Da de første coronanedlukninger gjorde Elisa Lykke midlertidig arbejdsløs, gik hun i gang med at udgive sexnoveller. Nu udkommer den fjerde bog om sexfantasier, som Alt for damernes læsere har været med til at skrive. Undervejs har Elisa opdaget noget frigørende i, at kvinderne med deres noveller har frataget mændene monopolet på sex.

Elisa Lykke var 12-13 år gammel, da hun begyndte at lægge mærke til kataloget fra Daells Varehus, der dumpede ind ad brevsprækken derhjemme i 80erne. Eller rettere, det var nogle helt bestemte sider, hun begyndte at få øjnene op for.

»Jeg kunne mærke, at der skete noget, når jeg kom hen til siderne med mandeundertøj i Daells Varehus-kataloget. Det var nogle mænd med flotte kroppe og lækre ansigter, og der sad nogle stramme boxershorts hen over … altså, jeg kunne mærke den der snigende liderlighed, og kataloget blev simpelthen mit første afsæt for seksuelle fantasier.«

Elisa er kvinden bag årets meget populære e- og lydbøger med netop seksuelle fantasier, og hun står sammen med Alt for damerne og Politikens Forlag bag en novellekonkurrence, der i denne uge resulterer i endnu en udgivelse: »Kvindefantasier III – skrevet af Alt for damernes læsere«.

Hun griner højt, da hun fortæller om sin spirende seksualitet med Dalle-Valle-mændene. En seksualitet, der hurtigt blev sat yderligere billeder og turbo på, da hun opdagede mandebladet Ugens Rapport med De Grå Sider på sin fars værksted.

»Jeg sneg mig til at læse de erotiske noveller på De Grå Sider, og jeg kunne hurtigt mærke, at det kunne noget helt særligt. Jeg blev simpelthen tændt af porno på skrift. Jeg indprentede mig historierne, så jeg kunne huske dem, når jeg var derhjemme, og de historier dannede i flere år baggrund for mit onaniunivers.«

»Jeg har altid været en rigtig læsenørd, og jeg begyndte også at opsøge litteratur, der beskrev kvinders seksualitet. Erica Jong. 'Hulebjørnens klan'. 'Mit livs novelle'. 'Lægeromaner'. Jeg slugte det hele råt, og så byggede jeg videre på historierne.«

Elisa havde tidligt en drøm om selv at skrive erotik og porno, men det blev aldrig rigtig til noget. Ikke før i 2020, hvor corona satte hendes arbejdsliv som manager og caster på pause. Hun gad ikke lave surdej og sylte, så i stedet lavede hun en liste over projekter, hun gerne ville sætte i søen.

En erotisk novellesamling var et af projekterne, og det tog hurtigt form. Hun fik syv kendte kvinder til at skrive en novelle hver, og hun skrev også selv en. Konceptet var, at man ikke fik at vide, hvem der havde skrevet hvilken historie. Undervejs i arbejdet med bogen opdagede hun, at der ikke bare var tale om dampende fantasier, der var faktisk tale om kvindehistorier.

»Meget af det, som novellerne handler om, er jo noget, som vi forfattere selv har oplevet seksuelt. Kvinderne, der har bidraget, er i alderen 30-74 år, og det giver sådan et tidsbillede af, hvordan kvindelivet – og sexlivet – har formet sig siden 70erne. Så ja, det er sexet, det er porno, det er råt, og man bliver liderlig af at læse det, men det er også kvindehistorier.«

Lige siden Daells Varehus-kataloget og De Grå Sider har Elisa været vild med seksuelle fantasier, og hendes interesse bevirkede, at hun blev ret rapkæftet i en tidlig alder.

»Jeg har aldrig været bornert og bange for at italesætte sex som noget naturligt. Jeg vidste jo enormt meget fra al den læsning, og jeg kan huske, at jeg som 15-årig var på feriekoloni med klubben og på et tidspunkt kækt sagde til nogle af de andre: 'Nå ja, men sperm smager jo også salt …'. Jeg var stadig jomfru på det tidspunkt, så det anede jeg INTET om, men jeg må jo have læst om det.«

Foto: Sarah Buthmann
Vis mere

»En af pædagogerne tog fat i mig, fordi de var bange for, at jeg havde været udsat for et overgreb. Men det var typisk mig, jeg havde det hele i munden, om jeg så må sige. På det tidspunkt havde jeg jo aldrig set en tissemand live, men mit fantasiunivers var enormt.«

»Det var først, da jeg som 21-årig mødte Jakob, som er min ældste datters far, at jeg begyndte at dyrke min lyst og gå op i, om jeg selv blev tilfredsstillet. Han var sådan en frækkert, og han fik mig ud nogle steder, hvor jeg pludselig kunne mærke: »Det er jo DET, som JEG tænder på og kan lide, for fanden!'.«

Er der nogle af de fantasier fra kataloget og Ugens Rapport, du har prøvet af i virkeligheden?

»Ja, for pokker da.«

Er der noget, du mangler at prøve?

