To eksperter kritiserer Københavns Kommunes snyderi over for de boligejere, der betalte overpriser for kommunens renhold af fortove.

Som B.T. kunne afdække mandag, viser interne e-mail og mødenotater, at Københavns Kommune i 2016 forsøgte at lukke og isolere to klagesager angående fortovsordningen, som forvaltningen frygtede at tabe i Vejdirektoratet.

Sagerne blev lukket ved at give klagerne medhold og erstatning på grund af 'særlige omstændigheder', så Vejdirektoratet ikke kunne behandle klagen.

Ifølge Venstre-politikeren Jens-Kristian Lütken fra Intern Revision på rådhuset og advokat Finn Träff forsøgte kommunen at snyde de tusindvis af boligejere, som ikke havde klaget og betalte overpriser for kommunens renhold.

Chefjurist Malene Møller Ruszkai håndterede sammen med eksterne advokater fra firmaet Nielsen Nørager flere klager klager over den såkaldte fortovsordning. 
Chefjurist Malene Møller Ruszkai håndterede sammen med eksterne advokater fra firmaet Nielsen Nørager flere klager klager over den såkaldte fortovsordning. 
Vis mere

»Hvis en kommune opdager, at et større antal borgere er blevet opkrævet et beløb uberettiget, er kommunen forpligtet til at tilbagebetale alle berettigede borgere, og ikke kun dem, som klager,« siger lektor i forvaltningsret ved SDU Frederik Waage.

»Kommunen må ikke af taktiske grunde nøjes med at tilbagebetale beløbet til nogle få for derved i hemmelighed at lukke sagen. Hvis kommunen positivt ved, at der er andre borgere, der er i samme situation som de borgere, der har fået medhold i en klage, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at kommunen må korrigere fejlen over for alle,« tilføjer han.

Interne e-mail og mødereferater viser, hvordan kommunens chefjurist, Malene Møller Ruszkai, sammen med eksterne advokater fra firmaet Nielsen Nørager i 2016 lagde en strategi, der skulle isolere og lukke klagerne.

Frygten var, at en tabt sag hos Vejdirektoratet ville betyde, at små 2000 boligforeninger underlagt fortovsordningens overpriser efterfølgende ville bede om at komme ud af ordningen og evt. kræve erstatning. Kommunen fik i 2016 lige under 60 millioner kroner ind i opkrævninger på ordningen.

Forløbet fremgår af en advokatredegørelse fra advokatfirmaet Bech-Bruun, og strategien var en reaktion på klager over, at ordningen var ulovlig, og en klage fra andelsforeningen AB Bustrup over en sagsbehandlingsfejl i høringsprocessen, da ordningen blev indført i 2010.

Ifølge et internt mødenotat skulle sagerne 'lukkes uden at sætte forvaltningen i en position, hvor udfaldet af klagesagen danner en præcedens, som på sigt kan true fortovsordningen'.

Og det skulle gøres ved at give de to klagere 'dispensation, hvorved deres klagesager lukkes og ikke fører til evt. medhold i afgørelsen', fremgår det af et andet mødenotat.

Anelise Glendorf fra andelsforeningen AB Bustrup klagede over kommunens fortovsordning. Til sidst fik foreningen medhold. Men dokumenter afslører, at det blot var en del af en strategi, som skulle redde fortovsordningen.
Anelise Glendorf fra andelsforeningen AB Bustrup klagede over kommunens fortovsordning. Til sidst fik foreningen medhold. Men dokumenter afslører, at det blot var en del af en strategi, som skulle redde fortovsordningen.
Vis mere

»Det er i strid med god forvaltningsskik, at man her forsøger at isolere sagen til de boligejere, der klager, som man så giver dispensation for at undgå en afgørelse i Vejdirektoratet,« siger professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet:

»Forvaltningsmæssigt skal alle behandles ens, og man må ikke på den måde forfordele nogle frem for andre. Og hvis kommunen er vidende om, at andre også kan have krav på at træde ud af ordningen eller erstatning i øvrigt, så har kommunen pligt til at oplyse dem om det,« tilføjer han.

Københavns Kommunes serviceområdechef Jon Pape skriver i et svar til B.T.:

»Selvfølgelig skal kommunen ikke forskelsbehandle borgerne, og det har heller ikke været hensigten her. I AB Bustrup-sagen og to andre sager trak vi en tidligere afgørelse tilbage og gav de pågældende boligforeninger dispensation til at træde ud af fortovsordningen, fordi vi vurderede, at vi havde begået en fejl i sagsbehandlingen. Der var tale om en anden situation ved alle de øvrige sager om fortovsordningen, og netop derfor blev sagerne holdt adskilt. Vi har fået hele sagen om fortovsordningen grundigt gennemgået i Bech Bruun-rapporten, og vi lytter også til den øvrige kritik, vi modtager. Vi har iværksat flere forskellige tiltag i forvaltningen for at undgå tilsvarende sager fremover, og vi undersøger fortsat om der er mere, vi skal rette op på,« skriver serviceområdechef Jon Pape.

Han fortsætter:

»Da forvaltningen via et kontroludbud opdagede, at vi igennem nogle år havde opkrævet for høje gebyrer for fortovsordningen, satte vi gang i en proces for at beregne, hvor meget der skulle tilbagebetales, og hvordan det skulle foregå. Tilbagebetalingen er sat i gang fra årsskiftet, og samtlige grundejere, der har været med i fortovsordningen fra 2015-2018, bliver kompenseret – det er ikke kun dem, der har klaget.«