Du skal lige tænke dig om en ekstra gang, hvis du modtager en mail med 'Skat' i afsenderfeltet.

For SKAT får i øjeblikket mange henvendelser om falske mails i omløb, skriver styrelsen på twitter.

'Lige nu får vi mange henvendelser om falske mails fra opmærksomme følgere.'

Derfor kommer Skat med en række gode råd til, hvordan man kan spotte en falsk mail eller sms fra en af de syv styrelser, Skatteforvaltningen er delt op i.

Ved falske sms'er og mails er der flere centrale ting, der afslører, at en svindler har kontaktet dig.

I mange af de falske beskeder eller mails fremgår det nemlig, at du har fået et bestemt beløb tilbage fra Skat, og at du kan få dem udbetalt.

Samtidig gør Skat dig opmærksom på, at de aldrig vil bede om dine personoplysninger, dine bank- eller kortoplysninger eller at du skal oplyse et beløb.

Flere råd og eksempler kan du se på Skat's hjemmeside.