Har du planer om at forkæle dig selv med en omgang fillers for at udligne rynker eller få større læber?

Så vent lige, til du er færdigvaccineret for coronavirus, lyder rådet fra ejeren af skønhedsklinikken INITO på Frederiksberg, Kim Novaa.

»Vi spørger alle vores kunder, om de er vaccineret eller skal vaccineres for coronavirus inden for en given periode. Vi siger til dem, at de bør vente, til de er færdigvaccineret for at være helt sikker på, at de ikke får en reaktion. Vi råder folk til at nøjes med Botox indtil da,« siger han.

Efter B.T. lørdag skrev om en kvinde fra udlandet, der havde oplevet overdreven hævelse af sine læber, efter hun var blevet coronavaccineret, kontaktede Kim Novaa B.T. for at fortælle, at fænomenet ikke kun sker i udlandet.

Felien De Maesschalck oplevede hævelse af sine læber, efter hun havde modtaget corona-vaccine. Hun havde kort forinden fået fillers indsprøjtet i sine læber. Foto: Privat.
Felien De Maesschalck oplevede hævelse af sine læber, efter hun havde modtaget corona-vaccine. Hun havde kort forinden fået fillers indsprøjtet i sine læber. Foto: Privat.
Vis mere

Han har haft tre tilfælde i sin klinik. To kunder havde fået Moderna-vaccinen, en kunde havde fået Pfizer.

»Vi har set spontan hævelse omkring øjnene eller læberne. Det er typisk de to steder, man reagerer,« siger Kim Novaa.

Det pudsige er dog, at to af kunderne har fået fillers flere år tilbage, mens den ene er en reaktion på en nylig behandling.

Der har været tale om fillers af mærket Juvederm og Restylane.

Kim Novaa. Foto: Bax Lindhardt.
Kim Novaa. Foto: Bax Lindhardt. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Kim Novaa bruger slet ikke Restylane længere. Han bruger primært det tyske mærke Belotero, som han mener giver færre reaktioner generelt:

På grund af de få tilfælde, Kim Novaa har haft i sin klinik, er den mulige bivirkning nu skrevet ind i al patientinformation, så kunderne kender til risikoen.

De få tilfælde, han indtil videre har oplevet, er blevet behandlet med binyrebarkhormon sammen med antihistaminer.

Reaktionen har været borte i løbet af få dage.