Kendt forfatter langer ud efter selvstændige mænd, der vil fritages for barsel: 'Hvad tror de, at vi andre har gjort? Vi kan jo heller ikke bare lukke helt'

Et politisk flertal er nået til enighed om at øremærke 11 ugers barsel til både mor og far. En glædelig nyhed for nogle, mens andre ser det som en upassende indgriben i selvbestemmelsen, der går ud over børnene.

'Stort TILLYKKE til alle fædre og mødre med den øremærkede barsel!' Sådan skrev forfatter Dy Plambeck jublende i et opslag på sin Instagram-profil, da det stod klart, at mere øremærket barsel til begge forældre var på vej. Ved siden af hende sad hendes kæreste, og i favnen havde hun sin lille datter, Elizabeth, på knap fire uger.

»At vi får mere øremærket barsel, er jo virkelig godt,« siger Dy Plambeck.

Hun har netop haft de første fire ugers barsel i fællesskab med sin kæreste, og det ser parret som en kæmpe fordel:

»Man har tid til at finde ud af, at man faktisk har fået et barn, inden ens partner skal tilbage på arbejde. Det er rart, at man begge to er der i starten, og at faren kan være med til at understøtte nogle ting såsom at få startet amningen op. Det giver virkelig god mening, at man hjælpes ad om barslen generelt,« siger forfatteren, som bifalder mere øremærket barsel til mændene fremadrettet.

»Mit indtryk er, at de fleste mænd kun holder barsel i de der 14 dage, som det fungerer nu. Det er jo ingenting! Det svarer ikke engang til en sommerferie, som vel oftest er tre uger. Jeg synes, at der i høj grad er lagt op til fra samfundets side, at barsel er kvindernes ansvar, og det kunne være dejligt at få ændret,« siger Dy Plambeck.

Hun håber, at en øremærkning af barslen til begge forældre vil være med til at gøre barslen til et fælles ansvar fremover.

»Jeg tror, at mere øremærket barsel til fædrene vil kunne hjælpe kvinderne i den diskussion, der ligger i hjemmene om, hvem og hvor meget barsel der skal tages. For med den øremærkede barsel bliver det spørgsmål i højere grad besvaret på forhånd. Det giver et udgangspunkt, hvor manden som minimum tager de 11 uger, der er øremærket, og sådan er det jo bare,« siger hun.

Selvom eventuelle diskussioner og uenigheder over aftensmaden om fordelingen af barsel forhåbentlig bliver sjældnere, er Dy Plambeck klar over, at kulturen omkring barsel ikke vil ændre sig fuldstændig fra den ene dag til den anden.

»Selvfølgelig kommer det hele ikke til at ændre sig fra dag til dag, selvom man vedtager øremærket barsel. Men med en øremærkning vil man lægge op til en kulturændring, og det tænker jeg er vigtigt. Og kulturen omkring barsel kan sagtens ændre sig –  det har vi set før. Man skal ikke vildt mange år tilbage, før kulturen omkring barsel var meget anderledes end i dag.«

»Da min mor var på barsel med mig, havde hun kun tre måneder. I dag er der mange kvinder, der bliver hjemme et helt år med deres barn, før de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Så vi har allerede fået ændret kulturen meget, og det er jeg sikker på kan ske igen.«

»Nu håber jeg bare, at vi får en kulturændring, hvor det vil blive mærkeligt, hvis kvinden tager al barslen, og manden ikke tager de uger, der bliver øremærket til ham,« siger Dy Plambeck, som var meget glad, da hun hørte om den nye måde at fordele barslen på, selvom hun med det samme også vidste, at det ikke ville blive lige nemt for alle.

»Lige da jeg hørte det, tænkte jeg, at det var virkelig godt. Men samtidig tænkte jeg også, at det vil blive virkelig udfordrende. Det vil blive en kæmpe udfordring for mange mænd at skulle se sig selv i rollen med at være på barsel. Samtidig bliver det en kæmpe udfordring for rigtig mange kvinder at skulle give slip på barslen. De kvinder, som gerne selv vil tage barslen. De kvinder, som gerne vil klare det hele selv. De kvinder bliver jo tvunget ud i en anden situation nu.«

Men selvom det bliver hårdt, håber Dy Plambeck, at det vil kunne gavne ligestillingen i samfundet, og det er netop derfor, vi gør det, mener hun.

