Hjælpepakker til tre-cifrede milliardbeløb og offentlige budgetter, der tynges af brat stigende arbejdsløshed.
Coronakrisen kan komme til at kaste lange skygger ind over Velfærdsdanmark i de kommende år. Og de kan ramme dig.
For hvem skal samle regningen op, når boet efter coronakrisen skal gøres op?
Lige nu forventer Finansministeriet ikke, at coronakrisen vil spise af det såkaldte økonomiske råderum frem mod 2025. Men det kan vise sig at være et optimistisk scenario, og regeringen har allerede nu undervurderet krisens dybde, siger cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen.
Han påpeger, at regeringen tidligere skønnede, at 70.000 danskere ville benytte sig af lønkompensation. Tallet er i dag 150.000, og flere vil komme til. Det reelle tal er ifølge DI snarere 220.000.
Oveni skal lægges de næsten 49.000 personer, som ledigheden er steget med siden 9. marts.
Samtidig kommer Danmark ud med et stort underskud på de offentlige finanser i år. Et underskud, som staten skal dække med lån.
»Arbejdsmarkedet bløder langt mere, end regeringen officielt er ude at fortælle. Og hvis krisen bider sig fast, og den strukturelle ledighed stiger, og renterne på statslån, som skal finansiere hjælpepakkerne og underskuddet, også stiger, ja, så bliver der altså spist af det økonomiske råderum,« siger Mads Lundby Hansen.
I den situation har enhver regering – uanset farve – reelt tre valgmuligheder. For det første kan den hæve skatterne. For det andet kan den skære i den offentlige velfærd. Og for det tredje kan den gennemføre reformer for at holde hånden under økonomien.
»Efter finanskrisen skulle vi skaffe 50 milliarder til det økonomiske råderum. Den risiko er der igen, hvis krisen trækker ud, og renterne stiger,« siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:
»Så kan man vælge at skære i det offentlige forbrug, som Løkke og Thorning gjorde efter finanskrisen, hvor der var nulvækst fra 2011 til 2013, og så vil regeringen ikke kunne levere den vækst i det offentlige forbrug, den gik til valg på.«
Det kan for eksempel medføre besparelser på børnehaver, skoler, plejehjem eller hospitaler.
Regeringen kan også vælge at hæve afgifter og skatter for at fylde hullet op, eller den kan lave reformer af for eksempel dagpengene eller fremrykke den højere pensionsalder for at øge arbejdsudbuddet, påpeger Mads Lundby Hansen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener ikke, at regeringen har tegnet et for optimistisk billede af coronakrisens konsekvensen.
»Vi har aldrig lagt skjul på, at vi står i en meget alvorlig krise, som vil koste arbejdspladser,« siger han og tilføjer, at regeringen arbejder på en opkvalificeringspakke, der skal hjælpe ledige tilbage i job.
Peter Hummelgaard tør ikke spå om, hvor meget ledigheden stiger frem mod nytår, men han understreger, at situationen er alvorlig, og at han og regeringen vil gøre alt 'hvad vi kan for at holde hånden under arbejdspladserne'.
For eksempel er regeringen ved at se på initiativer, der kan øge forbruget og dermed stimulere økonomien, siger beskæftigelsesministeren.
»Vi har allerede taget initiativ til at fjerne det kommunale anlægsloft og muliggøre renoveringen af almene boliger for 30 mia. kr. Og mere er på vej.«
Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er forsigtig optimist.
Hans bedste vurdering er, at der bliver tale om en midlertidig krise, og at hovedparten af de ledige og de mange på lønkompensation vil komme tilbage i job.
»Den fysiske nedlukning og restriktionerne har skabt en stor ledighed. Men genåbningen er i gang,« siger han og tilføjer:
»Med en ekspansiv finanspolitik – fx offentlige investeringer, midlertidige skattelempelser og forhøjede indkomstoverførsler – vil man kunne stimulere efterspørgslen. Har vi en heldig og klog hånd her – sammen med de øvrige europæiske lande – vil ledigheden ret hurtigt kunne falde igen, og så er der ikke grund til at tro, at Danmark får mere strukturelle, langsigtede negative effekter af nedlukningen.«
»Under finanskrisen var der en masse dårligdomme, fx i det finansielle system. Det er der ikke på samme måde denne gang.«
Onsdag fremlægger en økonomisk ekspertgruppe nedsat af regeringen sin analyse af de økonomiske konsekvenser ved den næste fase af genåbningen af Danmark.
