Sagen om 90-årige, demente Else har det seneste døgn rystet danskerne, der via skjulte optagelser har fået et sjældent indblik i forholdene på et dansk plejehjem.

Men Elses sag er ikke enkeltstående. Langtfra.

»Situationen er blevet forværret. Vi oplever generelt, at de her problemer er blevet flere, og de handler i højere og højere grad om mangelfuld sundhedsfaglig behandling. Det er meget hjerteskærende at være vidne til,« lyder det fra direktøren for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen:

»Flere og flere fortæller os, at de oplever kritisable forhold på plejehjem. Ikke en eneste borgmester kan sige, at det ikke sker i deres kommune, for plejehjemmene er pressede.«

Klip fra TV 2's dokumentar.
Klip fra TV 2's dokumentar. Foto: EB.dk
Vis mere

Har du eller en af dine nære været udsat for omsorgssvigt på plejehjem, bosteder eller lignende i Danmark, så send din historie til os her.

Omsorgssvigt, magtmisbrug og vanrøgt er med al sandsynlighed ikke ord, nogen ønsker at forbinde med pleje af vores ældre, der bor på plejehjem.

Alligevel finder alle tre dele sted i øget omfang, oplyser Nis Peter Nissen.

Alzheimerforeningen har lavet en analyse af de henvendelser, som går ind på Demenslinien, der er foreningens rådgivende telefonlinje. Og resultatet er mildest talt foruroligende.

Siden 2005 er der markant flere henvendelser til Demenslinien, der handler om kritisable forhold på danske plejehjem, viser denne grafik fra Alzheimerforeningen. Analysen er baseret på knap 25.000 telefonsamtaler. Efter hver samtale noteres stikord fra samtalen, og analysen her viser, hvor mange samtaler de forskellige stikord indgår i. Hovedkonklusionen er, at der siden 2005 er markant flere henvendelser til Demenslinien, der handler om kritisable forhold på danske plejehjem.
Siden 2005 er der markant flere henvendelser til Demenslinien, der handler om kritisable forhold på danske plejehjem, viser denne grafik fra Alzheimerforeningen. Analysen er baseret på knap 25.000 telefonsamtaler. Efter hver samtale noteres stikord fra samtalen, og analysen her viser, hvor mange samtaler de forskellige stikord indgår i. Hovedkonklusionen er, at der siden 2005 er markant flere henvendelser til Demenslinien, der handler om kritisable forhold på danske plejehjem.
Vis mere

Hver fjerde samtale handler om forholdene på plejehjem. I perioden 2010-2014 lå antallet af opkald til Demenslinien, hvori ord som magtmisbrug, vanrøgt, mishandling og fejlbehandling indgik, på 3,3 procent. Samme tal ligger i perioden 2015-2019 på 3,8 procent.

Ligeledes er der sket en stigning i antallet af henvendelser, der drejer sig om infektion, dehydrering og fald. Mellem 2010 og 2014 lå tallet på 7,7 procent, mens det i 2015-2019 er steget til 13,7 procent.

Ifølge Nis Peter Nissen er forholdene på de danske plejehjem blevet dårligere, fordi plejehjemsbeboernes tilstand er forværret, og det helt store problem er, at den sundhedsfaglige behandling ikke er fulgt med udviklingen.

»Det står simpelthen ikke mål med de udfordringer, der er, og selv om kommunerne forsøger, kan de ikke følge med i sygdomsgraden hos patienter på plejehjem,« siger Nis Peter Nissen.

Klip fra TV 2's dokumentar, som sætter fokus på kritisable forhold på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.
Klip fra TV 2's dokumentar, som sætter fokus på kritisable forhold på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. Foto: EB.dk
Vis mere

Lægger du mærke til, at formanden siger 'patienter på plejehjem' og ikke 'plejehjemsbeboere'? Det er der en grund til, at han gør:

»Det er ret bevidst. Man kommer ikke på plejehjem, fordi man er gammel, men fordi man har kroniske sygdomme,« siger Nis Hansen Nissen og forklarer, at ordvalget er et led i Alzheimerforeningens mål om at ligestille plejehjem med resten af sundhedsvæsnet.

Og tiden er nu inde til for alvor at handle, mener Nis Peter Nissen:

»Nu må vi tage skeen i den anden hånd. De pårørende har jo gjort opmærksom på det i mange år. De har påpeget forhold, som er helt utilstedelige, og så går der uger og måneder, før der sker noget, og det er først efter, at andre, medierne for eksempel, gør opmærksom på det,« siger Nis Peter Nissen.

Resultatet af et tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed foretog på 124 plejecentre, akutpladser og midlertidige pladser, taler da også sit eget sprog.

Ved 96 af tilsynene var de pågældende plejeenheder udtrukket ved stikprøve, mens 28 af besøgene var reaktive tilsyn (opfølgende tilsyn, efter der tidligere er konstateret større eller kritiske problemer, red.).

På seks plejeenheder var der så store problemer, at det var til decideret fare for beboernes sikkerhed.

Alzheimerforeningen har ifølge Nis Peter Nissen råbt højt om problemet over for politikerne i årevis, men:

»Vi synes, der er et stykke vej, før politikerne for alvor forstår, hvilke problematikker der er på plejecentrene, og alle de eksempler, vi har hørt om i de forskellige danske byer, har alle handlet om, at lokale kommuner og politikere ikke har lyttet til kommentarer fra patienter og borgere,« siger han og afslutter:

90-årige Else.
90-årige Else.
Vis mere

»Det er tankevækkende, at det skal helt herud med tv-optagelser, før der kommer opmærksomhed på det.«

Historien om 90-årige Else er flere måneder gammel.

Optagelserne af den demente kvinde, der hænger i en lift og tigger plejehjemmets ansatte om at komme ned, skulle oprindeligt bruges i en TV 2-dokumentar. Men Aarhus Kommune nedlagde fogedforbud, og udgivelsen blev bremset.

Mandag valgte Ekstra Bladet så at offentliggøre optagelserne alligevel, og tirsdag har B.T. gjort det samme.