»Statistikker har jo vist, at det betyder noget for ligestillingen, at kvinder tager mest barsel. Det gør deres karrieremuligheder dårligere, og det skaber virkelig en skævvridning på arbejdsmarkedet. Derfor vil en kulturændring i forhold til barsel være med til at skabe mere ligestilling på arbejdsmarkedet, og det er vigtigt,« siger Dy Plambeck, som selv har oplevet, hvordan barsel kan sætte en stopper for arbejdslivet:

»Jeg er forfatter og derfor selvstændig, så i de perioder, hvor jeg har været på barsel, lukker jeg stort set min virksomhed ned. Jeg laver ikke i nærheden af så meget, som jeg gør normalt. Det har jo klart nogle konsekvenser for mig og min karriere. Det er de konsekvenser, som vi skal deles om.«

I den indgåede politiske aftale endte det med, at selvstændige blev undtaget fra øremærkningen. Argumentet fra mange selvstændige mænd var, at de ikke kunne lukke deres virksomhed ned i 11 uger. Det giver Dy Plambeck ikke meget for:

»Hvad tror de, at vi andre har gjort? Vi kan jo heller ikke bare lukke helt. Vi er i en situation, hvor vi må lære at multitaske. Arbejde lidt for at holde gang i tingene og samtidig tage os af vores baby. Det kan man sige, at samfundet faktisk har forskånet mændene for. Forskånet dem for den kompleksitet, der også ligger i at få et barn,« siger hun.

Men ville det ikke være nemmere, hvis hver familie selv delte barslen imellem sig, som det nu passer bedst ind hos dem og deres arbejdsliv?

»Jeg kan godt forstå, at nogle kan føle sig enormt indignerede over, at staten skal gribe ind i sådan nogle ting. Jeg kan da også godt selv tænke: 'Hvorfor skal andre bestemme, hvor meget vi hver især skal have, når vi selv kunne finde ud af det i den enkelte husstand?' Men man kan sige, at vi har haft alle muligheder for selv at gøre noget ved skævvridningen, inden staten blev nødt til at gribe ind,« siger forfatteren.

Hjemme i Kirkelte på Sjælland hos Dy Plambeck er det stensikkert, at barslen bliver fordelt mellem hende og hendes kæreste. De ønsker begge at være en stor del af deres datters første tid, samtidig med at de begge har svært ved at lægge arbejdet væk i et helt år:

»Det med at være på barsel er lidt mærkeligt. Den ene forælder fortsætter sit liv og går på arbejde, mens den anden ligesom er derhjemme i en rille, hvor det hele bliver meget ensformigt. Så der kan nemt ske en meget stor skævvridning i parforholdet, som kan plante sig på længere sigt.«

»Det er endnu en grund til, at jeg tror, at det er vigtigt, at begge parter får lov til at prøve begge sider af medaljen. Sådan at man skiftes til at være den, der kommer hjem og har noget nyt at fortælle. Den, der er ude og drøfte vigtige problematikker og booste karrieren.«

»Jeg tror ikke kun, at øremærket barsel er godt for ligestillingen på arbejdsmarkedet, men også for dynamikken i parforholdet på den lange bane,« siger Dy Plambeck.

Allan Stage er far til fem. Den mindste på ni måneder er hans kone hjemme på barsel med lige nu. Selv har han ikke afholdt mere end de to ugers øremærkede barsel med nogen af sine børn. Han er bange for, at børnene bliver tabere i den nye barselsmodel.

Hvad synes du om den nye barselsmodel?

»Jeg bliver glad for, at man vil skabe vilkår for mænd, som gør, at vi kan holde barsel med vores børn. Men jeg synes desværre, at det er letkøbt at pakke lovforslaget ind i ligestilling, når grunden til, at folk typisk ikke kan holde barslen, er økonomi.«

»Selvfølgelig skal vi starte et sted. Men man skulle starte med at give folk et økonomisk grundlag for, at det ikke er en lose-lose for far at gå på barsel, som det er i rigtig mange hjem, også i vores.«

Hvad mener du om, at barnet mister de 11 uger, hvis en forælder ikke vælger sin barsel til?

»Hvis jeg som far ikke kan tage barsel, fordi vi som familie ikke kan være økonomisk i det, så ender børnene med at blive gidslerne. De bliver sendt alt for små ud i en institution, hvor der i forvejen er alt for få hænder. Og når man er nødt til at sende sit barn af sted langt tidligere, end man har lyst til, så føler man sig som den værste forælder i verden.«

Hvordan kan øremærket barsel til mænd være med til at påvirke ligestillingen i Danmark?

»Den kan være med til at sætte os fædre på dagsordenen, og det synes jeg er vigtigt. Men det er et problem, hvis det bliver tvang. Og det er problematisk, at konsekvensen er, at det bare er ærgerligt, hvis en forælder ikke har mulighed for at tage barslen. Konsekvensen med øremærkningen er for stor for barnet og for mor-barn-relationen, som jeg også synes er utrolig vigtig i de første måneder.«

Hvad synes du ville være den bedste løsning på området?

»Hvis vi skal gøre op med den måde, vores samfund desværre er sat op på, hvor mor går på barsel, og far går på arbejde, så kræver det en økonomisk ligestilling, som gør, at det ikke er problematisk, at far er væk fra arbejdsmarkedet.«

»Der er jo nogle, som ikke har mulighed for at lave en opsparing til de 11 uger, og i øvrigt er det jo sindssygt, at man er nødt til at lave en opsparing, fordi far skal på barsel. Det her problem kræver en lønningsmæssig ligestilling, mere end det kræver en øremærkning.«