Kig dig omkring. Hvor mange ting lavet af plastik kan du tælle til?

Hele verden er fyldt med plastik. Så fyldt, at de fleste af os ikke skænker det en tanke. Vores mad er pakket ind i plastik, der er plastik i vores skønhedsprodukter, og i vores tøj - selv i et tyggegummi - er der plastik.

Vi har opfundet plastik, siden er vi blevet afhængige af plastik, og nu drukner vi i plastikaffald.

Kan du overhovedet forestille dig, at vi kunne leve uden plastik?

»Jeg kan sagtens forestille mig en verden uden plast, men det er godt nok en primitiv verden - i forhold til den vi ser i dag,« forklarer Birgit Kjærside Storm, der er ekspert i plastik og lektor ved Aalborg Universitet.

Ifølge Birgit Kjærside Storm er det altså ikke umuligt, men hun forklarer, at det ville være en langt mere besværlig verden at leve i.

Ingen eksotisk mad

Det første, hun nævner, er supermarkedet, som vi kender det i dag.

»Hvis der ikke fandtes plast, så ville der heller ikke findes supermarkeder,« siger lektoren.

Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at udskifte plastikposer med papirsposer og plastikbeholdere med papæsker.

Maden i butikkerne ville ikke have den samme holdbarhedstid uden plastemballage, hvilket betyder langt færre fødevarer fra fjerne lande og meget mere lokalt produceret.

Farvel til mango, stjernefrugt og gravad laks fra Norge.

Samtidig ville man være nødt til at have separate butikker for kød, grønt og tørt for at undgå, at bakterier vandrer fra madvarer til madvarer.

»Og så vil jeg da nødigt have en flæskesteg med hjem, som alle mulige andre har stukket fingrene i,« siger Birgit Kjærside Storm.

Også økologiske varer skulle have deres egen butik. De er alle pakket ind i plast, så de undgår at blive inficeret med pesticider fra de ikke-økologiske varer.

Store mobiltelefoner og masser af uldtøj

Det næste, Birgit Kjærside Storm nævner, er moderne teknologi.

»Vores mobiltelefoner ville vi være nødt til at trække rundt med i en trækvogn,« siger hun.

I moderne elektronik fungerer plastik som små byggeklodser, der muliggør, at vores mobiltelefoner kan være så små, at man kan holde dem i én hånd.

I omkring 1960 begyndte plastikken at bevæge sig ind i de danske husholdninger.

Vi mødte første gang plastik i de små hjem, da vi fik nylon og polyester.

»Jeg kan stadig huske, da jeg fik nylonstrømper i konfirmationsgave i 1962,« fortæller den 69-årige lektor.

Dengang var det en luksusvare. I dag er store dele af vores tøj lavet af syntetiske fibre som nylon og polyester, der alt sammen er lavet af plastik.

Så også vores beklædning ville se anderledes ud, hvis ikke plastikken var opfundet. Hørbukser, uldsweatere og silkeskjorter - sådan ville mange flere gå klædt.

Nødvendigt, men skadende

Vi er altså godt og grundigt afhængige af plastik. Vi har det i vores bildæk, tandbørster, skosåler, køkkenudstyr, tandpasta, bleer, legetøj, fiskenet - listen er utroligt lang.

Men selvom det har gjort vores liv langt lettere, har plastikken også haft konsekvenser.

Plastikaffald er nemlig en stor belastning for specielt vores natur. For ender plastik alle andre steder end i skraldespanden, så bliver det liggende.

Det kan tage op til 500 år, før plastik er opløst. Det betyder ikke, at det er væk. Det opløses nemlig til noget, der hedder mikroplast.

Små stykker plastik, som man ofte ikke kan se med det blotte øje. Det findes i hver femte fisk i de danske farvande og i nogle tilfælde også i mennesker.

I en ny undersøgelse af Det Østrigske Miljøagentur fandt forskerne mikroplastik i afføringen hos otte personer fra Europa, Japan og Rusland, som deltog i studiet.

Mikroplast kan vandre hele vejen ned i undergrunden og direkte ind i for eksempel vores drikkevand. Det er derfor heller ikke usandsynligt, at du har små mængder plastik i kroppen. Hvorvidt det udgør en sundhedsmæssig risiko, er dog endnu ikke sikkert.

Listen over anvendelsesmuligheder og fordele ved plastik er lang. Men det samme er ulemperne og konsekvenserne af plastik unægteligt også.