Medarbejdere er sendt hjem, og omsætningen er nede med over 90 procent. Økonomien er presset, og han har søgt om kompensation for det hele.
Men Thomas Svart, som er indehaver af Danmarks ældste grafiske virksomhed, har endnu ikke modtaget så meget som én krone fra statens corona-hjælpepakker.
»Jeg ved snart ikke, om man kan kalde det hjælpepakker, for vi glæder os ærlig talt til at se dem,« siger Thomas Svart, der i 2015 overtog den over 100 år gamle grafiske familievirksomhed Rich. Ebbesen fra 1912, der i dag er placeret i Smørum.
Onsdag besluttede erhvervsminister Simon Kollerup (S) og regeringen efter pres fra oppositionen og erhvervsorganisationer at straksudbetale lønkompensation til hjemsendte medarbejdere uden kontrol af ansøgningerne.
Simon Kollerup oplyste i en pressemeddelelse, at han forventer, at ni ud af 10 hjemsendte medarbejdere vil have fået pengene inden 1. maj.
Thomas Svart venter stadig.
Samtidig så han gerne, at ministeren fik sat turbo på udbetalingerne fra hjælpepakkerne til faste udgifter og tabt omsætning.
1. maj skal han nemlig både udbetale løn til to hjemsendte medarbejdere og betale husleje, forsikringer, leasing af biler, der holder stille, og andre faste omkostninger. Samlet løber det op i 160.000-170.000 kroner.
Det er penge, som han ikke har og derfor må i banken for at låne.
»Jeg har heldigvis en bank, der står bag mig. Hvis ikke jeg havde en forstående bank, der stod klar med en kassekredit, måtte jeg dreje nøglen om allerede i juni,« siger Thomas Svart og tilføjer:
»Det er fint med hjælpepakkerne, men vi kunne godt bruge noget action og få pengene udbetalt. Der sker ingenting. Og hver gang jeg bruger kassekreditten, skal jeg betale renter.«
Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, der er brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder, er tilfreds med, at erhvervsministeren har lyttet til kritikken og nu straksudbetaler lønkompensationen til de nødlidende virsksomheder.
»Men hvis virksomhederne ikke skal gå konkurs, skal vi have samme tempo på udbetalingerne af kompensation til faste udgifter osv. Virksomhederne står med nogle skarpe terminer til husleje og andre faste omkostninger. Hvis de ikke kan få en ordning med deres bank, ja, så lukker de altså, mens de venter på kompensationen,« siger Jakob Brandt.
Thomas Svarts grafiske virksomhed leverer blandt andet maskiner til tryk af turistbrochurer og hotelbøger, som ligger i finere hotellers lobbyer, og præsentationsmateriale til banker.
»Og når det marked lukker ned, lukker vi stort set også ned. Vi er nødt til at være nogle få på arbejde, så vi kan servicere de få kunder, vi har lige nu, men vi har set meget Netflix,« konstaterer Thomas Svart tørt.
Både De Radikale og Venstre meldte onsdag ud, at de gerne ser, at der bliver sat turbo på kompensationerne for de faste omkostninger. I et skriftligt svar siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) om kritikken:
»Ordningen for faste omkostninger blev åbnet den 8. april, og den indebærer ansøgninger for langt større beløb, end vi har på de andre ordninger. Derfor er det også et krav for at ansøge, at virksomheden får lavet en revisorpåtegning. Det er mange virksomheder i gang med lige nu. Men jeg er selvfølgelig meget opmærksom på, at pengene også på denne ordning bliver udbetalt hurtigst muligt, når ansøgningen kommer. Og derfor er der løbende og tæt dialog med Erhvervsstyrelsen om, hvordan vi sikrer, at udbetalingerne sker hurtigt og effektivt.«
