Søndag eftermiddag efterlyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ejeren af en vildfaren båd.

Men, nu er der godt nyt i sagen – ejer og båd er blevet genforenet.

Båden var drevet i land ved Sadelmagerrenden på Falster, cirka 1.000 meter fra syd fra krydset på Polmevej i Horbelev.

»Der er tale om en grøn og hvid kutter med styrehus, der er cirka 19 fod lang, med navnet 'Julie' på siden,« fortalte Jacob Hansen, kommunikationsmedarbejder i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han oplyste i samme ombæring, at bådens front er udsmykket med en påmalet søløve med en bold på næsen.

Der var ifølge politiet ikke grund til at antage noget kriminelt eller andet, der havde politimæssig interesse.