Usikrede overkørsler kan i værste fald - som i tirsdags - koste liv. Men bag styrepinden er frygten for, at der pludselig står en gyllevogn eller anden trafik på tværs, en daglig belastning.

»Man håber, at vedkommende når at komme væk. Håber, at man når at stoppe. Men man når også at tænke, at det ikke er sikkert, det går godt,« siger lokomotivfører gennem 26 år Kent Larsen Jensen om de få sekunder, hvor han på strækningen mellem Tinglev og Sønderborg var ude for en nærvedpåkørsel af lige præcis en gyllevogn.

Der skete ikke noget med hverken tog eller vogn. Men der skete noget inde i ham.

Kent Larsen Jensen har været lokomotivfører gennem 26 år. Privatfoto
Kent Larsen Jensen har været lokomotivfører gennem 26 år. Privatfoto
Vis mere

»Det er en chokpåvirkning, ligesom hvis man bliver forskrækket hele tiden. Det arbejder videre i underbevidstheden,« siger han og fortsætter:

»Efterfølgende ser man situationen for sig mange gange. Man lærer at leve med det, men man glemmer aldrig de steder, hvor det var tæt på at gå galt,« siger Kent Larsen Jensen, depotet i Odense.

Han har selv seks steder.

Derfor er han også harm over, at Banedanmark endnu ikke har fået nedlagt usikrede overkørsler, selvom pengene til projektet har været bevilget siden 2009 og løbende er blevet tilført flere midler.

Planen var at fjerne eller sikre samtlige usikrede overkørsler i Danmark inden udgangen af 2018. Men seneste melding fra Banedanmark er, at projektet først er færdigt i 2019.

Det er kommet frem, efter dødsulykken tirsdag, hvor en 80-årig kvinde og en 55-årig mand omkom i en usikret overkørsel, som skulle have været nedlagt i 2017.

»Det er jo forfærdeligt, hvis den ulykke kunne være undgået,« siger Kent Larsen Jensen.

Tirsdagens ulykke kostede to menneskeliv. Foto: Localeyes
Tirsdagens ulykke kostede to menneskeliv. Foto: Localeyes
Vis mere

Klik her og se mere tv på localeyes.dk.

277 overkørsler har Banedanmark nedlagt per 9. maj og mangler dermed yderligere at nedlægge 128 overkørsler – heraf er 119 usikrede.

Forklaringen er, at forsinkelsen hænger sammen med Signalprogrammet, som også er forsinket:

»Det betyder, at Banedanmark ikke ville kunne afslutte arbejdet med nedlæggelser og opgraderinger af overkørsler med udgangen af 2018 som forudsat,« svarer Christopher Mortensen, presserådgiver hos Banedanmark, i en e-mail til B.T.

Formålet med nedlæggelsen af usikrede overkørsler er at ’forbedre sikkerheden på banen’ og ’forbedre lokomotivførernes arbejdsmiljø’.

»Det gør mig som lokofører rigtig ked af, at det ikke er sket. De gambler med passagerers, trafikanters og vores liv,« siger han.

Han undrer sig over, hvor alle de penge, der er skudt i projektet, er nu, og frygter, at de er brugt andre steder.

»Som privatperson kan jeg jo ikke bare gå ned i banken og låne penge til at købe et nyt hus og så fyre dem af på en bil i stedet. Det er useriøst, når man tænker på, hvad der står på spil,« siger han.

27 personer har siden 2007 mistet livet i forbindelse med en jernbaneoverskæring. Langt oftere er lokomotivførere ude for de såkaldte nærvedspåkørsler, hvor det er lige ved at gå galt.

90 tilfælde er blevet indrapporteret alene i 2017 – og derudover er der et stort mørketal på området, oplyser både Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Kent Larsen Jensen gætter på, at 90 pct. af hans kollegaer har været ude for en nærvedspåkørsel af den ene eller anden art.

»Man kan altså ikke bare lige stoppe et tog. Et tog tager én kilometer at standse, hvis du kører med 180 km/t.,« siger han.

Tallet for nærvedspåkørsler har de senere år været stigende, og det skyldes ifølge Banedanmark, at lokomotivførerne er blevet bedre til at indrapportere. Det er også Kent Larsen Jensen oplevelse:

»Vi er blevet mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser det kan få for os i forhold til f.eks. at udvikle PTSD. I år måtte en af mine kollegaer gå tidligt på pension af netop den grund. Det har påvirket mange, at det er kommet så vidt,« siger han.

Derfor kan han heller ikke lade være med at tænke på den lokomotivfører, som sad bag styrepinden i tirsdags.

»Det er dybt tragisk med de to dødsfald. Men der er også en lokomotivfører, som skal leve med det her,« siger Kent Larsen Jensen.

I tirsdagens ulykke var det en minibus, der kom på tværs. Men skrækscenariet for lokomotivførerne er at ramme et tungere køretøj som f.eks. den gyllevogn, Kent Larsen Jensen mødte mellem Tinglev og Sønderborg:

»Så er det ikke sikkert, at vi ’nøjes’ med to menneskeliv. Det kan koste både passagerer og lokmotivførernes liv oveni!«