I februar tog den kinesiske forretningsmand Fang Bin sin mobil op af lommen, filmede ind i en varevogn og lagde det op på YouTube.
I varevognen, der stod på gaden i den kinesiske by Wuhan, lå der bunker af det, der efter alt at dømme var ligposer med døde personer i.
Otte dage senere kom en anden video op på Fang Bins sociale medier.
Her kiggede han ind i kameraet og sagde: »Alle personer gør oprør – giv magten fra staten tilbage til folket.«
Og siden har ingen hørt én eneste lyd fra forretningsmanden.
Hverken familie, venner, kollegaer eller andre. Forsvundet ud i den blå luft.
Den videre fortælling om Fang Bin vender vi tilbage til, og han er ikke den eneste af den slags fra kinesiske Wuhan, hvor coronavirussen brød ud fra.
Og det er netop Wuhan, som B.T. sætter fokus på disse påskedage.
For hvordan forsøgte de kinesiske myndighederne at lukke munden på læger og aktivister? Og hvorfor?
Nå, tilbage til Fang Bin.
Med sin telefon i hånden filmede han altså overfyldte hospitaler med paniske sygeplejersker og ligfyldte kassevogne i Wuhan, som du kan se her, indtil han pludselig forsvandt.
Kort tid efter kunne de kinesiske myndighederne så bekræfte, at han var i deres varetægt, men hvorhenne, hvorfor og hvor lang tid?
Det kunne de ikke fortælle, og siden har Fang Bin altså ikke givet lyd fra sig.
Men han var ikke den eneste, der i begyndelsen af epidemien forsøgte at gøre sine medborgere opmærksom på, hvor alvorlig situationen rent faktisk var.
Og han var desværre heller ikke den eneste, der hurtigt fik lov at opleve, hvordan det kinesiske statsapparat formår at censurere sine borgere.
Tag for eksempel Chen Qiushi.
Han var en relativt kendt borgerjournalist i Kina, der havde dækket demonstrationerne i Hongkong i 2019, og da han i slutningen af januar hørte rygter om, at de kinesiske myndigheder nedtonede en 'alvorlig situation' i Wuhan, pakkede han sin kuffert.
Da han ankom til Wuhans togstation, tog han sit kamera op, vendte det mod sig selv og sagde:
»Jeg vil bruge mit kamera til at dokumentere, hvad der rent faktisk sker. Jeg lover, at jeg ikke vil skjule sandheden.«
I de kommende uger lagde Chen Quishi flere videoer op til sine flere hundredtusinder følgere.
Han optog videoer fra begravelser, klinikker og hospitaler, hvor syge kinesere strømmede til for at få hjælp.
En af hans videoer viste sågar en panisk kvinde, der forsøgte at få kontakt til sin familie via mobiltelefon, mens hun lænede sig ind over en død mand i en kørestol.
Journalistens gruopvækkende videoer blev delt med lynets hast, og han vidste også godt, at der også var folk med stjerner på skuldrene, der kiggede med.
Som da han eksempelvis til BBC's John Sudworth sagde:
»Censuren er meget voldsom, og folks kontoer bliver lukket ned, hvis de deler mine ting.«
Alligevel havde Chen Qiushi nok ikke forestillet sig, at de kinesiske myndigheder ville gå så voldsomt til værks, som de endte med at gøre.
Den 7. februar blev der lagt en ny video op på journalistens Twitter-profil, men denne gang var det ikke ham selv, der var hverken foran eller bag ved kameraet.
Nej, på videoen figurerede Chen Quishis mor, og hun havde den værste tænkelige besked til journalistens mange følgere.
Hendes søn var forsvundet.
Og som det er tilfældet med Fang Bin, har ingen hørt fra Chen Quishi siden.
I mandags blev hans Twitter-profil opdateret med et råb om hjælp, der er skrevet af hans ven.
'Ingen ved, hvor Chen Quishi er nu. Han bliver højst sandsynligt holdt under overvågning i sit hjem. Vi har ikke hørt fra Chen Quishi i 58 dage, efter han dækkede coronavirussen i Wuhan. Vær venlig at redde ham!,' står der i opslaget.
Lige så hårdhændet gik man ikke til lægen Li Wenliang, der – i hvert fald ifølge de kinesiske myndigheder – døde efter at være blevet smittet med coronavirussen.
Men i hans tilfælde blandede myndighederne sig også, efter at han til en række lægekollegaer havde skrevet, at der var en 'ny virus' i omløb.
'Efter jeg havde sendt beskeden, fandt politiet mig og fik mig til at skrive under på et officielt brev med kritik,' har Li Wenliang skrevet i et indlæg på det sociale medie Weibo, der er populært i Kina.
I brevet fremgår det, at lægen er kommet med »usande kommentarer«, og at han »skal reflektere over sin egen opførsel«.
I Wuhan formåede man – igen ifølge de kinesiske myndigheder – at stoppe smitten før eksempelvis Italien, Spanien og USA, men borgerne har ikke glemt hverken Fang Bin, Chen Quishi eller Li Wenliang.
For selvom man i Kina er vant til, at staten i høj grad forsøger at censurere folket, har der været både demonstrationer og utallige kampagner på de kinesiske sociale medier, hvor der tages stærk afstand fra behandlingen af forretningsmanden, journalisten og lægen, der blot forsøgte at gøre folk opmærksom på den alvorlige situation.
