Du trykker på et link og indtaster dit cpr-nummer eller bankoplysninger, og få øjeblikke senere er helvede løs.

For selvom det ligner en besked fra banken, skattemyndighederne eller måske fra Apple, er det i virkeligheden skruppelløse kriminelle, der er i fuld gang med at fuppe dig og snyde dig for både oplysninger og penge.

Hver dag surfer vi lystigt rundt i cyberspace, men det er ikke uden risiko:

Nettet - og ikke mindst din private indbakke - bugner nemlig med fupmails, konkurrencer og falske links, der kan koste dig både bøvl, besvær og penge.

De seneste to år har næsten hver anden dansker oplevet, at kriminelle har forsøgt at fuppe dem med fup-mail, afpresning eller anden form for kriminalitet på nettet.

Det viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA og Forbrugerrådet Tænk, som Userneeds har lavet blandt godt 2.000 danskere.

Det er især falske konkurrencer og forsøg på at franarre folk deres brugernavne, adgangskoder eller andre personlige oplysninger, danskerne hyppigst bliver udsat for. Sidstnævnte går i fagsproget som phishing.

Og er du én af dem, der er gået i fælden, er det måske ikke så mærkeligt.

Det er nemlig blevet sværere at gennemskue de falske beskeder, fordi bagmændene er blevet dygtigere, og deres mails ser mere og mere troværdige ud, siger Jørn Guldberg, der er it-ekspert hos IDA.

»De kriminelle benytter både mails og sms’er. Tidligere så de nærmest ubehjælpelige ud, men flere og flere er nu på korrekt dansk og kan være svære at gennemskue, ikke mindst hvis man bliver fanget på det forkerte ben,« siger han og tilføjer, at svindlerne er blevet gode til at time deres kriminalitet, så det for eksempel passer med, at Skattestyrelsen sender årsopgørelsen ud.

Jørn Guldberg understreger, at det altid er en god idé at forholde sig skeptisk til mails eller sms’er, der lover guld og grønne skove.

Den samme almindelige skepsis gælder for konkurrencer, hvor man risikerer at ende op med et utal af spammails og opkald, der aldrig stopper.

»Kommer man uforvarende til at trykke på et link, risikerer man at downloade en virus, der kan låse computeren.«

Ransomware​ medfører, at de kriminelle kræver penge for at låse din computer op igen, hvilket kan være både dyrt og meget besværligt.

»Bliver man derimod omdirigeret til en hjemmeside, der beder om bankoplysninger eller oplysninger om NemID, er der stadig mulighed for at tænke sig om en ekstra gang. Her skal man aldrig udfylde noget, hvis man er det mindste i tvivl,« siger Jørn Guldberg.

Han anbefaler, at du flytter musen hen på linket, så du rent faktisk kan se, hvor du bliver ført hen, før du klikker på det.