Lokomotivfører Carsten Lutz advarer mod ny trend, hvor unge hænger ud på perronen med musik og øl. De unge er nemlig ikke bare til fare for sig selv, men udsætter ham og hans kollegaer for en voldsom chokbelastning, når man som lokomotivfører er lige ved at ramme en person med 120 km/t.
»Hjertet hamrer. Man tænker 'fuck hvad sker der? Når jeg at stoppe?',« siger lokomotivfører på DSB's S-tog Carsten Lutz, som derfor har lavet et opslag på Facebook, der i skrivende stund er delt 13.500 gange.
Han har kørt tog i 19 år og har mange gange oplevet, at det var lige ved at gå galt. For nylig gik det så for alvor galt, og han ramte en person. Af hensyn til de pårørende ønsker han ikke at komme nærmere ind på omstændighederne omkring ulykken, men fortæller, at oplevelsen har gjort noget ved ham.
»Man ændrer personlighed. Det har det også gjort for mig. Jeg ser ulykken for mig hele tiden,« siger han.
Derfor bliver han ramt, når han som den anden dag ser tre unge piger, der hygger sig med Smirnoff Ice på Friheden Station med benene dinglende ud over perronkanten.
»Det ser jo ud til at være helt velfungerende piger fra helt almindelige familier,« konstaterer han og fortsætter:
»Det sker dagligt, at vi ser unge mennesker, som i deres sommerferie eller efter skole bruger perronen som et sted, hvor de kan mødes og hygge væk fra deres forældre,« siger han.
Fra januar 2016 til og med maj 2018 er der registreret 795 nærvedpåkørsler på stationsområder i hele landet, viser et notat, som Banedanmark har udarbejdet til B.T.
60 pct. af hændelserne er sket på S-banen, og det er især børn og unge, som er involveret. Ud af de 261 hændelser, hvor man har registreret en personkarakteristik, udgør børn og unge 55 pct. af nærvedpåkørslerne.
For et par dage siden havde Carsten Lutz fat i en gruppe drenge, der havde slået sig ned på Solrød Station:
»Jeg forklarede dem meget pædagogisk og i øjenhøjde, hvad det gør ved mig og mine kollegaer. Til at starte med forstod de det ikke. De havde jo set mig og var jo klar til at rejse sig, når toget kom. Men S-togene er ret lydsvage, og de hører musik og drikker øl, så før de reagerer, har jeg jo allerede oplevet den enorme stress, som man bliver ramt af, når man er nødt til at trække i bremsen,« siger Carsten Lutz.
Han tror godt, at de unge ved, at de udsætter sig selv for en risiko:
»Men de forstår ikke, hvad det gør ved os. Jeg håber, at forældrene vil tage en alvorlig snak med deres børn om det. Jeg kan jo ikke tage en dyb snak med alle de unge om det. Jeg skal jo køre tog,« siger han.
Det gælder i øvrigt også de mange andre eksempler på dårlig opførsel på perronerne, som lokomotivførerne dagligt møder: Folk, der cykler på perronen. Distræte personer, som taler i telefon eller hører musik meget tæt på perronkanten. Eller dem, der springer over skinnerne, når de skal skifte perron.
Også uden for hovedstadsområdet møder lokomotivførerne respektløs opførsel.
B.T. har tidligere talt med lokomotivfører Kent Larsen Jensen, der kører fra depotet i Odense, og som også oplever, at folk ikke ser sig om, render over sporet eller ikke respekterer stationens regler.
»De har en opfattelse af, at toget bare stopper. Men det er jo altså ikke det samme som et bremse en bil,« siger han.
Det tager et IC3-tog, der kører med 180 km/t., én kilometer at bremse helt op, mens det tager et S-tog med 120 km/t. 300-400 meter at standse.
Kent Larsen Jensen har også nærvedpåkørsler, der har sat sig fast:
»Det er en chokpåvirkning, ligesom hvis man bliver forskrækket hele tiden. Efterfølgende ser man situationen for sig mange gange. Man lærer at leve med det, men man glemmer aldrig de steder, hvor det var tæt på at gå galt,« siger han.
Antallet af nærvedpåkørsler har været støt stigende de senere år. Ifølge Banedanmark skyldes det ikke nødvendigvis, at flere opfører sig respektløs, men nok snarere, at lokomotivførerne er blevet bedre til at indrapportere.
Kent Larsen Jensen er da også enig i, at lokomotivførerne er blevet mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser det kan få for os i forhold til f.eks. at udvikle PTSD:
»I år måtte en af mine kollegaer gå tidligt på pension af netop den grund. Det har påvirket mange, at det er kommet så vidt.«
Ved du noget om sagen? Så hører B.T. meget gerne fra dig. Send en e-mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Del:
