Heini Bøgelund Andersen har lørdag fået lidt ekstra at se til. Fredag formiddag fik han nemlig en besked i sin e-Boks, som gjorde det umuligt at få noget arbejde fra hånden.

»Hele formiddagen sad jeg bare og tudede. Jeg fik ikke lavet noget. Det var fandeme bedre end at vinde i Lotto,« siger Heini Bøgelund Andersen, der har sit eget byggefirma.

Efter i et år at have pendlet frem og tilbage mellem sit arbejde i Aalborg og sin familie i Flensborg, kan han nu få lov at bo med sin kone og hendes 14-årige datter i Danmark.

På mandag flytter de adressen fra Tyskland til Danmark, og så skulle de danske opholdskort gerne lande i postkassen inden for fire uger.

En million tak til Tyskland, lød det fra Aphinya, da hun fik sit tyske opholdskort. Nu er det blevet godkendt i Danmark.
En million tak til Tyskland, lød det fra Aphinya, da hun fik sit tyske opholdskort. Nu er det blevet godkendt i Danmark. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Det er EU, der redder os. Havde vi ikke været med i EU, så havde vi været lost,« siger en 'helt ubegribeligt lettet' Heini Bøgelund Andersen.

Sidste år i august fik hans papdatter Aphinya efter halvandet års ventetid afslag på ophold i Danmark. Ligesom 82 andre børn siden juni 2016 blev afslaget givet, fordi hun vurderedes ikke at kunne integreres i Danmark.

De faldt på en såkaldt integrationsvurdering, som den nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) flere gange siden har understreget, hverken kan forklares eller forsvares.

Derfor har ministeren nu sendt et lovforslag i høring, som – ud over en afskaffelse af loven – giver de allerede udviste børn en ny chance for at søge ophold, uden at de skal integrationsvurderes.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan bl.a. Mint og Alex komme hjem fra Thailand i starten af det nye år.

Men Aphinya er altså allerede nu tilbage i Farsø Skole. Hendes familie valgte nemlig for et år siden at prøve 'Flensborg-finten'.

Når en dansker flytter til Tyskland, bliver man nemlig betragtet som EU-borger. Og som EU-borger har man ret til at få sin familie med til det EU-land, man arbejder i.

På den måde er polakker faktisk bedre stillet end en dansk statsborger, når det kommer til familiesammenføring i Danmark.

Heini Bøgelund Andersen forstår ikke, hvorfor f.eks. en rumæner er bedre stillet i forhold til familiesammenføring i Danmark, end de er.
Heini Bøgelund Andersen forstår ikke, hvorfor f.eks. en rumæner er bedre stillet i forhold til familiesammenføring i Danmark, end de er.
Vis mere

»De har jo retten til fra dag ét at have deres familie med til Danmark. Det er jo helt ude i hampen, at vi ikke har de samme rettigheder,« siger Heini Bøgelund Andersen og fortsætter:

»I Flensborg har jeg mødt mange andre danske familier i samme situation. Man bliver jo kørt ned af det danske system.«

Ud over det rent økonomiske er der en lang række andre omkostninger ved at flytte familien til et andet land.

»I første omgang sagde jeg til min kone, at vi kun skulle være i Tyskland i tre måneder. Men det endte jo med at blive sindssygt langstrakt,« siger han.

Aphinya begyndte i en ny skole, Heini pendlede mellem Aalborg og Flensborg, og hans kone måtte opsige sit job.

»Det er uden tvivl min kone, der har haft det hårdest. Hun har bare gået i et år og været til ingen verdens nytte,« siger han.

Heini Bøgelund Andersen begriber ikke, at Danmark ikke kunne se en fremtid i Aphniya og de andre udviste børn. Eller som Aphinya selv udtrykker det: 'Bare var et stykke papir, man smed i skraldespanden'.

»Hun er så positiv, får gode karakterer og elsker at gå i skole. Og hun drømmer om at studere medicin eller til programmør,« siger han.

Aphinya og hendes familie flyttede sidste år i august til Flensborg.
Aphinya og hendes familie flyttede sidste år i august til Flensborg. Foto: Privatfoto
Vis mere

Men han undrer sig også over, at Danmark åbenbart er villig til at gå glip af de skattekroner og dagligvarekøb, som de mange familier syd fra grænsen kunne have spyttet i fælleskassen.

»Det er jo familier, som ikke trækker på nogen offentlige ydelser,« siger Heini Bøgelund Andersen, hvis skattebidrag til fælleskassen det seneste år mere eller mindre er blevet ædt op af kørselsfradrag, ligesom hans kone slet ikke har arbejdet og derfor heller ikke har betalt skat.

Der gik et halvt år, før Aphniya i marts kunne danse rundt på udlændingekontoret i Flensborg med sit nye tyske opholdskort i hånden.

Og yderligere et halvt år, før de danske myndigheder godkendte den tyske opholdstilladelse.

Et år, hvor usikkerheden konstant lurede: 'Har vi gjort alt rigtigt?'

»Jeg var ved at indstille hjernen på, at vi skulle blive dernede. At det ikke var sikkert, at vi kom hjem igen,« siger Heini Bøgelund Andersen.

Men nu – to et halvt år efter de sendte første ansøgning af sted til den danske udlændingestyrelse – er de nu sikret ophold i Danmark. Alle tre.

»Det er sgu det hele værd. Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt tanken at opgive. Overhovedet,« siger han.