»Ja, det er der, men det tror jeg lige, at jeg holder for mig selv. Jeg har ikke prøvet alt, men jeg har prøvet meget. Der er stadig nogle ting på min liste, og jeg kommer ikke til at gå i graven uden at have oplevet det.«

Hvordan er din lyst til at eksperimentere blevet modtaget af de mænd, du har været sammen med?

»Jakob introducerede det jo til mig, han var vild med det. Og sidenhen er det kun blevet modtaget med bravur, det bliver jeg nødt til at sige. Jeg har ikke oplevet en mand, der har syntes, det var for meget. Men nu skal jeg lige sige, at jeg altså heller ikke er sådan en, der hænger dem op i brystvorterne i loftet. Jeg tror nok, at jeg er rimelig normal, jeg kan bare godt lide fantasiuniverset.«

»Derfor er det jo også oplagt, at jeg er afsender på de bøger. Jo mere digitalt det hele bliver, jo mere savner jeg, at vi går tilbage til mine Daells Varehus-kataloger. At vi rent faktisk skal bruge vores fantasi. Vi bliver reptiler, hvis vi bare sidder og bliver fodret med visualitet på Pornhub og Redtube.«

»Jeg siger ikke, at vi behøver 45 minutters forspil hver gang, men jeg ved da fra dem, der har bidraget til bøgerne, at de alle på et eller andet tidspunkt er stoppet op og lige har taget sig en onaniscene med sig selv. Alle har tændt på at sidde og skrive og være i den proces.«

Sexnovellerne i Elisas bøger er meget forskellige, men der er især en ting, der går igen.

»Den røde tråd i stort set alle historierne er, at kvinderne overgiver sig. At kvinderne bliver taget. Men det er vigtigt at understrege, at det er – og det lyder ekstremt tørt – med samtykke. Kvinderne siger stort, skrigende og rungende JA i de her noveller. Til at blive taget på parkeringspladser, hoteller, rejser – alle mulige steder. Så på bagkant af MeToo skal det understreges, at de her historier er noget andet.«

Foto: Sarah Buthmann
Vis mere

»Hvis der er nogen, der i dag er i tvivl om, hvad MeToo er, så skal de altså lige stikke sig selv en flad og vågne op. For MeToo handler jo ikke om, at vi kvinder ikke vil sex. Tværtimod. Vi kvinder vil bare ikke udskammes og magtmisbruges. Det er noget HELT andet.«

Var du nervøs for reaktionerne, da den første bog udkom?

»Det var da helt klart noget, jeg tænkte meget over, for vi var stadig helt i brand over MeToo, og hvordan skulle jeg navigere i det? Men der har slet ikke været noget. Folk har simpelthen forstået, at der netop er noget frigørende i, at kvinderne med de noveller har frataget mændene monopolet på sex. Og at det jo netop er sådan her, vi gerne vil have det. Med samtykke. At vi siger ja. At vi beder om det. At vi går med på præmissen.«

Hvorfor tror du, at det »at blive taget« er det gennemgående tema?

»Det er tilbage til mine egne fantasier om overraskelse og noget, der sker pludseligt. Den lækre mand, der sætter sig ved siden af dig i flyet, og som skal bo på præcis samme hotel som dig. Kvinder har en drøm om at blive trukket ud af hverdagsbilledet med indkøb og børneafhentning, og der er masser af kvinder, der – stadigvæk – drømmer om håndværkersex. Om ham, der bare pludselig står der og siger: 'Nå, skal du ha' noget …?'.«

Hun laver sin stemme helt dyb og rusten. Og griner så højt.

»Altså, vi kvinder er så meget i kontrol, og jeg tror, at vi har brug for det frirum, hvor vi ikke behøver at tage stilling til det at blive knaldet. Der kommer simpelthen bare en mand, der gør det. Det kan være ens egen mand eller en anden mand, man siger ja til. Og når man så har sagt ja, er der noget fantastisk i den der overgivelse, som også er en del af de fleste af historierne.«

Du er jo mor til to døtre, en voksen og en teenager, hvordan håndterer du emnet sex med dem?

»Jeg har, præcis som min egen mor, altid ladet det være åbent og har sagt, at uanset hvad, kan de altid komme. Jeg har altid ladet dem styre samtalen og har aldrig navigeret dem hen mod noget bestemt. Jeg har svaret ærligt ud fra mine egne erfaringer og mit kendskab til dem, og så har jeg forsøgt at lære dem at sætte egne grænser.«

Hvordan har de reageret på, at du har lavet de her bøger, og at du taler så åbent om sex?

»Uh, jeg får en klump i halsen, når jeg siger det, men de er simpelthen så stolte af deres mor. De synes, de har verdens sejeste mor. Tænk engang, hvor heldig jeg er, for især teenagepiger kan virkelig syntes, at deres mor er pinlig. Men jeg tror, at de er stolte, fordi de kan mærke det autentiske i det.«

»Det er ikke noget, jeg forcerer. Jeg er ikke nogen lummergøj. Det er en helt genuin lyst til at løfte kvinder og deres seksualitet, der har været det bærende i at lave de her bøger, og der er noget kvindefrigørende i det, som de godt kan se. Jeg har villet tage noget tabu ud af sex og liderlighed, og det er lykkedes.«