»Den værste form for kommunikation er vag, betryggende kommunikation, hvor man blot fortæller, at alt er godt. Det er en mindre katastrofe, at AstraZeneca selv bidrager til den dårlige kommunikation.«

Sådan siger forsker i politisk psykologi Michael Bang Petersen ved Aarhus Universitet, efter endnu et lag blev føjet til historien om AstraZeneca-vaccinen, der beskytter mod covid-19.

Mandag meddelte AstraZeneca således, at vaccinen var 79 procent effektiv mod alle tilfælde af covid-19. Kort tid efter udtrykte amerikanske sundhedsmyndigheder dog bekymring om, hvorvidt data kan være forældede.

»Det gør jo ikke situationen bedre, at det virker, som om de forsøger at pynte på tallene. Det taler lige ned i nogle af de ting, der driver en vaccine-skepsis, nemlig at man ikke kan stole på det, som myndighederne eller medicinalindustrien siger,« siger Michael Bang Petersen.

Han får opbakning fra sin kollega Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

»De er lidt for hurtige på aftrækkeren. Det svarer til, at du er i lønforhandling med din chef og så melder ud, inden forhandlingerne er afsluttet,« siger han

Vaccinen kom først i vælten, da det tidligere på året kom frem, at AstraZeneca skulle være mindre effektiv end Pfizer- og Moderna-vaccinen, når det gjaldt smitte med covid-19.

»Man fokuserede på de data, der var for at beskytte mod infektion, frem for at se på, hvor utrolig god vaccinen er til at beskytte mod sygdom og død. Det gav en oplevelse af, at det ikke var så lige så god en vaccine, hvilket gav problemer med at afsætte vaccinen i blandt andet Tyskland,« siger Michael Bang Petersen.

Spanien er et af de lande, der har genoptaget brugen af AstraZeneca efter, at vaccinen ellers blev sat på pause grundet mistanke om alvorlige bivirkninger.
Spanien er et af de lande, der har genoptaget brugen af AstraZeneca efter, at vaccinen ellers blev sat på pause grundet mistanke om alvorlige bivirkninger. EMILIO NARANJO

Efterfølgende blev vaccinen sat på pause i flere europæiske lande pga. mistanke om at give blodpropper i sjældne tilfælde. Den blev dog igen taget i brug flere steder, efter både WHO og EMA har konkluderet, at vaccinen er sikker. I Danmark er vaccinen dog fortsat på pause.

»I Danmark er vi overforsigtige,« fastslår Rune Hartmann.

Den negative omtale af vaccinen har ifølge Michael Lang skabt usikkerhed i befolkningen:

»Ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande, kan vi se, at andelen, der vil tage imod den specifikke vaccine, er dalende, efter det blev meldt ud, at vaccinen ville blive sat på pause,« siger Michael Bang Petersen

Sætter man folk stolen for døren, siger 93 procent fortsat ja til den vaccine, de får tilbudt
Michael Bang Petersen, forsker i politisk psykologi

Kommunikationskatastrofen hos AstraZeneca er dog ikke kun en udfordring for virksomheden selv. Det er det også for myndighederne, der overvåger vaccinen.

De har dog gjort klogt i at fastholde pauseringen af vaccinen, mener forskeren:

»På den måde kan myndighederne argumentere for, at de har kigget grundigt på data og tager problemet alvorligt. Det kan gøre, at man tabert slaget på den korte bane, men vinder krigen på langt sigt,« siger han og tilføjer:

»Når man kommunikerer om vacciner, er det afgørende at være helt transparent. Det vil sige, at man også er nødt til at være åben om de negative ting, så man netop kan opretholde tilliden på sigt.«

AstraZeneca-vaccinen har fået meget negativ omtale, hvilket har skabt dalende tillid til netop denne vaccine.
AstraZeneca-vaccinen har fået meget negativ omtale, hvilket har skabt dalende tillid til netop denne vaccine. MARCELO DEL POZO

Noget tyder da også på, at mange danskere – trods dalende tillid til AstraZeneca – alligevel ikke vil sige nej til vaccination mod corona:

»Sætter man folk stolen for døren, siger 93 procent fortsat ja til den vaccine, de får tilbudt,« fastslår forskeren.