne varmet op,« fortsætter han beretningen om smerterne.
Det er nemlig sådan, at de fire mænd, Mikkel Fredensborg Schmidt, Lasse Wulff Hansen, Michael Lyng og Anders Nørregaard, skiftevis på hold af to ror to timer og har to timers 'fritid'. Det gør de 24 timer i døgnet.
Men lad os komme tilbage til juleaften. For hvad lavede de fire mænd i en lille robåd juleaften og juleaftensdag?
Det, der fyldte allermest, var savnet af familie og venner.
Juleaftensmorgen havde de valgt at holde en pause og ikke ro en lille times tid. Det betød, at der var plads til en morgenkaffe, men også plads til at tale om det, der gør ondt, når man er så langt væk fra alt, man kender.
»Vi talte lidt om, hvad vi savner – og hvem vi savner. Der blev fældet en tåre eller to. Det er hårdt at være så langt væk fra dem, man elsker,« siger Lasse Wulff Hansen.
Også savnet af sofaen er begyndt at melde sig.
»Der er jo et savn til det derhjemme. Men der er også et savn til bare at kunne fede den og kunne sidde på sofaen med et glas vin. Eller bare sove lidt længe dagen efter juleaften. Det kan man ikke her,« forklarer han.
Helt galt var det dog ikke, for Lasse Wulff Hansens mor havde bagt småkager. Vaniljekranse og brunkager.
Godt gemt væk i bådens madkammer havde småkagerne overlevet de første 12 dage, som mændene på daværende tidspunkt have været på vandet.
Mens de spiste dem, uddelte Michael Lyng gaver, som han havde taget med hjemmefra.
Et par juleunderbukser til dem hver.
På Lasses Wulff Hansens underbukser stod der 'Merry Christmas' (glædelig jul, red.), mens der på Mikkel Fredensborg Schmidts par stod 'Who's your santa?' (hvem er din julemand, red.).
Hvad der stod på det par, Anders Nørregaard fik, husker Lasse Wulff Hansen ikke.
Og så fik de faktisk også en lille julemiddag. Eller det er i hvert fald, hvordan Lasse Wulff Hansen beskriver det.
I realiteten spise de en pose med det, de fleste nok bedst kender som 'soldatermad' – den slags, der kan holde sig i meget lang tid.
»Det var måske mest i tankerne, vi spiste julemiddag. Vi havde i dagens anledning valgt en pose med noget svinekød. Det nærmeste, vi kunne komme på flæskesteg,« siger Lasse Wulff Hansen.
Men onsdag, juledag, er en ny dag. Det betyder, at de er tilbage i den sædvanlige rytme. To timers roning, to timers 'fritid'.
De har siden den 12. december tilbagelagt over 1500 kilometer på turen 'Talisker Whisky Atlantic Challenge' fra De Kanariske Øer til Jomfruøerne på den anden side af Atlanten. Det betyder, at de har lidt over 3000 kilometer tilbage.
