En 2. klasse i Kolding kan næsten alle mærke konsekvenserne af, at deres forældre stirrer ned i telefonerne i tide og utide. Derfor har de opsat seks simple regler for mobilbrug. Ekspert hylder tiltaget.
»Det er et fantastisk tiltag og peger på, at vi lever i en tid, hvor børn har en opdragende rolle, fordi forældrene bliver fanget af den teknologiske trylleformular,« siger Imran Rashid til B.T.
Han er speciallæge i almen medicin og forfatter til bogen 'Sluk!'.
Det er eleverne i 2. klasse på Fynslundskolen, som har udformet de seks regler, de ønsker, at deres forældre skal efterleve.
Og mens Imran Rashid er glad for tiltaget, understreger han også, at meningen bag er ganske alvorlig.
»I virkeligheden er det her et opråb fra børnene, som mangler kontakt. Relationer med andre mennesker har kun værdi, når vi får noget ud af dem. I en familie kan det være nærhed, kærlighed og tryghed,« forklarer Imran Rashid og fortsætter:
»Når børnene laver det her opråb, så er det et tydeligt tegn på, at de mangler en eller flere af de her ting.«
Det er også noget, eleverne selv giver udtryk for, selvom deres formuleringer ikke er helt så krasse som Rashids.
For eksempel oplevede eleven Smilla for nylig, at hun ikke kunne komme i kontakt med sin far, da de lavede mad sammen.
»Mig og min far skulle lave guacamole til mexicanske pandekager. Jeg spurgte ham, om tre avokadoer var nok. Han sagde ikke noget,« fortæller Smilla til DR og fortsætter:
»Så spurgte jeg ham igen. Så sagde han 'hvad', fordi han sad med sin mobiltelefon, og det var meget irriterende.«
Smillas historie vækker genklang i det meste af klassen, og det er årsagen til, at opråbet denne gang kommer fra børnene selv.
For det er ikke ualmindeligt, at pædagoger og lærere løfter pegefingeren over for forældrene og påtaler deres overdrevne mobilbrug sammen med børnene.
Opråbet skal ifølge læreren bag, Hanne Holm Johansen, ses med et glimt i øjet, for mange af eleverne har allerede regler for mobiltelefoner derhjemme, men mor og far overholder dem alligevel ikke.
Derfor mener hun, at voksne har en opgave, hvis vi vil have nogle gode årgange, der ikke bare sidder hovedløst og kigger ned i deres mobiltelefon.
»Jeg spurgte børnene, om de ville være med til at gøre noget ved det, for det kan virke bedre, når det kommer fra børnene, end at vi fra skolen kommer med en løftet pegefinger,« siger matematiklæreren til JydskeVestkysten.
Hun håber, at forældrene vil se opråbet som en inspiration til debat og til at overveje deres brug af telefoner, når de er sammen med deres børn.
Netop refleksionen over, hvordan vi bruger telefonerne, er vigtig ifølge Imran Rashid.
»Når børnene samles om problemet og løsningen, så rejser det også spørgsmålet om, hvordan kulturen er opstået. Børnene har nogle fælles oplevelser og savner noget. Forældrene skal gå foran og må tage ansvar. Det er ikke børnenes opgave at opdrage, og de gør det kun, fordi de ikke føler sig set,« siger han.
Han understreger, at børn i høj grad har brug for udelt opmærksomhed for at blive hele, sunde voksne mennesker.
