På søndag og mandag drager fem klasser fra Nørresundby Gymnasium af sted på studietur til forskellige steder i Italien.

Men ikke alle elever er lige interesserede i at skulle til støvlelandet, der lige nu kan mønstre 650 coronasmittede personer, hvoraf 17 er døde.

Den foranstående studietur har skabt masser af debat blandt eleverne fra anden årgang, og ifølge elever, som B.T. har talt med, har flere allerede besluttet sig for ikke at tage med.

Derudover er mange andre stadig i tvivl om deres deltagelse, og derfor har de haft og har stadig en bøn til Nørresundby Gymnasium:

»Vi vil bare gerne have, at de udskyder turen til 3.g. De sætter os i en træls situation, for man vil ikke gå glip af studieturen, som er en stor og vigtig social ting ved gymnasiet, men man vil jo heller ikke tage af sted, hvis man reelt set er bange for at være der, når de har så mange smittede dernede,« fortæller eleven Emma, der selv skal til Rom på søndag.

Er du elev eller forælder til en på Nørresundby Gymnasium, eller står du i samme situation på et andet gymnasium? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv på sebj@bt.dk.

Eller rettere sagt: Det var planen, men hun er stadig i tvivl om, hvorvidt hun har lyst til at tage af sted.

»Vi er vildt bange, og vi ved, at man vil sidde med det i hovedet, når man er på restaurant eller bar, og vi er mange, som har det sådan her. Og hvad, hvis det går endnu mere amok dernede, men vi er der?« spørger hun.

Men en udskydelse eller aflysning kan eleverne skyde en hvid pil efter.

Det gør rektoren på Nørresundby Gymnasium, Søren Hindsholm, klart.

»Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledning, og de anbefaler fortsat, at man tager til Italien, så det gør vi ligesom resten af danskerne,« siger rektoren.

Men forstår du, at eleverne kan føle, de bliver tvunget til et ubehageligt valg, når de hverken vil gå glip af studieturen, men heller ikke skulle rejse ned i et land med så mange tilfælde?

»Vi forstår godt, at folk er bekymrede. Men det er svært at gøre så meget anderledes, og hvis nogen har en god idé, så skal de være velkomne til at skrive til mig,« siger Søren Hindsholm.

Vi har talt med to elever, og de foreslår, at man udskyder turen til året efter?

»Men så skal de betale to gange? Vi kan ikke få penge tilbage, når man ikke fraråder rejser til landet, det er svært. Men vi tvinger ingen til at tage med,« siger han.

Derfor står Emma – og veninden Natascha, som B.T. også har talt med – i et dilemma sammen med flere andre.

Skal man gå glip af den studietur, som alle har talt om siden, de begyndte på gymnasiet, eller skal man gå stik imod sin mavefornemmelse og tage med på rejsen, selvom man er bange?

For Emma bliver det nok førstnævnte – især fordi hun har en mormor, der er syg af kræft, og som derfor er mere modtagelig og skrøbelig i forhold til epidemien.

Og det er da også mormoren, der bliver nævnt, når B.T. får fat i Emmas mor.

»Jeg er bekymret for, at Emma skal komme hjem med sygdommen eller ende i karantæne, og vi har en mor, som er kræftsyg og tit er indlagt,« fortæller Grethe Jensen.